Månedsarkiv: marts 2013

marts 31, 2013 - 14:11

Ace of Face // Brown eyeliner

Så er det blevet tid til et review af denne creamy intense eyeliner fra Ace of Face. Det er sådan at jeg er en af de heldige, som er blevet ambassadør for make-up firmaet Ace of Face, og derved har fået muligheden for at teste en masse øjen-make-up og efterfølgende dele min mening om produkterne med jer. Til de af jer som ikke kender Ace of Face, så kan jeg fortælle at det er et make-up firma, som udelukkende specialiserer sig i mascara, eyeliner og care. I kan besøge deres hjemmeside på aceofface.dk hvis I har lyst til at lure nærmere på deres produkter.

Som ambassadør forgår det sådan at jeg får tilsendt et produkt fra Ace of Face hver måned, tester det og skriver et review om det. På den måde kan Ace of Face blive endnu bedre og I læsere kan få en troværdig bedømmelse af produkterne.

Denne måned har jeg modtaget mit første produkt, nemlig ovenviste eyeliner i brun. Jeg har faktisk aldrig ejet en brun eyeliner, så jeg var lidt spændt på at afprøve den. Jeg har tidligere haft brune mascaraer, da jeg godt kan lide at holde et naturligt look til hverdag. Denne brune eyeliner gav også et ret naturligt look, da jeg lagde den på den våde kant under øjet. Den brune farve er ret diskret under øjet, og rammer kun ganske let øjet ind.

Der stod i det vedlagte materiale at eyelineren også kunne bruges til at markere øjenbrynene, så det skulle selvfølgelig også prøves af. Må sige at jeg er blevet ret begejstret for at bruge den til mine øjenbryn. Jeg har i forvejen brune bryn, så jeg markerer dem bare ganske let med eyelineren, men det giver virkelig et helt andet look end hvis de var ‘bare’. Det er meget in med markerede øjenbryn for tiden, specielt på catwalksne, og jeg er hooked!

Er der nogle af jer der bruger brun eyeliner?

Skriv kommentar 0 Kommentarer
marts 30, 2013 - 14:01

My outfit // Easter

Outfit details:

Dress: Just female // boots: B&Co. // necklace: eBay

Beklager den manglende blogging de sidste par dage, men i torsdags blev hele dagen brugt på træning, påskefrokost og bytur (har dog holdt jer opdated via Instagram), og i går blev dagen brugt på at slappe af i stor stil og spise rester. Var ret smadret i går, så orkede ikke så meget andet end at ligge under dynen og se ‘One tree Hill’, som jeg i øvrigt er blevet helt besat af (bedre sent end aldrig)

Nå men ovenfor er lidt billeder af hvad jeg var hoppet i til påskefrokosten i torsdags. En pæn, men behagelig kjole med plads til at spise en masse lækker mad OG drikke lidt påskebryg. Og så har jeg tilført looket en lille smule farve i form af påske-gule-negle. Dem kan I også lure nærmere på på Instagram (hedder @byjennip), ellers ryger der også et diy-indlæg ind om dem en af dagene. Kjolen er faktisk ved at være et par år gammel, men har bare aldrig fået den brugt. Igen, bedre sent end aldrig 😉

Skriv kommentar 0 Kommentarer
marts 27, 2013 - 12:51

Instagram lately

Her får I lige den seneste tid i Instagram billeder:

Min veninde har lavet virkelig lækker jordbærkage til os, jeg har prøvet smukt smukt armbånd fra Juleo Jewelery. Det står højt på ønskelisten nu. Jeg har modtaget en lille pakke fra Ace of Face (som I nok skal høre mere om), jeg har haft røde læber, og så har jeg spist bagel og frisk appelsin til morgenmad. Jeg har været på La Glace med min søster og spise lækker og dyr kage. Fik lagkage med blåbær og lakrids. Har været til opening af &other stories på Strøget. Spottede mange fine sager, bl.a. fint undertøj og lækre skindpunge. Jeg har spist løs af Palæobrød, som min søster har bagt, og så har jeg selvfølgelig været et smut forbi Lagkagehuset og købe en af mine store cravings; nemlig chokorug.

