Månedsarkiv: april 2012

april 30, 2012 - 13:45

Malmö tips?

Hej bloggen
Fik lige lidt spontant bestilt en tur til Malmö i går. Vi er 5 piger som skal afsted i weekenden. Glæder mig enormt meget til en hyggelig tøseweekend! Vi sad forleden og snakkede om at vi alle havde fri den weekend og ingen af os havde nogen planer, og så fandt vi lige ud af at vi skulle til Malmö. Hvad er chancerne lige for at det sker?! Ret små i min verden i hvert fald. Men hvor er det fedt det kunne lade sig gøre. Vi skal bare være der en enkelt overnatning, for mere fælles fritid kunne det altså ikke blive til 😉
Er der nogen af jer der evt. har nogle tips til gode shopping- og spisesteder, og steder at gå i byen?
Har været i Malmö en enkelt gang før – det er vist 3-4 år siden, og der synes jeg ikke at centrum var så stort. Havde regnet med at der var mange flere butikker, siden alle tog til Malmö for at shoppe.? Vi skal dog bo tæt ved Malmös største shopping center Mobilia. Der regner vi med at tage ind om søndagen.
Men gode tips modtages med kyshånd.
Ps. Er jeg den eneste der ikke har forstået det nye photobucket? Fatter virkelig ikke deres nye system. Ved I hvordan man nu laver collager og den slags der inde?

Skriv kommentar 0 Kommentarer
april 29, 2012 - 13:45

My outfit today

Outfit details:
Jeans: Acne // basic top: Samsøe Samsøe // denim shirt: H&M; // sandals: Defeeter
Jeg er blevet ret hooked på all denim tendensen. Jeg synes det fungerer super godt – her har jeg valgt at holde mit outfit helt i blåt, dog med forskellige nuancer. Og så har jeg brudt det neutrale look med røde negle og røde læber.

Skriv kommentar 4 Kommentarer
april 28, 2012 - 23:24

Chokolademousse med jordbærcoulis



Jeg fandt opskriften på denne chokolade mousse inde hos hende her. Det er en mousse helt uden æg, sukker eller fløde, så tænkte at jeg var nødt til at afprøve om den var god til trods for dens ‘mangler’. Den er også blevet ganske lækker, dog er den ret stærk/bitter i smagen, så man behøver ikke ret meget.
Opskriften får I her:


95 g. mørk chokolade (70%)
90 ml. vand (lidt under en dl)

Smelt chokoladen ud i vandet i en gryde, til konsistensen er helt glat. Imens tager du en skål og kommer koldt vand  i. Kom den smeltede vand/chokolademasse i en mindre skål som du lægger i vandbadet. Sørg for at der ikke kommer koldt vand op i massen, så legerer den nemlig. Begynd at piske med en elpisker. Der skal piskes i ca. 5 minutter, men ligepludselig begynder massen at blive fast og så skal du stoppe. Ellers sker der det at det bliver klumpet og grynet. (fik pisket mit en smule for meget) Pisk meget forsigtigt til sidst, og så er moussen færdig. Server massen i små portionsglas – sæt evt. på køl indtil servering. 


Jeg serverede min chokolade mousse med jordbær coulis for at kompensere for den kraftige chokoladesmag. Opskriften på den får I her:


125 g. modne jordbær
1 teske vanillesukker
2 spsk. flormelis


Rens jordbær og kom dem i blenderen sammen med melis og vanille, og blend det til en puré. 
Hæld derefter coulisen over chokolademoussen og lad den rende ned imellem.


Jeg anrettede min mousse i to glas, men må sige at der var mere end rigeligt til hver, da chokoladesmagen er så kraftig. Så der kunne godt være dessert til tre personer i den portion jeg lavede.

Skriv kommentar 0 Kommentarer
april 27, 2012 - 13:52

My outfit from yesterday

Shirt: Dorothy Perkins // jeans: Global Funk // blazer: Primark // watch: Skagen // boots: Jette Riis // tote: Victoria’s secret
Mit outfit fra i går, da jeg var ude og spise kinesisk med mine forældre og min søster, og bagefter på café og hygge og sippe daiquiries med 4 skønne tøser.
Skriv kommentar 0 Kommentarer
april 26, 2012 - 16:31

Inspirational outfit

Tog et par outfit billeder af min søster i dag. Det jeg godt kan lide ved det, er at outfittet er lidt fint i det med skjorten og strømpebukserne, men samtidig er skoene med til at gøre outfittet mere casual.
Hun er i skjorte fra Le Grenier, lang top fra Samsøe Samsøe, ur fra Skagen og sko fra all star.
Skriv kommentar 4 Kommentarer
april 24, 2012 - 18:54

Brown noodles with chicken and vegetables

Denne asiatisk inspireret nudelret lavede jeg i går. Den er både sund og nem at lave. Det gode ved retten er at man kan variere den som man har lyst. Brug dine yndlingsgrøntsager, tilføj hørfrø, kom bacon i eller lav retten som vegetarret.

