Kategoriarkiv: Rejser

februar 12, 2019 - 10:15

DIY // Give your souvenirs a personal touch

Turks & Caicos

Halvandet år skulle der åbenbart gå før jeg endelig fik bikset en lille souvenir sammen fra min sommerferie til Turks & Caicos. Jeg synes det er hyggeligt at have et minde fra de steder man har været, men mange af de ting som souvenir butikkerne har, kan være lidt tacky. Derfor ville jeg gerne gøre min souvenir derfra lidt mere personlig. Jeg synes selv at resultatet er blevet super fint, så hvorfor ikke dele det her på bloggen. Det kræver nemlig ikke den helt store indsats.

A year and a half. That’s how long it should take before I ‘made’ this little souvenir from my vacay to Turks & Caicos. I love to have little things from the places I have visited but the stuff that many souvenir shops have can often be a bit tacky. That’s why I try to put my own touch on it. Make it a bit more personal. I really like how it turned out so I thought why not share on here.

Old fashioned labeler

Det eneste jeg har brugt er mine fine muslingeskaller, et passende glas jeg fandt i H&M Home og min fars præge tang fra 70’erne. Jeg foretrækker de ‘gammeldags’ mærkater, da jeg synes de har et fint look. De er nok ikke lige så nemme at få fat i i dag, men de burde kunne støves op på diverse loppemarkeder, i boghandlere eller på Amazon.

The only things I needed was my pretty seashells, a suiting glass that I found in H&M Home and my dad’s labeler from the seventies. I prefer the look of the ‘old fashioned’ labels. They might not be as easy to get your hands on but I expect you can find them at garage sales or even on Amazon.

Turks & Caicos

Hvis du tager muslingeskaller med hjem fra din ferie, så vær opmærksom på at der kan være restriktioner. I Caribien, hvor jeg var, er flere strande nemlig fredede. Du kan dog på helt legal vis, købe smukke muslingeskaller, konkylier og lignende i diverse souvenir shops. Jeg er blevet virkelig glad for resultatet af min lille mini ‘DIY’, og når jeg kigger på det lille glas med muslingeskaller, bringer det gode minder frem, fra en skøn ferie i det Caribiske.

If you plan to bring home seashells then be aware that there can be restrictions on the export of some marine items. In the Caribbean where I was, some beaches are protected but fortunately it’s possible to buy shells and conchs in many sounvenir shops completely legal. I really like how my little mini ‘DIY’ turned out. when I look at the little glass with seashells it really brings out good memories from a wonderful vacation.

DIY

 

Skriv kommentar 0 Kommentarer
november 14, 2017 - 09:11

Turks & Caicos guide – mine anbefalinger

Turks and Caicos islands

Jeg sad forleden dag og kiggede mine ferie billeder fra Turks & Caicos igennem, og at se billederne fik mig virkelig til at længes efter noget sol og varme her i november kulden. Derfor tænkte jeg at jeg ville sprede lidt sommerstemning her på bloggen med disse billeder og en anbefaling af Turks & Caicos.

Værd at vide om Turks & Caicos øerne

Mange af jer kender måske ikke rigtigt så meget til Turks & Caicos, da det pga. af afstanden ikke er et typisk feriested for danskere. Det er det derimod for amerikanere, og med min placering i New York var det kun ca. 3½ times flyvetur væk. Turks & Caicos er en øgruppe i det Caribiske hav, og er i højsæsonen (november-april) et populært rejsemål for velhavende amerikanere. Øgruppen er britisk ejet, så Queen Elizabeth er regent og man kører i venstre side af vejen. Skal man ud og opleve øen, som du i øvrigt kan køre fra den ene ende af til den anden på knap en halv time, så kommer man nemmest rundt i bil.

Det skal du være opmærksom på

Vi boede på øen Providenciales (lokalt kaldet Provo), og var der i slut-juli og start-august, som er i lav sæsonen. Vær derfor opmærksom på at mange forretninger og aktiviteter er lukket, og øen virker derfor mere død. Er man afsted for at slappe af på lækre strande eller på hotel området, er denne tid på året dog perfekt!

