Månedsarkiv: november 2012

november 30, 2012 - 23:24

Tip: Renseribøjler

 

Jeg har meget længe gerne ville have metalbøjler som disse hjem og hænge i mit klædeskab. Jeg synes det ser så pænt og overskueligt ud med ens bøjler. Jeg tror det er et halvt års tid siden at jeg begyndte rigtigt at gå på udkig efter dem. Jeg spurgte i diverse tøjbutikker om de ville sælge deres metalbøjler, men alle skulle de selv bruge deres bøjler. End dag skrev jeg så en mail til en sød og behjælpelig blogger og spurgte hvor hun havde sine metalbøjler fra. Hun skrev til mig at hun havde købt dem på et renseri på Østerbro til 1 kr. stykket. 1 kr. stykket!! Jeg troede jo dengang at de var meget dyrere, og ringede derfor ivrigt rundt til de lokale renserier. De tog dog 2 og 3 kr. stykket, men det ville jeg ikke give når jeg nu vidste at de kunne erhverves til det halve haha.

I en længere periode havde jeg faktisk lagt tanken om bøjlerne lidt fra mig igen, men her da vi var i London lå der så mage renserier omkring hvor vi boede, og gik derfor ind på det ene renseri, for at høre om de solgte deres bøjler. Heldigt for mig så gjorde de, og til den nette sum af 10 pence stykket, hvilket er lige under 1 kr. Renseribøjlerne som jeg købte, er aldrig brugt – de får masser af de bøjler hjem til renseritøjet, og sikkert til ingen penge, siden de kan sælge dem så billigt.

Det er ikke fordi jeg vil opfordre jer til at rejse til England for at købe bøjlerne 😉 men det kan i hvert fald betale sig at forhøre sig om priserne hos forskellige renserier inden man køber. Nu var det bare et tilfælde at vi lige fandt på at købe dem med hjem fra London. Men hey, hvorfor give det dobbelte når du kan få det til det halve 🙂

Nu vil jeg smutte i seng. Skal holde julefrokost med familien i morgen, så må se om der bliver tid til at poste et indlæg.

 

 

Skriv kommentar 0 Kommentarer
november 29, 2012 - 15:17

Wool and Angora

Ville lige vise jer mine nye lækre vamser af nogle sokker at være. Der er både lidt uld og lidt angora i dem, så det er super lækkert. De er købt i Primark til £3 for 2 par.

 

Skriv kommentar 0 Kommentarer
november 28, 2012 - 18:10

Tutti Frutti Frozen Yogurt

I shoppingcentret Whiteley’s i London, lå der en Tutti Frutti bod. Min søster havde snakket meget om det lækreste Frozen Yogurt hun havde spist løs af, da hun var i Miami, så jeg var fristet til at prøve disse. Der var 4 slags is at vælge imellem, hvilket egentlig ikke er ret meget. Jeg valgte chokolade og Red Velvet, og afsluttede derefter med diverse toppings i form af melon, jordbær, blåbær, maltesers og chokoladesovs. Jeg kan ikke helt huske hvad den kostede, mener jeg gav omkring hvad der svarer til 40 kr for min is, så billigt er det i hvert fald ikke. ved mange Frozen Yogurt butikker foregår det sådan at man selv tager det is og topping man vil have, og så vejer man den bagefter, for at finde prisen – ligesom bland-selv-slik 🙂 Og selv om isen da smagte meget godt og den skulle være sundere end flødeis, så må jeg konstatere at jeg til hver en tid vil foretrække en god carte’d’or eller Ben&Jerry’s fremfor denne. Det ved man hvad er 🙂

 

 

Skriv kommentar 2 Kommentarer
november 27, 2012 - 17:10

A slightly boring outfit in beautiful surroundings

Outfit details:

Jeans: Global Funk // shoes: Nike Free XT // scarf & bag: River Island

I får lige de sidste outfit billeder fra London. Ja selve outfittet er jo ikke videre inspirerende – komfortabelt til at gå langt i – men omgivelserne synes jeg lige måtte foreviges i hvert fald. Billederne er taget inde i Kensington Gardens da vi var på vej til Oxford Street. Virkelig smuk park her om efteråret, og tænk lige hvordan den vil være til sommer – den perfekte oase midt i byen!

 

Skriv kommentar 2 Kommentarer
november 25, 2012 - 11:56

We Will Rock You

 

Så får I lige en mindre billedstorm fra Dominion Theatre + et lille review af musicalen We Will Rock You, som vi var inde og se i London.

