Månedsarkiv: oktober 2011

oktober 31, 2011 - 17:33

Happy Halloween

 I dag er det halloween, og det er ikke noget jeg som sådan går op i. Det gør danskerne vel generelt bare ikke, men derfor kan man jo godt tage nogle af halloweenens goder, som f.eks. græskaret, til sig 🙂
I år har jeg for første gang udhulet et græskar og stilt det ude på trappen med stearinlys i. Det er simpelthen så hyggeligt, som det lyser op i mørket!
Indvoldene har jeg brugt til græskarsuppe. Perfekt til årstiden (og for min forkølelse ikke mindst). Jeg synes den blev ganske god, den smagte faktisk lidt hen efter kartoffelsuppe. Ingredienserne var svitset rødløg, græskarkød, grøntsagsbullion og salt og peber. Når løgene er svitset gyldne, skal græskarkød, bullion, vand og krydderier hældes i og blandingen skal koge ud. Derefter hældes det i en blender og blendes til en tyk suppe.

Skriv kommentar 0 Kommentarer
oktober 30, 2011 - 17:57

Timberland boots

Synes lige jeg ville vise jer min søsters nye vinterstøvler. De er fra Timberland, købt i Miami til $100. Jeg synes de er så fede og ville gerne eje et lignende par. Mangler virkelig et par gode og ikke mindst flade vinterstøvler. Jeg har i forvejen to par med kilehæl, men mine fødder får ondt af at gå i dem hver dag. Tror jeg har tynde trædepuder :/ Jeg er altså bare bedre til de flade. Jeg skal helt sikkert kigge efter et par gode støvler i London.
Skriv kommentar 0 Kommentarer
oktober 29, 2011 - 15:01

Miami goods

Her da min søster var i Miami (ja jeg nævner lige igen at hun var i Miami) havde jeg jo bestilt lidt sager hun skulle købe med hjem til mig. Det er jo en smule billigere end i Danmark. Hun købte mascara fra Lancôme til $25 (ca. 150 kr.), foundation, også fra Lancôme til $35 (ca. 210 kr.), læbepomade fra Ole Henriksen til $15 (ca. 90 kr.) og blush brush fra Mac til $34 (ca. 200 kr.)
Jeg synes ikke det er vildt billigt, men da jeg i forvejen er rigtig glad for Lancômes mascara og foundation, kan det jo bedre betale sig at købe dem der, end her i Danmark. Penslen købte jeg, fordi jeg manglede en god blush brush, og i forvejen er glad for Macs produkter. Læbepomaden havde jeg læst meget godt om, så den skulle prøves.
Skriv kommentar 0 Kommentarer
oktober 28, 2011 - 14:25

Fall outfit

Knit: Armani Jeans (Men) // boots: Defeeter // headband: Primark (kids)
Skriv kommentar 0 Kommentarer
oktober 28, 2011 - 12:21

New in

Disse Nike Free XT sko fik jeg af min søster, da hun kom hjem fra Miami. Hun gav $65 for dem i et outlet. Det er små 400 kr. Det er jo ikke galt. De populære Nike free var dog lidt dyrere og også noget sværere at opdrive. Min søster fandt et par til sig selv, og jeg mener hun gav hvad der svarer til små 600 kr. for dem.
Skriv kommentar 0 Kommentarer
oktober 27, 2011 - 13:22

My sis’ Miami-purchase

Bikini fra Victoria’s secret til $90 (ca. 540 kr.)
Top fra Silence + Noise, købt i Urban outfitters til $30 (ca. 180 kr.)
Den bliver nok brugt en del her i efteråret, farven er jo en af efterårets store must haves.
 Hvid top til $30 (ca. 180 kr.) og sløjfe til $15 (ca. 90 kr.), begge fra American Apparel.
Grå top med fugle fra Zara
Tee fra Forever21 til $30 (ca. 180 kr.)
 Shorts fra Tommy Hilfiger var sat ned til $20 (!!) (ca. 120 kr.) De kostede normalt $40. Sports bh fra Victoria’s secret til $25 (ca. 150 kr.)

Så fik jeg endelig smidt lidt billeder ind af nogle af min søsters køb fra Miami.
Dollaren lå på ca. 5,60 dkk, men man skal huske at på alt det man køber derovre, skal man lægge skat på 7% oveni prisen. Derfor er det nemmest at gange beløbet med 6 dkk, så passer det sådan cirka.