Har lidt indlæg i ærmet til jer, bl.a. et boligindlæg, som jeg har været ude og skyde billeder til i dag, og et kosmetik indlæg, som jeg vil poste snarest. I morgen skal jeg dog holde påskefrokost med familien og ind og træne om formiddagen, men skal se om jeg kan nå at smide et indlæg op på bloggen i løbet af dagen, ellers poster jeg garanteret lidt fra dagens løb på Instagram

 

Skriv kommentar 0 Kommentarer
marts 26, 2013 - 17:30

I just bought…

Har lige klikket denne fine bluse fra Karen by Simonsen hjem inde på sitet DesignersAndFriends.dk. Ved ikke om I kender til siden, men det er sådan en side, som hele tiden kører kampagner med 50-80% på forskellige mærker hver uge. Blusen her var på halv pris fra 600 kr., så der er da bestemt penge at spare. Det er sådan at de først sender min vare afsted, når kampagnen på Karen by Simonsen er slut, så der kan gå op til 15 dage før jeg som kunde modtager min vare. Forhåbentlig er den også ventetiden værd 🙂

Jeg kunne virkelig ikke stå for denne bluse da jeg så den smukke blonderyg den havde, så nu er den altså klikket hjem til mig 😀

I kan finde blusen her hvis I er interesserede. Tilbuddet med Karen by Simonsen slutter om 5 dage.

Må sige at det også var ved at være længe siden at jeg har shoppet, men jeg har også lavet en aftale med mig selv om et shoppe stop, eller et forsøg på det i hvert fald. Jeg har sat mig for at jeg stort set intet tøj skal købe, før til sommer når jeg rammer New York og Miami!! Nu skal der bare spares en masse penge op (selv om det er lidt svært på en SU).

 

Skriv kommentar 0 Kommentarer
marts 25, 2013 - 16:08

Give away

Så er det endelig blevet tid til en give away igen her på bloggen. Denne gang er det butikken Rude, som har været så søde at sponsorere den fine t-shirt I kan se på billederne ovenfor. Vinderen får helt selv lov at vælge om den skal være hvid, grå eller sort, og selvfølgelig også lov at vælge den str. der passer.

Rude ligger på Istegade og på Frederiksborggade i København og har meget 50’er og 60’er inspireret tøj i deres fine butikker. De er hyggeligt indrettede og har en helt speciel atmosfære og søde piger til at ekspedere. OG så sælger de som en af de få fysiske butikker i Danmark, mit yndlingsneglelakmærke Barry M.

  • For at deltage, er det eneste I skal gøre,
at følge min blog via bloglovin - det kan I gøre ved at klikke her. Det er super nemt.

skrive en kommentar til dette indlæg med hvilken farve og str. (xs – L) på t-shirt I ønsker.

Vinderen skal selv hente t-shirten i en af Rudes butikker enten på Istegade 112 eller på Frederiksborggade 31 i København, og bestemmer selv hvornår det passer at afhente den.

Konkurrencen løber til mandag d. 8. april kl. 15

I kan besøge Rudes blog her og deres Instagram her, hvis I skulle have lyst 🙂 God fornøjelse!

Skriv kommentar 32 Kommentarer
marts 23, 2013 - 15:30

Desirable outfit

Dress: Selected Femme // bra: Monki // boots: Forevernew // glasses: Gucci

Dette outfit ville jeg bestemt ikke have noget imod at hoppe i. Synes især den orange bh er så fin med stropperne, der krydser på ryggen. Den ville være et sikkert hit til sommer. Støvlerne er jeg også ret vilde med. De har en god højde, og den chunky hæl gør dem perfekte til hverdagsbrug. De kan pifte ethvert outfit op!