Det du skal være opmærksom på på denne tid af året er, at det på de kanter er regn- og orkan sæson. Vi var heldige at der ingen orkaner var, og regn havde vi kun intensivt ca. 1 time om eftermiddagen de første 4 dage. En helt anden ting du skal være opmærksom på, er de helt uhørt høje priser på fødevarer i supermarkederne. Skal du lave mad hjemme på hotelområdet, så hav derfor de mest basale ting med hjemmefra.

Her skal du bo

Jeg vil klart anbefale at bo på et af de hoteller som ligger langs Grace Bay Beach. Vi boede selv på Ocean Club west Resort, som var et område med hotellejligheder, stor pool, grill-område, restaurant, fitness center og stranden lige ved døren. Vi grillede selv mad et par af dagene, som vi sad ude og spiste, og det kan også varmt anbefales.

Det skal du opleve

Providenciales har ikke meget by at byde på. Der er klart hyggeligst ved hotelområderne og på deres fantastiske strande.

Grace Bay 

Vi boede lige ud til Stranden Grace Bay, som tidligere er kåret til verdens bedste strand, og med god grund. Den er seriøst lækker! Det smukkeste blå vand, og lækker hvid sandstrand med fine muslingeskaller. Perfekt til solbadning og en dukkert

Malcolm's Beach 

Stranden her er mindre befærdet, men også super super lækker! Her er et fantastisk koralrev og mulighed for at snorkle, og komme helt tæt på fisk og de ‘lerkrukker’, som der er en masse af ikke ret langt ude i vandet.

Paddle boarding 

Hvis du ikke har prøvet paddle boarding, så skal du næsten prøve det. På et paddle board står du op på et bræt og padler dig frem ude i vandet. Det kræver lige lidt øvelse at holde balancen og lære at dreje boardet, men efter få minutter er den der. Det er sjovt og hårdt.

 

Her skal du spise

 

Turks Kebab 

Dette lille sted er ikke fint og fancy, men mega hyggeligt, og så er deres hjemmelavede pita med salat og falafler virkelig anbefalelsesværdigt. Du sidder ude på en lille terrasse og nyder lækker tyrkisk mad. Atmsfæren er on point!

Da Conch Shack

På denne strand restaurant, hvor du bogstaveligt talt sidder på stranden med fødderne i sandet, har du mulighed for at prøve de populære conch fritters. Det er en specialitet i Caribien og på Hawaii, og er blendet indbagt konkylie. Det lyder måske ikke så appetitligt, men hvis bare du venter med at google ‘conch’ til efter du har spist, så undgår du måske illusionen om en undervands snegl. De smager faktisk helt fint og skal næsten prøves, om ikke andet, så som en appetizer. Ellers er fried plantains (grønne madbananer i pomfrit form) også en lækker appetizer.

Kalooki's

Restauranten her ligger lige ved siden af Da Conch Shack, og er et hyggeligt familievenligt sted. Maden er ikke fancy eller overdådig, men stedets atmosfære er eksotisk med live musik og beliggende lige ud til vandet.

Turkberry 

Øens bedste is finder du efter min mening hos Turkberry. De sælger lækker frozen yogurt og et hav af toppings. Deres chokolade- og jordbær kombi er min favorit, men deres frozen yogurt med smag af mango og salt karamel er også lækre valgmuligheder.

 

Skriv kommentar 0 Kommentarer
oktober 30, 2017 - 04:45

Snippets from Mexico

playa del carmen

Jeg fik faktisk ikke rigtigt taget nogen billeder med mit kamera, da vi var i Mexico. Derfor tænkte jeg at det ville være oplagt at dele lidt steminingsbilleder fra min telefon, nu hvor vi er hjemme igen. Sådan lidt et forsinket postkort, I ved.

