Månedsarkiv: februar 2012

februar 29, 2012 - 13:49

Hjemmebagt knækbrød

 De her knækbrød skal I virkelig prøve at lave. De er SÅ lækre! Det er virkelig den bedste snack ever. Det smager på ingen måde som de der almindelige halvtørre knækbrød man køber på pakker. Og så er denne opskrift rimelig nem.

Ingredienser:
1 dl. hørfrø
1 dl. solsikkekerner
1 dl. sesamfrø
1 dl. græskarkerner
1 dl. havregryn
1  tsk. salt
1 tsk bagepulver
3½ dl. mel
1 dl. oliven- eller solsikkeolie
2 dl. vand

Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 200 grader.
Bland alt det tørre sammen, og bland derefter vand og olie i, så det bliver en ensartet masse.
Del massen i to dele, læg hver del ml. to stykker bagepapir, pres det ud med enten hænderne eller en kagerulle, og skær det derefter ud i firkanter, trekanter el. andet.
Bag 15-20 minutter til de er lysebrune.

Skriv kommentar 0 Kommentarer
februar 26, 2012 - 22:51

Details

Inspirationbilleder taget af mig
Skriv kommentar 0 Kommentarer
februar 25, 2012 - 17:52

Victoria’s secret show November 2011

I går aftes fik jeg tilfældigt skruet forbi Zulu, og så at der kom et program med VS show fra november sidste år. Jeg er vild med VS så jeg blev selvfølgelig nødt til at se det. Jeg elsker elsker elsker deres shows. For det første er det lækre veludrustede modeller som går på runwayen og for det andet får modellerne lov til at smile, lave sjove ting og vise deres personlighed. Synes simpelthen det er så fedt med et show der har så meget personlighed og så meget energi. Det er helt sikkert en af mine store drømme at komme ind og se et VS show!
Deres modeshow er en hel forestilling i sig selv, hvor der er live optrædener imens modellerne går på runwayen. I dette show var Kanye West, Jay Z, Nicki Minaj og Maroon 5 inde og optræde, og der har også tidligere været stjerner som Usher og Katy Perry.
Jeg ku’ virkelig forestille mig at stemningen var fed der inde. Alle modellerne er så glade, og det ligner de hygger sig fantastisk med det. Kostumerne er selvfølgelig det essentielle i showet og de er ikke mindre end fantastiske. Alle vingerne, de lange støvler, farverne, glimmeret – det er jo Paradis!
Arh men altså, hvilken pige ville ikke gerne eje Victoria’s secrets sexede, femine undertøj?
Skriv kommentar 0 Kommentarer
februar 24, 2012 - 10:23

Outfit of the day

Blouse: Zara // jeans: Levi’s // flats: Aldo // earrings: Africa
Synes det var længe siden I havde fået nogen outfit billeder overheovedet, så nuppede lige et par billeder af min søster inden jeg smuttede ud af døren. Ja mit eget outfit er ikke super inspirerende i dag. Leggings og en strik. Har nemlig fri i dag og skal passe min niece. Jeg render tit rundt i afslappet tøj og uden make up når jeg har fri. Det skal man sgu give sig selv lov til en gang imellem.
Har også været enormt dårlig til at få taget outfit billeder den seneste måneds tid. Tror det er fordi det er så koldt udenfor, og det er bare lidt pænere med udendørs outfit billeder, ikke?
Glæder mig så meget til det bliver forår, og man kan rende i lettere tøj, og der er blade på træerne igen.
Skriv kommentar 0 Kommentarer
februar 22, 2012 - 17:29

Hjemmelavede fastelavnsboller

 I går bagte min søster og jeg fastelavnsboller, og selv om fastelavn er ved at være overstået, vil jeg alligevel lige dele opskriften med jer.

Til 24 stk. skal du bruge:
500 g hvedemel
200 g magarine
50 g sukker
50 g gær
2 dl. mælk
2 æg
1 tsk. salt
½ tsk. kardemomme

Fyld: hindbærsyltetøj, mørk chokolade, marcipan

Glasur: flormelis, vand, frugtfarve

Sådan gør du:
Tænd ovnen på 220 grader. Lun mælken til 37 grader og opløs gæren heri. Ælt mel og de øvrige ingredienser til en ensartet dej. Lad dejen hæve lunt og tildækket til dobbelt størrelse, ca. 30 minutter. Del dejen i tre lige store dele. Form dem til kugler og lad dem hvile i 2-3 minutter. Rul hver kugle ud til en dejpølse i ca. 24 cm. længde. Del dem i hver 8 stykker og form dem til boller.
Tryk en fordybning midt i bollerne og kom fyld i.
OBS! Med hensyn til syltetøjet, så gå evt. ned til din lokale bager og spørg om du kan købe noget af det syltetøj han bruger til spandauere osv. Det er nemlig tykkere i konsistensen og ryger derfor ikke ud af bollen eller bliver branket under bagning, som alm. syltetøj ellers har tendens til.

Bag bollerne i ca. 15 minutter og lad dem køle helt af inden du pynter med glasur.