I kan forresten godt glæde jer til en lille give away her på bloggen, som jeg åbner op for her en af dagene 😀

 

Skriv kommentar 0 Kommentarer
marts 20, 2013 - 12:09

My outfit // Spring

Outfit details:

Jeans: Global Funk // tee: Monki // jacket: This Is Who I Am // shoes: Keds // ring: Calvin Klein

I får lige outfit billeder fra den dag hvor vi skød ‘et kig i garderoben’-indlægget. En dag i marts hvor det rent faktisk var forår! Håber den sne snart er væk, så man igen kan smide støvlerne, og tage læderjakken i brug.

Har I forresten set at firsthand.dk har fået nyt design? Nu er outfits og itmes samlet på forsiden, således at der også kommer mere fokus på outfitsne. Det synes jeg personligt godt om, da outfitsne lidt blev glemt, til fordel for alle de items der lå alene på forsiden.

Skriv kommentar 0 Kommentarer
marts 19, 2013 - 11:07

Må jeg bede om kammertonen, tak!

[goviral]

 

Fulgte I med, da DR2 blev ændret? Det skete d. 4/3 i år, og det betød at der kom mange flere nyheder samt morgen- og eftermiddags-tv. Kanalen er dog ikke blevet fundamentalt anderledes. De holder fast i, at den stadig er både begavet og uforudsigelig. Det kan man se i programmerne, men også i markedsføringen af kanalen.

DR2 skal nu være Danmarks nye debatskabende samfundskanal. De har nu lavet foreløbig 3 spots, der tager fat i centrale samfundsemner – arbejdsløshed og prostitution, personlig frihed og sundhed samt nu et tredje spot, der fokuserer på et stigende problem, nemlig den ofte ret barske tone på nettet.

Prøv at se den 45 sekunder lange film ovenfor, og fortæl evt. bagefter hvilket indtryk filmen gav jer. DR2 har valgt at lave en ganske voldsom lille film, der viser, at tonen på nettet ikke altid ville blive accepteret i en almindelig dagligdagssituation.

På DR2s hjemmeside kan du lige nu gå ind og deltage i debatten om ”nethadet” samt læse om personer som har været udsat for denne ‘tendens’. Alle er velkomne til at bidrage til debatten, forhåbentlig i en konstruktiv tone.

Klik jer videre til debatten via. videoen.

 

 Dette indlæg er sponsoreret

Skriv kommentar 0 Kommentarer
marts 17, 2013 - 13:17

Et kig i garderoben

Et kig i garderoben 2

Mit yndlingsitem i garderoben, må nok være denne frakke fra H&M’s designsamarbejde med Lanvin i 2010. Jeg elsker alt ved den. Mønstret og strukturene i den er så smukke. Den er meget enkel, men alligevel kan man ikke få øjnene fra denne skønhed. Jeg boede i efteråret 2010 i London og købte den derfor derovre, og der var en del at spare i forhold til herhjemme. Jeg gav £100 for den hvilket var omkring 900 kr., mens den herhjemme kostede 1300 kr. Desværre har jeg ikke brugt den ret meget, da den er lidt fin i det. Jeg tror jeg vil love mig selv at få den brugt noget mere, når vejret en gang tillader det.

Ankelstøvler fra B&Co og Tamaris i ruskind og lange støvler fra Miss Selfridge i læder. Det er hvad jeg går i for tiden. Glæder mig til støvlerne kan skiftes ud med sandaler og lette sommersko.

Disse to kjoler må nok være mine favorit kjoler lige for tiden. Den grå i lækker kvalitet fra Designer’s remix, er så behagelig at have på – og så kan den bruges til både hverdag og festligere lejligheder. Sølvkjolen har jeg købt i Rude på Istegade. Den er en sikker vinder hvis jeg skal dresses up!

Min make up er som regel meget simpel, og ser ud som ovenfor. Jeg benytter dog mest bronzeren hvis jeg skal ud. Og så har jeg ofte en neglelak på fra yndlings-neglelak-mærket Barry M. Lige for tiden er jeg glad for farverne raspberry og ruby.

