High-performance sportsbh

Annonce for Hunkemöller

Jeg ved ikke hvor mange af jer der er startet op i fitness centrene, efter de er åbnet op igen? Jeg har ikke trænet i fitness center siden de lukkede ned i New York i slutningen af marts. Jeg begyndte derimod at løbe udendørs oftere, og jeg er faktisk blevet ret glad for det. Det har dog været en større udfordring at få styrketrænet. Det kan det nemlig godt være når man ikke har alt udstyr lige ved hånden. Derfor tænkte jeg det ville være oplagt at dele hvad der har virket for mig ift. at få inkorporeret en god trænings rytme uden for fitness centret.

Halvdelen af sejren er at komme i trænings tøjet

Vi kender sikkert alle det med at have dage hvor man bare ikke kan tage sig sammen til at komme i gang med sin træning. Halvdelen ligger virkelig i at få tøjet på. Når først trænings tøjet er på er det lidt som om at du ikke helt kan slippe uden om. Du kan lige så godt få det gjort. Sørg for at have træningstøj på du føler dig tilpas i. Jeg kan f.eks. bedst lide at have højtaljede trænings tights på. Jeg vælger også altid en sportsbh beregnet til high-performance træning, når jeg skal lave noget som er mere fysisk aktivt end yoga og pilates. Mit seneste køb er denne Level 3 sportsbh fra Hunkemöller, som i øvrigt er min femte sportsbh derfra. Jeg er bare ret glad for deres fit og den support de giver. Denne kan endda krydses på ryggen, hvis det ønskes.

Skaf noget trænings udstyr

Det kan godt betale sig at anskaffe lidt træningsudstyr. Du kommer allerede langt med en måtte, som du kan lave dine øvelser på, men et par håndvægte, kettle bells, en abroller og nogle resistance bands kan også hjælpe din styrketræning godt på vej. Det bugner med trænings videoer online, som du kan følge med i for inspiration til din træning. Jeg gemmer videoer og billeder som popper op på min Instagram og Youtube. På den måde kan jeg nemt finde det frem, når jeg skal igang med min træning. Jeg er især glad for min abroller, men kan heller ikke helt undvære mine balle øvelser. Du kan jo altid erstatte håndvægtene med flasker fyldt med vand eller sand.

Skab gode trænings rutiner

For mig har det været vigtigt at sætte mål og følge rutiner. For eksempel er mit mål at få løbet tre dage om ugen. Da jeg havde min hverdag i New York, passede det super godt at løbe mig en tur lige inden frokost, hvor jeg nu foretrækker at få løbet fra morgenstunden. Det er med at finde ud af hvad der passer for en, og så holde fast i det. For eksempel kunne jeg bedre overskue et mål om at lave styrkeøvelser et kvarter hver anden morgen end at skulle styrketræne en time et par gange om ugen.


træning uden fitness center