Vi boede på et det virkelig lækre resort Ocean Riviera Paradise, som jeg varmt vil anbefale. Det ligger ca. 6 km uden for Playa del Carmen (som ligger en times kørsel fra Cancun), og har alt fra forskellige restauranter til bowling, spa, fitness, kaffebar og teater. Desuden har hotellet 5-6 pools og forskellige områder alt efter om du foretrækker høj dance musik eller vandrutchebaner og børnevenlige omgivelser. Som det ses på billedet nederst til højre, så ligger den ene pool lige ud til stranden – virkelig skønt! Det var som at gå rundt (eller blive kørt af den hyggelig minibus) i en lille bitte by.

Selvom hotellet havde alt hvad hjertet kunne begære, skulle vi dog en tur ind til byen og fornemme den mexikanske stemning med små boder med farverige tasker og skåle, side om side med butikker som H&M og Michael Kors. Leder du efter sight-seeing i nærheden, så er en køretur ud til Chichen Itza næsten et must, alene fordi det er et af verdens 7 nye vidundere. 

Udover de smukke strande og palmer, som altid er fotovenlige, så har Mexico så mange små charmerende farverige bygninger, som enhver blogger ville elske at blive fotograferet foran. Dog foregik de fleste af vores dage på inden for hotellets område – gerne i en bikini og med en kiwi smoothie i hånden, så bloggen blev sat på lavere blus i de dage.

Skriv kommentar 4 Kommentarer
oktober 22, 2017 - 19:23

Hola from sunny Mexico

lav det der gør dig gladdenim dungareesdenim overalls

Tee / 5Preview, dungarees / L.C. waikiki, sandals / Birkenstock 

Egentlig er det ikke helt hej fra Mexico længere. Jeg landede nemlig i Newark i går aftes. Det var nogle virkelig skønne dage på det lækreste resort lige uden for Playa del Carmen. Man behøvede nærmest ikke bevæge sig ud af hotelområdet, da det i sig selv fungerede som en lille by med 10 restauranter, kaffebar, teater, bowling, spa og fitness, en masse pools og stranden lige ved døren. Vi tog dog ind til byen en dag og fornemmede den mexikanske atmosfære, og vi var også ude og se et af verdens 7 nye vidundere Chichen Itza, som er en historisk attraktion.

Man kan aldrig helt regne med vejret på de kanter på denne tid af året. Der er stor risiko får både regn og orkan. Heldigvis havde vi ingen orkan, regn kom der en lille smule af de fleste dage, og et par dage var det lidt voldsommere. De sidste dage var det dog lidt mere overskyet, men vejret er stadig lunt i det, og så er der heldigvis en masse du kan foretage dig på hotellet. Det var i hvert fald skønt med lidt sol- og bade ferie, selvom vi kom hjem til 20 grader i New York igen. Nu vil jeg faktisk smutte ind tur ind til byen og mødes med en veninde til frokost. Vi blogges.

Skriv kommentar 0 Kommentarer
august 9, 2017 - 06:18

Vacay dreaming

Blogger tur til Marokko

top / Hunkemöller, leather skirt / Moss Copenhagen, boots / Ecco

Hold nu op, det er ved at være længe siden jeg har fået opdateret bloggen. Sagen er den at jeg bl.a. har været på ferie. Det er utroligt hvor stærkt tiden kan gå når man ikke laver noget, men 10 dages afslapning på Turks & Caicos var åbenbart lige hvad jeg trængte til. Det var så skønt, og nøj hvor var der smukt! Hvis I ikke tror mig, kan I selv tjekke min Instagram, hvor jeg modsat her på bloggen, har lavet fuldstændig overload af posts. Jeg arbejder også på et lille indlæg med billeder fra turen + lidt info om Turks & Caicos. Tænkte det måske kunne være meget interessant, da mange danskere ikke rigtigt kender til dette lille ferieparadis i Caribien.