Teatret er virkelig nemt at finde. Det ligger på New Oxford Street helt nede for enden af Oxford Street ved Tottenham Court Road station. Jeg starter stort set altid fra Marble Arch station med at gå ned af Oxford Street, og synes derfor aldrig jeg kommer helt ned i den ende af Oxford Street, da det er mange af de samme butikker der ligger der ned ad, og man er som regel blevet træt i benene inden man når hele Oxford Street igennem – forudsat at man har brugt flere timer på at rende ind og ud af butikker selvfølgelig. Men fordi vi skulle hen til det teater, fandt vi ud af at der lå en helt ny Primark (9 uger gammel) i den ende af Oxford Street. En Primark i hver ende af Oxford Street – hvor fantastisk! Den nye var meget mere overskuelig og rydelig en den i den anden ende, og så havde den 3 eller 4 etager. Tror også det giver noget luft med to Primarks på den gade, da man altid fik klaustrofobi og svedeture af at rende rundt blandt menneskemyldret i den anden.

Nå det var et lille sidespring fra emnet. Teatret er virkelig smukt og formentlig gammelt. Der er sådan en hyggelig stemning derinde. Jeg har desværre ikke taget nogen billeder under forestillingen, da det jo ikke er tilladt. Queen musicalen har kørt i mange år nu, og har ligget nr. 1 i virkelig lang tid, og Dominion viser vist nok kun den ene musical!

 

For at starte med slutningen, så synes jeg alt i alt at We Will Rock You var en rigtig god og underholdende musical, omend man skal spidse lidt ekstra ører, for at være med på alle deres jokes i den. Faktisk tog det mig nærmest hele 1. afdeling rigtigt at føle musicalen og stemningen, men efter pausen var jeg til gengæld også hooked, og sad og sang med på mange af Queen sangene. Jeg tror at jeg syntes musicalen var lidt underlig til at starte med. Hvis man regner med at den handler om selve Queen, ja så bliver I altså overraskede når I ser den. Den handler om den moderne teknologi, fremtiden, globaliseringen etc. F.eks. var Radio Ga Ga nu lavet om til Internet Ga Ga. Men dog en sød historie, og en super fed stemning til sidst, da alle publikum rejste sig op og klappede og sang med.

Jeg har kun én gang forinden været inde og se en musical før. Det var ‘Den eneste ene’ inde i Forum. Jeg tror det er 5-7 år siden, og det var noget anderledes end We Will Rock You. Mere moderne location, scenen var i midten og alle publikum sad i en firkant udenom, virkelig gode sange og danse, Skuespillerne var så tæt på en, og stemningen var nærmest ubeskrivelig, og så var der det at man kendte de danske skuespillere i musicalen. Det gør ligesom et eller andet, at man kender dem fra andre roller. Måske derfor var mine forventninger også høje, da jeg skulle ind og se We Will Rock You – London er jo trods alt kendt for sine fænomenale musicals. To vidt forskellige musicals, men gode på lige så forskellige måder. Jeg vil i hvert fald helt sikkert gerne se en musical i London igen.

Vi sad på det der hedder ‘Circel’ hvilket vel er balkonen. Det er i hvert fald ovenpå. Det er de pladser jeg har taget billeder af her på sidste billede. Der var også helt vildt mange pladser nedenunder. Selvom vi sad ret langt væk fra scenen, så føltes det ikke så langt væk. Man kunne sagtens følge med og pladserne var gode – det eneste minus er at der blev virkelig virkelig koldt så snart showet startede, men det gælder nu nok for hele salen. Men bare et lille tip om at tage godt med tøj på i hvert fald.

I dag står jeg på loppemarked i Vordingborg, så kig et smut forbi hvis I er lige i nærheden 🙂

 

 

 

 

Skriv kommentar 0 Kommentarer
november 23, 2012 - 18:15

New in

Bluse fra New Look til £18

Bluse med fin rygudskæring fra Zara til £22 (i Heathrow)Jakke fra Miss Selfridge til £85

Lidt flere nye sager fra London. Forresten så har jeg ikke fået fortalt jer at jeg slet ikke nåede ind til Margiela for H&M åbningen. Jo jeg nåede ind og stå i kø og fik et armbånd på, men fik at vide at jeg først kunne komme ind kl. 10. Det var desværre ikke en mulighed for mig, da vi skulle nå et fly hjem kl. 14 ude fra Heathrow, og derfor skulle tidligt afsted. Havde sådan håbet på at jeg kunne komme ind blandt et af de første hold, da der ved netop den H&M ikke stod ret mange i kø sidste år til Versace kollektionen. Men der var altså lidt flere i år. Super ærgeligt. Ville ellers gerne have kigget nærmere på nogle ting – specielt de hvide sneakers med plateau og paillet leggingsne. Men sådan skulle det altså ikke være. I stedet fik jeg shoppet en smule i lufthavnen, mens vi ventede på at boarde.