Jeg brugte til en person:
ca. 75 g. (inden de bliver kogt) brune nudler
1 kyllingefilet
1/4 aubergine
1/4 broccoli
champignoner
en god stærk karry

Skær kyllingen ud i tern og steg dem på panden eller i wokken.
Bring vand i kog i en gryde og kog nudlerne i ca. 4 minutter
Skær grøntsagerne ud og steg dem sammen med kyllingestykkerne til det hele er mørt.
Hæld vandet fra nudlerne og vend dem over på panden med kylling og grøntsager. Drys med den ønskede mængde karry og vend det hele rundt et par minutter.

Skriv kommentar 4 Kommentarer
april 23, 2012 - 22:53

Outfit of the day

Sorry I først får et indlæg nu, men har først tid nu. Dejligt men dog lidt blæsende vejr det har været i dag. Og lukker åbenbart mine øjne på næsten alle billeder, pga. solen. 
Mit outfit bestod af jeans fra Global funk, bluse fra Karen by Simonsen, støvler fra Tamaris og ur fra Skagen. Nu vil jeg lægge mig til at se Bad Teacher sammen med min søster. Nat nat.

Skriv kommentar 0 Kommentarer
april 22, 2012 - 12:09

Avocado in different ways

 Mit yndlingspålæg på rugbrød, er avocado. Jeg er temmelig kræsen hvad kød angår, så det spiser jeg ikke så meget af. Men avocado er bare altid godt på rugbrød, og så kan man kombinere det på forskellige måder. Yndlingen over dem alle: avocado blandet med hytteost. Det er virkelig min favorit. Det smager lækkert og mætter på sådan en god måde. På billede nr.2 er det egentlig bare rugbrød med avocado og paprika. Det smager også ganske lækkert. På det sidste billede er det guacamole på rugbrød. Elsker generelt guacamole. Det er så godt til at dyppe chips og grøntsagsstave i. Men det fungerer også super godt på rugbrød. Prikken over i’et ville lige have været et par halve cherrytomater oven på.
Avocadoen kan generelt bruges til rigtig meget forskelligt. Den er også super god i forretter og salater. Slip fantasien løs og prøv jer frem…

Skriv kommentar 0 Kommentarer
april 21, 2012 - 09:27

Holly Golightly

Sad og så Breakfast at Tiffany’s sammen med min søster i går. Bliver sådan helt euforisk hver gang jeg ser den film. Synes virkelig den er noget specielt for sin tid. Jeg elsker virkelig Audrey Hepburn i filmen. Hun formår at være klassisk, sofistikeret og det stik modsatte på samme tid. Ud over at hendes karakter i filmen er så speciel og one of a kind agtig, så kan jeg også virkelig godt lide hendes stil! Hun er en meget elegant dame udadtil. Lange sorte kjoler, cigaretrør, perler, lange sorte handsker, solbriller etc. Og så kan jeg virkelig heller ikke andet end at elske hendes ørepropper og hendes sovemaske. Der er virkelig bare noget uhøjtideligt over det, præcis ligesom miss Golightly selv. Ej men hvor fedt ville det ikke lige være at sove med sådan en maske og sådan nogle fancy ørepropper i et fly på vej på ferie.

Skriv kommentar 0 Kommentarer
april 20, 2012 - 15:24

10 sjove facts om mig

  1. Jeg er ekspert i at lave pizzabud-parkeringen
  2. Jeg er tvilling – min søster er 7 minutter yngre end mig
  3. Mit stjernetegn er også tvilling
  4. Min yndlingsfarve er mørkelilla
  5. Jeg er b-menneske 
  6. Jeg elsker Gossip Girl
  7. Jeg er familiemenneske med stort F
  8. Har set (næsten) samtlige gamle danske film i løbet af min opvækst (ask me anything)
  9. Jeg er en sucker for chokolade, og får næsten abstinenser hvis der går en dag uden chokoladeindtag
  10. Jeg er vild med mange af de britiske high street mærker som Dorothy Perkins, Miss Selfridge, Primark og River Island
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Skriv kommentar 4 Kommentarer
Follow on Bloglovin

Find opskrifter

Madblogstoppen

Follow me on Instagram