Lige nu sidder vi faktisk allerede og kigger på rejser i oktober. Det er rart at have noget sol og varme at se frem til, nu hvor hverdagen for alvor er startet igen, og efteråret så småt er på vej. Vi har Mexico, Aruba eller Puerto Rico i tankerne, men ulempen er at det mange steder på de kanter er orkan sæson om efteråret, så nu må vi se hvad det bliver til. Krydser i hvert fald fingre for at vi finder noget.

Jeg vil forsøge at få indhentet lidt blogging her den kommende uge (det er virkelig ikke fordi jeg mangler indhold at skrive om). Dog bliver den næste tid også rimelig travl, da ugen her er fyldt med arbejde og sociale aftaler, og i næste uge kommer min søster her over og besøger mig igen,så der skal vi med garanti ud og lave en masse sjovt. På listen er indtil videre poolparty i vores bygning, hænge ud i Central Park og se ‘Dirty Dancing’ på udendørs storskærm i Bryant Park, så kryds lige fingre for godt vejr.

 

Skriv kommentar 2 Kommentarer
juli 20, 2017 - 23:12

Feriestemning ala Turks & Caicos

ferie til Turks & Caicos øerne

Om ganske få dage rejser jeg på sommerferie, og jeg glæder mig! Sol og varme har vi ganske vist rigeligt af her i New York, men det bliver nu rart at komme til en palmeø med lækre sandstrande og azurblåt hav. Jeg har nævnt her inde før at ferien går til Turks & Caicos øerne, som ligger i det Caribiske hav. Jeg har aldrig før været der, så jeg er virkelig spændt på hvordan der er. Jeg har en hel masse ting jeg skal nå inden afrejse i næste uge, bl.a. en del arbejde der skal laves, og så kunne jeg også godt tænke mig at få forberedt et par indlæg til bloggen. Dog regner jeg med at tage min computer med, og blogge lidt fra hotel værelset.

Jeg mangler også stadig at få købt et par ting inden ferien, så i morgen tager jeg ind til byen og ser om jeg lige kan få ordnet det sidste Bl.a. vil jeg gerne finde en badedragt og en kimono, så jeg må et smut forbi Urban Outfitters, hvor både badedragt, kimono og sågar den lyserøde muslingeskal i collagen er fra. Jeg vil vildt gerne have den muslingeskal til at ligge og chille på i poolen, men jeg ved ikke helt om jeg kan retfærdiggøre at bruge $50 på den. Desuden tror jeg også den optager ret meget plads i poolen haha. 

Nederdelen fra Zara har jeg lige købt, så den ryger også med i kufferten, og så fik jeg i går bestilt solcreme og denne New York fashion guide bog på Amazon. Jeg krydser godt nok fingre for at det kommer inden mandag, ellers står jeg både uden solcreme og ferielæsning ved poolen. De fine guldfarvede mules fra H&M står også på listen over ting der kan give mig den der lækre cool casual ferie vibe.

Forresten hvis I har nogle tips til Turks & Caicos, så del endelig. Jeg kender ikke rigtigt nogen der har været der faktisk.

Skriv kommentar 2 Kommentarer
juli 12, 2017 - 19:12

Milano blogger tur

byjenni.dk

I sidste måned var jeg jo et smut i Milano med Hyundai og nogle søde blogger ladies. Det var et lyn visit på to dage. Én dag til lancering af Hyundais nye bil KONA og det fedeste event, og én dag til lige hvad vi havde lyst til. Eftersom det var min første tur til Milano, ville jeg gerne opleve de klassiske turist attraktioner, og bare fonemme byen og den italienske stemning. Jeg synes egentlig vi fik nået en god portion ting, på den ene dag vi havde til at udforske byen, så her er mine anbefalinger.

Hvad skal opleves i Milano?