NB! Hvis I skal til London og har et gyldigt studiekort, så husk at tage det med, mange at highstreet butikkerne giver 10% studierabat når du handler, og det er jo også en slat. Min søster brugte endda sit Kilroy kort i flere af butikkerne, selv om der ikke stod noget om at det kunne bruges.

Skriv kommentar 2 Kommentarer
november 21, 2012 - 17:26

Winter Wishes

Craving

Ovenstående items ville jeg viiirkelig gerne have i min garderobe. Jeg så både jakken og tørklædet i Zara da jeg var i London, men endte med ikke at købe nogen af delene, da jeg tænkte at de sikkert havde det i  Zara ude i Heathrow, hvor tingene jo er lidt billigere. Men næh nej, ingen af de to ting skulle jeg få med mig hjem. Snøft! Jeg synes virkelig at frakken ser så smuk, feminin og eksklusiv ud – lang og ulden med læder ærmer.
Tørklædet virker også super lækkert, og så er jeg ret vild med at det ikke er et af de obligatoriske strikhalstørklæder. Ikke at der er noget i vejen med dem, er bare så småt ved at være lidt træt af mit eget strikhalstørklæde.

Jeg fandt mig dog en anden vinterjakke i London, som jeg er super glad for, men fortryder lidt at jeg ikke købte tørklædet.

Frakken koster 1229 kr. og tørklædet koster 179 kr. Begge fra Zara.
Skriv kommentar 4 Kommentarer
november 20, 2012 - 18:57

My outfit in the Theatre

Outfit details:

Knit: Primark // bag: River Island // shoes: Nike Free XT

Dette outfit havde jeg på, da vi var inde og se musical i Dominion Theatre. Både strikken og tasken købte jeg derovre. Nå ja og så har jeg vist ikke fået fortalt at jeg har fået klippet pandehår – måske nogle af jer lagde mærke til det, på de forrige outfit billeder jeg postede.? Tror det er 2 år siden jeg sidst havde kort pandehår, men jeg synes der skulle ske lidt nyt, og mindedes at pandehår var meget pænt til mig. Havde bare glemt hvor besværligt det er at holde. I ved det der med det lige skal glattes hver morgen, og så er det så besværligt at sætte det korte hår op når jeg f.eks. skal træne.

Nå men I skal nok få nogle flere billeder at det smukke teater + et lille review af musicalen på et tidspunkt.

Nu vil jeg smutte ned og spise noget gammeldags oksesteg 😀

 

Skriv kommentar 0 Kommentarer
november 19, 2012 - 19:09

More London

 

Det fine gamle hotel vi boede på i Bayswater –  Grand PlazaLidt shopping på Oxford Street. Mørket var ved at falde på og aftenen ved at tage over, så det var på tide at vi tog tilbage til hotellet, efter en hel dags shopping

Victoria’s Secret butikken på New Bond Street. Ikke det flotteste med stillads udenfor, men virkelig flot indeni!

Der render en del egern rundt i parkerne derovre, og nogle af dem er ret tamme. Her er et close up af et, fra de vi gik mod Oxford Street gennem Kensington Gardens og Hyde Park.Skygger i solen inde i Kensington Gardens. Der var virkelig så smukt i parken, og vejret var så mildt og solen skinnede. Man kunne endda gå uden jakke om dagen. På sidste billede sidder jeg ude i Heathrow med yndlings iced latte fra Starbucks og glazed doughnut fra Krispy Kreme inden turen går mod DK igen.

Så var der lidt flere stemningsbilleder fra min tur til London. Jeg har dog en del London indlæg til jer endnu, men skal nok prøve ikke at smide dem alle sammen op på en gang – ellers bliver I vel bare trætte af det 🙂

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Skriv kommentar 0 Kommentarer
Follow on Bloglovin

Find opskrifter

Madblogstoppen

Follow me on Instagram