Jeg er nok en smule introvert. Det falder mig ikke naturligt ‘bare’ lige at smalltalke med sidemanden til en fest. “Hvad skal vi dog snakke om?” “Jeg kender ham jo ikke.” “Jeg kan bringe vejret på banen.” “Bare han ikke opdager hvor påtaget det egentlig lyder.”
Jeg er utroligt dårlig til at møde nye mennesker på egen hånd. Det er så meget rarere når jeg har mindst én person med mig, som jeg kender. Jeg har gennem årene flere gange fået at vide at jeg har gode skriftlige formuleringsevner, men jeg har aldrig været typen der har haft nemt ved at sælge mig selv til en jobsamtale eller på en date, eller tale det hele hjem til en mundtlig eksamen. Det er aldrig kommet naturligt til mig, og hvorfor skulle jeg dog sidde og prøve at gøre mig mere interessant end jeg er? Så bliver de jo bare skuffede bagefter, når de finder ud af at jeg ikke har det at byde på, som de regnede med.
Det kan virkelig være en stor barriere at være introvert i denne branche. Det er ‘nemmere’ hvis man kan få et job der passer til ens personlighed. Måske sidde og nørde ved en computer, fordi man bare er super skarp til det, men jeg kæmper med at ville hele den her mode- og kommunikations branche så meget, og så samtidig have svært ved hvordan jeg skal agere i sammenhænge med andre mennesker. Desværre kommer det ikke naturligt til mig, bare at være social og mingle med andre. Jeg bruger utroligt meget energi på at tænke over hvad jeg skal snakke med andre om til større selskaber, på dates, til events etc. Alligevel glæder jeg mig f.eks. altid til modeugen. Til at tage rundt til shows og events. Jeg skal bare helst have en støtte med mig, en jeg kan læne mig op af.
Jeg husker første gang jeg var inviteret til et blogger event i forbindelse med modeugen. Jeg synes det lød vildt spændende, men skrev straks og spurgte om jeg måtte tage min søster med. Jeg kunne simpelthen ikke forestille mig at tage alene afsted til event med en masse mennesker jeg ikke kendte. De kendte jo garanteret alle sammen hinanden. Jeg fik dog beskeden om at det kun var for bloggere. Min far syntes jeg skulle tage afsted uanset hvad, og sagde at jeg jo heller aldrig lærte nogle af de andre at kende, hvis ikke jeg tog afsted. Jeg følte mig nok også lidt priviligeret over at være blevet inviteret, så jeg ville jo egentlig gerne med. Med lidt overbevisning fra hans side, endte jeg med at takke ja, og det viste sig at det slet slet ikke var så slemt at tage afsted på egen hånd. Jeg mødte en masse andre bloggere og kom i snak med flere af dem. Med det så sagt, så var det selvfølgelig ikke bare en lind strøm af samtaler der flød ud af min mund, men taget i betragtning at jeg frygtede at komme til at sidde for mig selv, mens andre snakkede på livet løs, så gik det over al forventning. Jeg tog overdrevet glad fra eventet, og fløj på en sky da jeg kom hjem. Det var en kæmpe succes. Eventet var spændende og jeg hyggede mig rent faktisk. Det var jo en stor overvindelse at jeg var taget til det, og da det viste sig slet ikke at være så slemt, fik jeg blod på tanden til at takke ja til flere events fremover.
Det med at være introvert er pludselig blevet så populært. Eller det er blevet et populært begreb at bruge om folk, man i daglig tale altid bare har betegnet som generte eller tilbageholdende, men nu er der kommet alle mulige tests med om man er lydfølsom osv. Jeg har da også selv prøvet at besvare en test et par gange, og hver gang har jeg kun lige ligget på nippet til at være introvert. Jeg er altså hverken lys- eller lyd sensitiv, eller har direkte social angst, men det er en meget ambivalent følelse at være tiltrukket af alt det som modebranchen byder på, og samtidig sidde med en frygt om at havne i akavede situationer. Jeg mener, jeg opsøger jo netop selv de her situationer. Jeg vil gerne med til events, jeg vil gerne snakke med betydningsfulde kunder og jeg vil gerne udvide mit netværk.
Jeg tror i højere grad at det hænger sammen med at jeg finder det interessant at arbejde inden for mode- og livsstils branchen – Det at kunne være lidt kreativ, det at kunne bruge mine skrivefærdigheder, det at arbejde med smukt tøj og æstetik. Det hænger bare rigtig godt sammen med mine interesser, men til den branche hører altså også at man i løbet af en dag, snakker med mange mennesker, små som store personligheder.
Jeg forsøger at se tingene lidt som en udfordring jeg må tage, for at blive bedre til at agere i sociale sammenhænge. Jeg skal være bedre til ikke hele tiden at tænke på hvad andre synes om mig, og hvad andre forventer af mig. Det er energidrænenede og spild af tid. Der er nogle ønsker og forventninger jeg ikke vil kunne opfylde, og det må jeg bare stå ved, i stedet for at undskylde for den jeg er. Der er nogle mennesker som ikke vil stille sig tilfredse med det jeg har at byde på, og dem kommer man nok aldrig til at blive hjerteveninder med, men hey, hvad er det værste der kan ske ved det?
Jeans / Zara, coat / Stylebutler (similar option here), shoes / H&M, jumper / H&M (now on sale!)