Starhotels E.c.h.o

Hotellet som vi boede på, vil jeg varmt anbefale. Skønne værelser, hyggelig udsigt og morgenbuffet. Det ligger et stykke fra centrum, og foruden den virkelig smukke gamle metro station med tilhørende shopping muligheder, som jeg havde udsigt til fra mit hotelværelse, var der ikke meget spændende lige om hjørnet. Med en über eller metroen er der dog ikke langt ind til centrum, som er det jeg vil betegne som det rigtige Milano. I ved det smukke Milano, som har en masse at byde på. Det som man ser på film og sådan. Hotellet er placeret på Viale Andrea Doria, 4, 20124 Milano.

Shopping i Galleria Vittorio Emanuele

Den helt utroligt smukke arkitektoniske shopping arkade, som I kan se på et par af billederne, er Galleria Vittorio Emanuele, prydet af mosaik og glas. Man er sådan lidt udenfor og så alligevel ikke. Du har tag over hovedet hele tiden, og lige meget hvor du kigger rundt derinde, er der smukt og meget billedværdigt. Galleria bugner med dyre italienske butikker som Gucci, Versace, Massimo Dutti og Prada, men der er også andre mindre mærker og flere spisesteder. Går du nogle få hundrede meter væk fra det smukke Galleria, finder du lækre high street mærker som Mango, H&M og &other Stories.

byjenni blog

Et besøg på Terrazza Aperol

Lige uden for Galleria Vittorio Emanuele finder du Piazza del Duomo (pladsen hvor Duomo katedralen ligger). Der ligger Terrazza Aperol, som foruden de populære orange drinks, også har en fantastisk udsigt lige overtil Duomo katedralen. Terrazza Aperol kan i første omgang godt være lidt svær at få øje på. Husk at kigge op, så spotter du Terrassen og skiltet placeret oven over en række andre spise steder. Du skal ind i et lille ‘center’ (med udsigt til katedralens højre side), for at komme der op. De serverer traditionel italiensk mad og anbefalelsesværdige drinks. Prøv deres iskolde og lækre Aperol Fruit. Priserne er meget almindelige, og så får du en lækker udsigt med i købet.

Duomo katedralen

Når du alligevel befinder dig i centrum og lige på eller ved Piazza del Duomo, så kan du ikke undgå at få øje på den enormt smukke Duomo katedral. Det er nok et Milano must-see sammen med Galleria Vittorio Emanuele. Klart et besøg værd og ganske gratis, hvis ikke du skal ind i den.

Gelato

Ægte italiensk is. Mmmmh! When in Italy, så skal man altså have den lækre italienske is. Den kan købes mange steder rundt om i byen, men skynd dig. I varmen smelter den før du kan nå så meget som at få bare et enkelt godt billede af den.

 

 

Skriv kommentar 2 Kommentarer
juni 19, 2017 - 23:08

Blogger tur til Milano med Hyundai

Som nogle af jer måske har luret på min Instagram, så var jeg i sidste uge et lille smut i Milano. Jeg var nemlig så heldig at få muligheden for at komme med Hyundai til verdenspremieren på deres nye mini SUV ‘KONA’. Hyundai KONA er en livsstilsbil og henvender sig i høj grad til kvinder. Netop de to elementer er grunden til at jeg selv og tre andre bloggere var inviteret med til premieren i Milano. Mine medbloggere var Sophie Valentine, Maria Vestergaard og Charmaine Lago. Vi er fire meget forskellige bloggere, men det gjorde det også ekstra interessant at lære hinanden at kende, og vi havde simpelthen et par fantastiske dage sammen.

Til Verdenspremieren om aftenen var der inviteret presse og bil entutiaster fra hele verden. Eventet foregik i en stor hyggelig baggård med stående buffet, drinks, fotovæg og lounge musik, lige ind til afsløringen af Hyundais nye bil i bygningen indenfor. Stemningen var ret intens med så mange mennesker samlet om én fælles ting. Folk var spændte og forventningsfulde, og efter flere introduktioner af diverse designere og andre folk fra teamet bag KONA, åbnes den store boks på scenen endelig, og ud triller en lille lækker orange SUV. Resten af aftenen foregår i 30 gaders varme ude i gården, med at studere den nye KONA og mingle med folk til toner fra DJ’ens mixerpult. Det var en ret fantastisk aften, og i det hele taget en skøn skøn tur, jeg ikke ville være foruden.