1. Lancome teint miracle foundation // 2. Ole Henriksen fresh lips læbepomade // 3. Max factor sort kohl // 4.Lancome Hypnose drama mascara black // 5. Barry M neglelak i farven raspberry // 6. Barry M neglelak i farven Ruby // 7. e.l.f. bronzer // 8. MAC blush i farven style – frost // 9. MAC blush pensel // 10. Nilens Jord powder pensel

Et typisk hverdags outfit; Jeans: Dorothy Perkins, tee: Topshop, boots: Vagabond, chunky necklace: Monki

Hvad hår og hudpleje angår har jeg selvfølgelig også nogle daglige rutiner. Nogle af mine yndlingsprodukter kan I se ovenfor.

Mit yndlings shampo og balsam er noget så simpelt (og billigt) som Pantene. Balsammen er den balsam der til dato har virket bedst for mit hår. Det er dejligt nemt at rede ud bagefter – og mit hår ugler normalt meget let. Derudover er jeg rigtig glad for Osmos berber oil til håret. Det blødgør og dufter dejligt mildt af slik. Derudover bruger jeg hver eneste dag en renseskum fra Sephora og efterfølgende min dagcreme fra Plaisir.

Et lille udvalg af mine jakker; Cool og rå læderjakke fra Versace for H&M, læder look jakke fra Zara og fin glimmer jakke fra New Yorker

Så får I bloggens andet ‘kig i garderoben’ indlæg. Denne gang med undertegnede som hovedperson. Jeg synes det var en god måde at dele lidt mere om mig selv og min stil på, end når I ‘bare’ ser mine outfits. Som I kan se, så er min stil meget basic, tilføjet nogle fine og skæve detaljer. Jeg henter som regel min inspiration gennem modeblogs og magasiner, men også fra film og tv-serier, som SATC og GG. Og så synes jeg også Instagram er en virkelig god måde at finde inspiration på, da man jo følger dem man finder inspirerende og også kan klikke sig ind på ting via hashtags. Jeg elsker at tjekke Mary-kate og Ashley Olsens outfits ud, og selv om jeg måske ikke nødvendigvis deler deres stil, så bliver jeg inspireret af deres mod og innovative tænkning.

Jeg elskler at shoppe når jeg er i Udlandet – specielt London er jeg glad for. Til sommer er det jo sådan at jeg skal til New York og Miami, og det bliver en shoppetur i stor stil. Og så glæder jeg mig selvfølgelig også til at finde en masse inspiration i gaderne, kulturen og livet derovre.

Jeg håber I kunne lide mit garderobe-indlæg, selv om det er en smule nyt for mig at lave. Er det noget I vil se mere af evt? Jeg har da i hvert fald nogle pigers garderober i tankerne så. Hvis I har lyst til at læse mit første ‘kig i garderoben’ indlæg om min veninde Johanne og hendes stil, så kan I finde det her.

Skriv kommentar 0 Kommentarer
marts 16, 2013 - 13:58

Preview // et kig i garderoben

Jeg kan godt lide at læse de der indlæg eller artikler i bladene, hvor man får et kig ind i andres garderober. Jeg har selv lavet et en enkelt gang før, om min veninde Johanne. I kan se hendes garderobe her. Men nu har jeg endelig fået lavet et nyt indlæg, eller det vil sige, det er snart færdigt. Det kræver faktisk ret meget tid, da der for det første skal tages stilling til hvilke items der skal vises frem, der skal skydes en masse billeder, billederne skal redigeres og evt. sættes i collager og der skal skrives noget tekst til det. Det hele tager tid, men mit indlæg er næsten færdigt. Og hvem tror I det handler om denne gang? JA denne gang er det min egen garderobe jeg viser frem 🙂 Jeg synes det er sjovt at tage billeder af andres garderober, men tænkte at I jo egentlig også lige så godt kunne få et nærmere kig i min garderobe, nu I alligevel kender lidt til min stil. Jeg har dog også allerede i tankerne at lave et indlæg om min tvillingesøsters garderobe i nærmeste fremtid. Tænkte det kunne være meget sjovt, efter I har fået et kig i min. Så kan I jo selv vurdere hvor ens eller hvor forskellige vi er 🙂

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Skriv kommentar 0 Kommentarer
Follow on Bloglovin

Find opskrifter

Madblogstoppen

Follow me on Instagram