Tingene er lidt billigere derovre, dog ikke omkring halv pris, som mange siger. Men man kan virkelig gøre sig nogle gode fund, som f.eks. Tommy Hilfiger shortsne. Og så er der jo også bare det at de også har nogle andre butikker end vi har her hjemme. F.eks. Victoria’s secret og F21.

Min søster kom da i hvert fald hjem med en masse lækkert tøj og 14000 kr. (!!) mindre på kontoen. Det er jo helt vildt hæhæ, men okay det er da en ones-in-a-lifetime-experience. Så skal det bare arbejdes ind igen når højskoleopholdet er slut 🙂

Skriv kommentar 0 Kommentarer
oktober 25, 2011 - 16:52

Chocolate chip cookies

 Her er en nem opskrift på lækre cookies. Perfekte at bage og ikke mindst spise på de kolde eftermiddage.

Du skal bruge:
175 g. hvedemel
½ tsk. bagepulver
1 knsp. salt
100 g. smør
100 g. farin
50 g. sukker
1 tsk. vanillesukker
1 æg
ca. 200 g. chokolade.

Sigt de tørre ingredienser sammen. Rør smør godt sammen med farin, sukker og vanille og rør ægget i. Tilsæt melblandingen og chokolade, og form dejen til to tykke pølser (ca. 3 cm. tykke). Læg den i køleskabet mindst en time. Varm ovnen op til 180 grader. Skær dejen i 1½-2 cm. tykke skiver og sæt dem med god plads på bagepapir på en bageplade. Bag kagerne i ca. 10 minutter. Lad dem stå på pladerne et par minutter inden de flyttes over på en rist til afkøling.

Skriv kommentar 0 Kommentarer
oktober 23, 2011 - 16:49

Island of Adventure

Min søster går jo som sagt på en idrætshøjskole, og 2 dage på deres tur til Miami, var de i Orlando. Bl.a. var de i en forlystelsespark, som hed Island of Adventure. Inde i den park var der forskellige tema verdener, bla. tegneserieverden, Harry Potter verden og babyverden. Jeg ved ikke om I kan fornemme stemningen lidt på billederne. Det er i hvert fald det der er meningen med mine indlæg 🙂 Selv kunne jeg jo rigtig godt tænke mig at komme til Miami – ja faktisk ville jeg vildt gerne til USA og bare rejse lidt rundt. Kender I ikke det med at man har nogle drømme, man har et højt ønske om at få indfriet? 🙂
Min søster har også købt lidt godter med hjem til mig, for slet ikke at tale om alt det hun har købt til sig selv!! Kan smide lidt billeder ind af noget af det en af dagene, så I evt. kan sammenligne priser med i Danmark.

Skriv kommentar 4 Kommentarer
oktober 22, 2011 - 12:16

Versace for H&M favoritter

Silkekjole 999 kr. / £79.99

Armbånd 199,95 kr. / £19.99

Læderjakke 1800 kr. / £149.99

Som I jo nok har hørt eller læst jer frem til her i blogland, er Versace for H&M-kollektionen; blevet offentliggjort. De 3 ovenviste items er mine favoritter fra Versaces samarbejde med H&M.; Hvis I vil se hele kollektionen og priserne i pund, kan I finde det her. Grunden til at jeg har skrevet priserne både i pund og i kr., er så I kan sammenligne priserne lidt, og så selvfølgelig fordi jeg jo er i London den dag kollektionen rammer butikkerne. Det kan jo helt bestemt betale sig at købe det i England frem for i Danmark. Skal i hvert fald helt klart ud og se om jeg kan få fat på ovenviste items.

Skriv kommentar 0 Kommentarer
oktober 22, 2011 - 10:00

Weekend breakfast

 Godmorgen – eller formiddag om I vil :o)
Lidt billeder af min morgenmad bestående af ristet rugbrød, røræg, cheddar fingers og vindruer – og så selvfølgelig en kop dejlig varm grøn te til. Elsker når jeg endelig har tid til at sidde ned og nyde min morgenmad. Når jeg skal i skole, er det bare noget med på farten, så det er dejligt at have tid til at hygge med det i ny og næ.

Ser lige om jeg får tid til at tjekke ind senere med endnu et Miami indlæg. XxxX

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Skriv kommentar 8 Kommentarer
Follow on Bloglovin

Find opskrifter

Madblogstoppen

Follow me on Instagram