Foruden os bloggere var der fra Danmark Torben og Annegrethe fra Hyundai teamet samt Malene og Benedicte fra henholdsvis online bil magasinerne Pret a Partir og Kvindernes Bilmagasin. Selvom vi alle kom med vidt forskellige tilgangsvinkler til tingene, så havde vi bare en fest sammen og en oprigtig interesse i hinandens erhverv. 

Jeg må indrømme at jeg ikke ved meget om biler, men da jeg til dagligt blogger om mode og livsstil, så matcher det virkelig fint Huyndais nyeste skud på stammen. Her er der nemlig tænkt super meget i design, med specielt kvinden for øje. Bare tænk når vi shopper tøj og sko. Vi prøver og prøver. Tager stilling til trends, komfort, pasform, brand osv. så hvorfor skulle vi ikke gøre det samme når det kommer til at vælge bil. Vores outfits er en del af vores personlighed og fremtoning, og det er en bil i den grad også! Du bliver set i den på gaden.

KONA kommer bl.a. til at kunne forhandles i de to lidt vilde, men lækre farver orange og lime grøn. Vi skandinavere inklusiv jeg selv, har en tendens til at gå utrolig meget i sort. Det er lidt det samme med biler. Tendensen har været rigtig meget sorte biler. Det er det sikre. Det matcher alt. Så blev det hvid – det passer også så fint ind i skandi-stilen. Nu er det tid til at bevæge sig lidt væk fra det sikre og hen mod lidt mere spræl. Jeg synes at stærke farver, hvadend det er i din garderobe eller på din bil, signalerer selvsikkerhed, stil og selvstændighed. Der er lidt power woman over det. Der er noget fedt over det der med at turde. Turde skille sig ud fra mængden og stå lidt alene. Ret hurtigt følger de andre efter. 

Hyundai KONA kommer til Danmark til november og ligger i et ret fornuftigt prisleje, nemlig omkring 200.000 kr. Hvis du vil have mere info om bilen, kan du klikke her, hvor du også kan se en ret lækker kampagnevideo, som efter min mening er meget mere fashion end den er bilnørdet. Lige on point, hvis I spørger mig. Jeg tænker at bikse et lille indlæg sammen om den del af Milano-turen som ikke omhandlede Hyundai. Vi var nemlig fire blogger-damer på fri fod, og det indbragte både shopping, sight seeing, lækker gelato, spaghetti og selvfølgelig de meget populære Aperols.

Sponsoreret indlæg

Skriv kommentar 0 Kommentarer
februar 11, 2017 - 00:28

To-do list for February

I  slutningen af 2016 startede jeg en ny kategori op på bloggen, nemlig en månedlig to-do liste. I december og januar fik jeg dog ikke lavet disse indlæg, men med februars begynden, og en smule mere tid på hånden, starter jeg dem nu op igen. Jeg har faktisk en hel del jeg skal denne måned. Et par af tingene har jeg allerede overstået.

Copenhagen fashion week

Februar startede for mit vedkommende ud med Copenhagen fashion week; først morgenmad hos Tommy Hilfiger og ‘Meet the Danes’ og så Domanoff show på D’angleterre med min gode ven Tobias. Derefter PR-besøg og hygge med mine søde blogger kolleger Eline og Liselotte. Resten af modeugen havde jeg dog meldt mig til at hjælpe til backstage til diverse shows og events. Det er både spændende og hårdt, men jeg tror det er godt også at se den mindre glamourøse side af modeugen. Overvejer lidt at lave et separat indlæg om hvad backstage arbejdet indebærer, hvis det har interesse?

