En update på New York og København + tid til mig selv
Betalt samarbejde med Hunkemöller
For mit vedkommende, så har Instagram overtaget meget af det jeg plejede at lægge op her på bloggen. Det har også betydet at jeg bruger bloggen her i langt mindre omfang, end hvad jeg gjorde en gang. Det er jeg egentlig okay med. Hvor Instagram er et medie jeg hurtigt og nemt kan dele et billede, en update eller en story på, så er bloggen et sted hvor jeg kan slappe af med at skrive, og dele mere informative indlæg. Hvis I følger med på min Instagram ved I f.eks. nok godt at jeg i december flyttede tilbage til Danmark efter nogle fantastiske år i New York. Det har været lidt en omvæltning at komme hjem til Danmark, og skulle ’starte forfra’ igen. Jeg savner den livsstil jeg havde i New York! Omvendt, så sætter jeg utrolig stor pris på igen at kunne se mine venner herhjemme, og have min familie tæt på mig.
Den sidste tid har været lidt en hvirvelvind med opstart af nyt arbejde og indflytning i min nye lejlighed. Jeg er så småt ved at føle mig hjemme i Danmark igen, men jeg kan også mærke at jeg har brug for at få lidt ro på. Vi har nok alle bestemte ting som vi slapper godt af med. Jeg elsker f.eks. at sidde på sofaen i loungewear og med min dyne omkring mig, og enten læse en bog eller lytte til en podcast eller lydbog. Når jeg kommer hjem fra arbejde skifter jeg tit over til det bløde tøj – det som ikke strammer nogen steder, og her er en bh uden bøjle med god støtte altså en essentiel del af afslapnings outfittet. Jeg har jo en del undertøj fra Hunkemöller efterhånden, og da jeg var inde på deres hjemmeside og lure, faldt jeg over siden med deres rabatkoder, hvor der er penge at spare hvis du køber flere bh’er eller trusser ad gangen. Jeg faldt nemlig over den fine sarte lilla bh, som er formstøbt. Den tror jeg bliver en af de bh’er jeg ender med at lægge i kurven.
Jeg tror faktisk at jeg snart må forbi en af deres fysiske butikker igen, og lige prøve udvalget af både det lækre og det afslappede undertøj. Dyner, sutsko, morgenkåbe, duftlys og en god lydbog er det der skal til når jeg skal slappe af. Hvad slapper du selv bedst af med?