Månedsarkiv: januar 2017

januar 31, 2017 - 23:48

Home workout gear

Jeg ved ikke om nogle af jer har et nytårsforsæt om at få trænet noget mere. Jeg har ikke et decideret nytårsforsæt om det, men mere et ønske om at inddrage lidt mere styrketræning. Jeg har i lang tid været lidt træt af bare at tage ned i fitness centret og træne på maskiner. Jeg har ikke gidet det, så hver gang jeg har været i fitness har det kun været på hold det sidste lange stykke tid. De hold jeg går på, er jeg til gengæld også super glad for. Dog mangler jeg lidt mere styrketræning. Derfor har jeg forsøgt at integrere det i min hverdag, sådan så jeg nemt og hurtigt får lavet lidt øvelser der hjemme.

Jeg ønskede mig i julegave et par vægtmanchetter. Jeg fik et par, som jeg kan tage om enten håndledene eller anklerne. De vejer et halv kg. hver, og er gode at have på ude at gå en god tur, når jeg laver andre styrkeøvelser eller når jeg danser til noget god musik. Jeg er typen der skruer op for musikken, hvis der kommer et godt nummer, og så får jeg altså lyst til at danse lidt fjollet rundt, og hvorfor så ikke forene det sjove med lidt styrke, og tage vægtmanchetterne på?

Vi må ikke glemme vigtigheden af det rigtige sportstøj heller. Komfort og pasform er for mig vigtigt, men jeg tror også de fleste af os føler os bedre tilpas i noget nyt og lækkert træningstøj. Det kompenserer ligesom lidt for de ildrøde kinder og til tider dårlige kondi. Min seneste tilføjelse af sportstøj er denne high support sports-bh fra Hunkemöllers samarbejde med Victorias Secret modellen Doutzen Kroes. Jeg er ret vild med den. Den krydser ret fint på ryggen. Skal se om ikke jeg kan få taget nogle billeder af det, så I kan se den på.

Lige nu sidder jeg med halvtlukkede øjne. Jeg er simpelthen så træt efter modeugens første dag. Dog vil jeg lige slutte af med at slå et slag for ab-rolleren. Den er SÅ god! Man får lynhurtigt mavemuskler af at bruge den, og det går stærkt med at kunne komme længere ned, når du bruger den hver dag. Jeg er fan!

Skriv kommentar 0 Kommentarer
januar 20, 2017 - 11:34

My new Necklace

Jeg har slet ikke fået vist min fine nye halskæde fra Sanne Nordahn, frem på bloggen. Jeg fik den til HB community eventet, som jeg var til tidligere på måneden. Det var simpelthen så hyggeligt et event, hvor der var mulighed for at netværke med andre unge inden for modebranchen. Der var både nogle fra Ganni, Chri Chri, diverse magasiner, og selvfølgelig også lidt andre bloggere. Og så var Nicholas Nybro og fortælle om sin vej ind i modebranchen, og om sine op- og nedture undervejs. Super spændende. Glæder mig allerede til næste gang, hvis jeg da ikke allerede er rejst til New York på det tidspunkt. Mangler stadig at finde et sted at bo, så hvis nogle af jer kender nogen som kender nogen, må I endelig meget gerne skrive til mig 🙂

Jeg er faktisk helt vild med halskæden fordi den er ret enkel. Den vil være så fin på, sammen med en anden enkel guld halskæde. Håber jeg kan få taget nogle nærbilleder af den på, så I kan se det også. Næste gang må jeg huske også at tage lidt billeder til evntet, men det blev kun på Insta story jeg fik lagt lidt stemningsfilm op. I kan se billeder fra eventet her, og samtidig læse artiklen om eventet og det nye netværk.

English recap / I realized I haven’t showed my new necklace on the blog yet eventhough I already showed it on Instagram. How pretty is this? I love that the design is quite simple. It’s perfect to wear together with another simple gold necklace. I’ll try to take some photos of that soon. I got the necklace at the HB Community event that I went to earlier this month. It was such a great networking event with other bloggers and young pepople working within the fashion industry.