Eco by sonya face tan

Jeg har fået mig denne økologisk selvbruner til ansigtet, som jeg er ret spændt på at prøve. Når jeg vil have lidt naturlig glød, plejer jeg som regel at spraye lidt Sunspa i ansigtet, men når en selvbruner med helt naturlige ingredienser lover naturlig glød og lang holdbarhed, så bliver jeg nødt til at prøve den. Tænk hvis den bliver en ny favorit. Jeg skal nok opdatere jer, når jeg har prøvet den.

Marabou premium Cocoa salty liqourice

Jeg er normalt ikke chokolade-med-lakrids typen. Jo, Johan Bülows lakridser med chokolade om, men ellers foretrækker jeg chokolade for sig og lakrids for sig. Derfor blev jeg også meget overrasket over hvor vild jeg var med denne mørke chokolade med meget små stykker saltlakrids i. Chokoladen virker slet ikke lige så ’stærk’ og saltlakridsen komplimenterer den bare godt. Kan varmt anbefales.

H&m trashed jeans

Jeg så disse jeans i H&M forleden, men prøvede dem ikke. Jeg har lovet mig selv ikke at shoppe før jeg kommer til New York, så jeg skulle ikke fristes af at prøve dem på. Dog er de stadig i mit hoved, jeg er ret vild med det lidt ‘ødelagte’ ufuldendte look de har. Måske de skal prøves i en H&M i New York haha.

Going to new york

Som jeg tidligere har nævnt på bloggen, så rejser jeg snart til New York – det bliver her i slutningen af februar, og jo tættere det kommer på, jo mere spændt og nervøs bliver jeg på at rejse afsted helt alene. Min snarlige afrejse betyder også at februar er booket op med kaffe aftaler med venner og veninder, som jeg lige skal nå at sige farvel til.

fifty shades darker

Min veninde havde lokket mig med til galla premieren i onsdags, og to’eren til Fifty shades of Grey skuffede bestemt ikke. Tit kan to’er filmen godt skuffe, men jeg synes at denne levede godt op til den første i rækken, så hvis I kan lide 1’eren, så tror jeg også Fifty shades Darker falder i jeres smag. Nogen der har været inde og se den?

 

 

Skriv kommentar 0 Kommentarer
januar 11, 2017 - 14:07

Jeg har gjort noget tosset

coat / Soaked in Luxury (similar option on sale), jeans / Only, shoes / Deichmann, headband / H&M, scarf / H&M

Jeg har gjort noget lidt vildt, synes jeg selv! Jeg har jo længe gerne ville til New York, og efter jeg i går, sammen med min salgschef, fik de sidste ting på plads, om hvornår jeg stopper på mit arbejde, tog jeg det næste skridt og købte en one way ticket til New York!! Uha det bliver lige pludselig meget virkeligt det hele. Mit arbejde har heldigvis været SÅ forstående omkring min beslutning, og jeg har fået den største støtte og opbakning fra dem hele vejen. Det bliver derfor også helt svært at skulle forlade de trygge rammer på kontoret, og selvfølgelig min familie og lille Danmark, for at rejse ud og udforske det ukendte. Jeg rejser selvfølgelig ikke derover helt uden formål, men der er så mange ting der stadig skal på plads, så jeg vil hellere fortælle jer mere om det en anden gang. Lige nu flyver en masse tanker gennem mit hoved, fordi jeg både glæder mig helt vildt og er spændt, men også bange og nervøs. Det hele er lidt skræmmende. Om jeg skal være der en måned eller fem, det ved jeg slet ikke endnu, så det må tiden vise.

Outfittet her er fra i torsdags, da jeg mødtes med Sophie. Hun var så sød at skyde disse billeder af mig inden vi tog på visit hos de søde piger hos PR Connect, og efterfølgende til torsdagsbar hos det nye HB Community. Det var isnende koldt, så jeg var pakket godt ind med masser af lag, pandebånd og mit store lækre kashmir tørklæde.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Skriv kommentar 6 Kommentarer
Follow on Bloglovin

Find opskrifter

Madblogstoppen

Follow me on Instagram