God fornøjelse med bagningen 🙂

Skriv kommentar 0 Kommentarer
februar 20, 2012 - 18:39

Kong restaurant in Paris


Jeg ved ikke om I allerede kender restauranten Kong, om ikke andet så i hvert fald fra Sex and the City. Har tænkt på stolene med ansigterne lige siden jeg første gang så afsnittet hvor Carrie mødes med  Aleksandr Petrovskys ekskone på den hippe restaurant i Paris. Jeg synes de er så fede så fede! Men okay jeg har åbenbart også et eller andet for Phillippe Starck. Både Phillippe Starck og Laurent Taïeb. Hele stilen i restauranten er bare så gennemført. Jeg synes indretningen er skør, ungdommelig, tidsløs og super hyggelig på samme tid. Maden er efter sigende også rigtig lækker, en blanding af japansk og fransk mad. Og så skulle der være en fantastisk udsigt fra restauranten. Den er jo en hel attraktion i sig selv! Kong vil i hvert fald helt bestemt være et must go, hvis jeg en dag skal til Paris. Besøg deres stilede hjemmeside her.

Skriv kommentar 0 Kommentarer
februar 18, 2012 - 10:55

Sennepsmarineret kylling

 I går lavede jeg denne ret til aftensmad. Jeg synes det blev rigtigt lækkert, så vil lige dele opskriften med jer.

Sennepsmarineret kylling:
Mariner dine kyllingelår i sennep og vend dem derefter i rasp og læg dem i ovnen i en time til 5 kvarter ved 200-220 grader.

Hjemmelavede pomfritter:
Ca. 5 kartofler pr. person. Sæt ovnen på 200 grader. Skyld kartoflerne og skræl dem. Skær dem ud i både og kom dem i en skål. Fordel salt, peber, oregano, basilikum, paprika og olivenolie rundt i skålen med bådene. Kom dem på en bradepande med bagepapir og fordel bådene så de ikke ligger oven på hinanden. Giv dem 30-40 minutter ved varmluft til de er gyldne og sprøde.

Kogte gulerødder:
Skræl gulerødderne, kom dem i en gryde med vand og lidt salt. Når de er kommet i kog, så lad dem koge ca. 10 minutter eller til de er tilpasse møre og sprøde.

God fornøjelse!

Skriv kommentar 0 Kommentarer
februar 16, 2012 - 17:27

New in: The Louis Ghost chair

I kunne måske godt se på billederne i mit tidligere indlæg at jeg havde købt mig en ny stol. Men det er ikke en hvilken som helst stol. Denne stol har jeg craved i virkelig lang tid! Jeg elsker når jeg endelig køber noget, som jeg i virkelig lang tid bare har villet eje. Så ved man at det ikke bare er en trend, som man måske er træt af om en måned eller to. Sådan har jeg det i hvert fald. Både hvad angår tøj og møbler.
Ja jeg har endelig erhvervet mig selv Phillippe Starcks Louis Ghost chair by Kartell. Er SÅ glad for den! Og den er virkelig behagelig at sidde i. Den skal stå ved mit skrivebord, så i går ryddede jeg op på mit skrivebord og skabte en god atmosfære der ovre, så jeg igen har lyst til at sætte mig der og arbejde. Dejligt med en smule fornyelse every now and then 🙂
Skriv kommentar 4 Kommentarer
februar 16, 2012 - 09:47

Barry M Silver glitter

 Jeg synes der er kommet helt godt styr på bloggen igen. Jeg vil så vidt muligt prøve at få blogget hver dag. I dag møder jeg sent, så jeg har tid til at blogge inden jeg tager afsted. Men andre dage er det ikke sikkert jeg lige når det inden arbejde (praktik) for jeg tager for det meste ind i træningscentret og løber en tur inden jeg skal på arbejde, og når jeg kommer hjem fra arbejde så er kl. omkring 22:30, og så er jeg ved at være på vej i seng. Men jeg må jo prøve om jeg kan blogge lidt deroppefra en gang i mellem 🙂

Anyways.. Jeg har endelig fået brugt min sølv glimmer neglelak som jeg fik i gave af min søster. Jeg synes den er rigtig pæn. Hvis man vil have dækket neglene ordentligt, skal der dog lægges 2-3 lag. Men jeg tænker også at jeg vil bruge den ovenpå andre lakker bare med et enkelt lag, så jeg f.eks. har en rød lak på med glimmer ovenpå. Jeg synes den er rigtig fin og holder både til hverdag og fest. Det skal dog lige siges at glimmer lakken her er en smule svær at få af igen. Tror det er selve glimmeret der gør det. vattet sidder simpelthen fast på neglen. Men jeg gjorde det at jeg dyppede min vatrondel godt i neglelaksfjerner og så holdt jeg vattet om neglen en 10-15 sekunder.

Hvad synes I om glimmer lakkerne? Personligt er jeg blevet ret glad for min. Tror den kommer en del på til sommer over nogle farverige lakker.

Skriv kommentar 0 Kommentarer
februar 15, 2012 - 16:51

Kan I gætte hvad jeg har købt?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Skriv kommentar 0 Kommentarer
Follow on Bloglovin

Find opskrifter

Madblogstoppen

Follow me on Instagram