 

Skriv kommentar 0 Kommentarer
januar 14, 2017 - 10:23

Pink Love

 

1. here // 2. here // 3. here // 4. here // 5. here // 6. here // 7.here 

Jeg forsøger virkelig at spare på mine penge og ikke shoppe, nu når jeg snart skal til New York. Derfor sælger jeg faktisk også en hel del ud af min garderobe (den kan I finde her lokke, lokke). Dog kan jeg ikke helt stå for den lyserøde trend der er fremtrædende denne sæson. Jeg faldt nemlig for de fine slip-in loafers i ruskind, og måtte straks finde en masse lyserød inspiration at parre dem med.

Jeg kunne forestille mig at man enten hader eller elsker de lidt bedstemor-agtige sko. Jeg synes der er noget ret fedt over dem, men jeg er meget i tvivl om de vil klæde mig. Derfor har jeg nu klikket et par hjem, så jeg kan prøve dem sammen med forskellige outfits. Hvis de er toppen, og hvis vejret tillader det, så ryger de på til modeugen. Det er den perfekte flade fashionable sko at rende rundt i en hel dag. Er nogle er jer hoppet med på den lyserøde vogn, eller synes I det bliver for piget? Selv foretrækker jeg at kombinere den fine sarte farve med lidt mere rå elementer.

English recap / Since I have now booked my trip to New York I am really trying to save some money and trying not to do any shopping (actually I’m selling out of my closet right here), but I will say I have fallen for the pink trend that we see in the fashion picture this season. I have just ordered the suede slip-ins so I can try them on with different outfits. If they are a GO then I’ll wear them to Copenhagen fashionweek next month. They would be the perfect fashionable pair of flats.

Skriv kommentar 0 Kommentarer
januar 11, 2017 - 14:07

Jeg har gjort noget tosset

coat / Soaked in Luxury (similar option on sale), jeans / Only, shoes / Deichmann, headband / H&M, scarf / H&M

Jeg har gjort noget lidt vildt, synes jeg selv! Jeg har jo længe gerne ville til New York, og efter jeg i går, sammen med min salgschef, fik de sidste ting på plads, om hvornår jeg stopper på mit arbejde, tog jeg det næste skridt og købte en one way ticket til New York!! Uha det bliver lige pludselig meget virkeligt det hele. Mit arbejde har heldigvis været SÅ forstående omkring min beslutning, og jeg har fået den største støtte og opbakning fra dem hele vejen. Det bliver derfor også helt svært at skulle forlade de trygge rammer på kontoret, og selvfølgelig min familie og lille Danmark, for at rejse ud og udforske det ukendte. Jeg rejser selvfølgelig ikke derover helt uden formål, men der er så mange ting der stadig skal på plads, så jeg vil hellere fortælle jer mere om det en anden gang. Lige nu flyver en masse tanker gennem mit hoved, fordi jeg både glæder mig helt vildt og er spændt, men også bange og nervøs. Det hele er lidt skræmmende. Om jeg skal være der en måned eller fem, det ved jeg slet ikke endnu, så det må tiden vise.

Outfittet her er fra i torsdags, da jeg mødtes med Sophie. Hun var så sød at skyde disse billeder af mig inden vi tog på visit hos de søde piger hos PR Connect, og efterfølgende til torsdagsbar hos det nye HB Community. Det var isnende koldt, så jeg var pakket godt ind med masser af lag, pandebånd og mit store lækre kashmir tørklæde.

Skriv kommentar 6 Kommentarer
januar 2, 2017 - 19:16

Mine nytårsforsætter for bloggen

Godt Nytår alle sammen. Jeg håber I er kommet godt ind i det nye år. Nogle af jer har måske lavet nogle nytårsforsætter. Jeg har egentlig aldrig været typen der har gjort ret meget ud af at lave nytårsforsætter. Det har nok aldrig sagt mig så meget, fordi jeg ikke orker det med at have de helt store ambitioner en enkelt dag om året, for så at finde ud af at jeg ikke formår at efterleve dem resten af året. Med det sagt så kan jeg godt lide at sætte mig nogle mål, og løbende tænke over og tjekke op på om jeg er på vej mod målet. Jeg har aldrig været konkurrence menneske, men jeg har egentlig altid nydt når der går lidt sport i tingene. Det kan f.eks. være at se hvor mange dage jeg kan gå uden chokolade eller hvor meget jeg kan spare op til et bestemt formål. Der er klart en form for tilfredsstillelse, når målet nås, og det er jo nok derfor man gør det.

Jeg har da helt sikkert nogle mål og drømme for 2017, et par af tingene arbejder jeg faktisk meget på lige for tiden, men det skal I nok få mere at vide om senere. Dog syntes jeg også det kunne være godt at lave nogle nytårsforsætter for bloggen, og skrive dem her inde så I og jeg selv kan følge med i om disse mål opfyldes. Jeg har sat mig 4 ting for, som jeg vil opnå i 17, og jeg vil løbende holde jer opdaterede her på bloggen.

Mine nytårsforsætter for bloggen

 

  1. Blogge minimum 3 gange om ugen – Hele 2016 har jeg haft rigtig travlt, og jeg har haft svært ved at finde tid og overskud til at blogge regelmæssigt. Jeg har derfor sat mig et mål om at poste noget mindst tre gange om ugen, og så arbejde mig op på at poste endnu flere indlæg, når jeg er kommet ind i en god rytme. Bloggen må ikke blive for meget en pligt for mig. Det skal stadig være sjovt, og jeg skal have indhold at skrive om for at blogge minimum tre gange ugentligt. Det kræver noget struktur. Fra slutningen af denne måned får jeg mere tid igen, og det betyder mere regelmæssig blogging!
  2. Begynde at lave vlogs – Vlogs er ikke noget jeg rigtigt har gjort mig i, men jeg kunne godt tænke mig at lave en vlog bare en gang imellem. Prøve det af. Øve mig i at redigere videoer. Jeg vil primært gøre det for at udvikle mine kreative og tekniske evner. Jeg har gjort mig meget lidt i videoredigering, men kunne super godt tænke mig at blive bedre til det, og så synes jeg videoer kan være en god måde at dele noget fra f.eks. en rejse på. Det med at snakke på video, bliver helt sikkert grænseovrskridende, selvom jeg så småt gør det på Snapchat (jennifromdablog), så jeg starter nok i det små med ingen eller meget få ord.
  3. Udvide mit netværk – Jeg vil sørge for at være bedre til at takke ja til events, relevante samarbejder mm. og evt. selv opsøge andre bloggere. Det kan være svært at deltage i alle events når jeg bor i Korsør, og det altid foregår i København. Rejsetiden er ikke slem, men det koster hver gang, og så er det ikke bare lige om hjørnet så jeg kan smutte derhen efter arbejde. Jeg er ofte nødt til at holde tidligt fri for at nå til events i København. Jeg tog dog en beslutning i slutningen af 2016, om at deltage i arrangementer så ofte jeg kunne, og at vælge at se det som en investering i den branche jeg gerne vil være en endnu større del af. Det gjorde at jeg deltog i mange flere events, fik besøgt flere PR-bureauer og mødt en masse søde bloggere, og det vil jeg fortsætte med i 17.
  4. Få et pænere layout – Jeg har længe været utilfreds med og lidt træt af udseendet på min blog. Jeg trænger virkelig til at der skal ske noget nyt på den front. Min tekniske snilde er meget begrænset, og jeg har derfor ikke de store muligheder for at lave de helt store forandringer selv. Jeg overvejer muligheden omkring at hyre en til at ordne det, men jeg arbejder også lige nu på at rykke min blog. Hvad det ender med vil tiden vise. Jeg har med et par søde bloggerpiger, snakket lidt om muligheden for en linkbar. Jeg synes det er en god måde at give og få lidt link love på. 2017 må vise om det bliver aktuelt.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Skriv kommentar 6 Kommentarer
Follow on Bloglovin

Find opskrifter

Madblogstoppen

Follow me on Instagram