Månedsarkiv: juli 2017

juli 28, 2017 - 16:45

Kom med til modeugen og oplev den indefra

Hvordan kommer jeg med til modeugen?

De første invitationer har ramt indbakken, og normalt ville jeg sidde med klappende hænder og store begejstrede øjne, og læse dem og besvare ‘JA TAK’. Sådan bliver det desværre ikke i år. Denne sommer kan jeg nemlig ikke deltage i Copenhagen Fashionweek, da jeg ikke kommer til Danmark før til september. Til gengæld kan jeg nå at få et glimt af New York Fashionweek lige inden jeg rejser, så det glæder jeg mig til at få med. De sidste to sæsoner af CPHFW har jeg dog deltaget mindre på publikums fronten og mere på arbejdsfronten. Sidste sommer spurgte mit tidligere praktik sted om jeg havde lyst til at hjælpe dem på Revolver messen, og i vinters opsøgte jeg selv noget frivilligt arbejde til modeugen for at få noget erfaring med hvordan det foregår på den anden side af runwayen.

Jeg føler mig heldig og priviligeret som blogger, at blive inviteret med til shows og events under de københavnske modeuger. Da mode ikke kun er en hobby for mig, men også en branche jeg gerne vil arbejde i, så mener jeg det er vigtigt også at se og være en del af det der foregår backstage. Derfor arbejdede jeg under sidste modeuge til forskellige shows og events. Hvis du selv overvejer det samme, så læs med her, hvor jeg deler min oplevelse af at stå på den anden side.

Hvordan kommer jeg til at arbejde under modeugen?

Det sker at brands og designere selv søger efter dressere og andre frivillige til at hjælpe under modeugen. Hvis der er et brand du gerne vil hjælpe, så send dem en mail. Ofte hyrer de forskellige brands under modeugen dog eksterne virksomheder til at varetage opgaverne for sig. Det kan f.eks. være Copenhagen Fashionweek selv eller Fashion Exclusive der mangler assistenter. Jeg arbejdede for Fashion Exclusive.

kom med til modeugenHjælp til under modeugen

Hvad indebærer det at hjælpe til backstage under modeugen?

At hjælpe til backstage er både hårdt, lærerigt og spændende, og om du synes det er sjovt, afhænger nok i høj grad af om du klikker med de andre assistenter. Arbejdsopgaverne inkluderer at holde backstage området pænt og ryddeligt, sørge for snacks, seating af gæster, være dresser, så du hjælper modellerne tøjet af og på under shows samt diverse ad hoc opgaver.

Hvad var godt og hvad mindre godt?
  1. Lige op til shows er der rigtig travlt, og folk stresser generelt rundt. Vær derfor forberedt på at nogle har en hård tone og at tempoet er højt.
  2. Der kan være en del fysisk hårdt arbejde. Da jeg hjalp flyttede vi rundt på en masse ekstremt tunge møbler, som gjorde at jeg var helt smadret i flere dage efter. Det var bestemt ikke et job for os modeassistenter at skulle udføre. Heldigvis hjalp projektkoordinatorerne lige så meget til selv.
  3. Du får et godt indblik i hvordan arbejdet i modebranchen foregår og du får en udtalelse fra Fashion Exclusive, som du fremtidigt kan bruge i dit CV og til jobsamtaler
Hvordan kan du komme til at hjælpe?

Hvis du gerne vil prøve at hjælpe til næste modeuge d. 8.-12. august, kan du kontakte Fashion Exclusive. Skriv evt. til en af projektkoordinatorene Carina på cc@fashionexclusive.dk. Hun plejer at være sød til at fortælle meget mere om hvad det indebærer. Tjek også gerne deres hjemmeside fashionexclusive.dk for mere info. Som tak for hjælpen får man efter de 3 eller 4 dage, en lille goodiebag og en udtalelse. Jeg kan lige så godt sige med det samme at det ikke er en dans på roser, men hvis du vil have et bedre indblik og mere erfaring i modebranchen, vil jeg anbefale at prøve det af. Drømmer du om at blive projektleder eller eventkoordinator, er dette her også et super godt sted at få en bedre forståelse for, hvordan sådan noget foregår.

Skriv kommentar 0 Kommentarer
juli 20, 2017 - 23:12

Feriestemning ala Turks & Caicos

ferie til Turks & Caicos øerne

Om ganske få dage rejser jeg på sommerferie, og jeg glæder mig! Sol og varme har vi ganske vist rigeligt af her i New York, men det bliver nu rart at komme til en palmeø med lækre sandstrande og azurblåt hav. Jeg har nævnt her inde før at ferien går til Turks & Caicos øerne, som ligger i det Caribiske hav. Jeg har aldrig før været der, så jeg er virkelig spændt på hvordan der er. Jeg har en hel masse ting jeg skal nå inden afrejse i næste uge, bl.a. en del arbejde der skal laves, og så kunne jeg også godt tænke mig at få forberedt et par indlæg til bloggen. Dog regner jeg med at tage min computer med, og blogge lidt fra hotel værelset.

Jeg mangler også stadig at få købt et par ting inden ferien, så i morgen tager jeg ind til byen og ser om jeg lige kan få ordnet det sidste Bl.a. vil jeg gerne finde en badedragt og en kimono, så jeg må et smut forbi Urban Outfitters, hvor både badedragt, kimono og sågar den lyserøde muslingeskal i collagen er fra. Jeg vil vildt gerne have den muslingeskal til at ligge og chille på i poolen, men jeg ved ikke helt om jeg kan retfærdiggøre at bruge $50 på den. Desuden tror jeg også den optager ret meget plads i poolen haha. 

Nederdelen fra Zara har jeg lige købt, så den ryger også med i kufferten, og så fik jeg i går bestilt solcreme og denne New York fashion guide bog på Amazon. Jeg krydser godt nok fingre for at det kommer inden mandag, ellers står jeg både uden solcreme og ferielæsning ved poolen. De fine guldfarvede mules fra H&M står også på listen over ting der kan give mig den der lækre cool casual ferie vibe.

Forresten hvis I har nogle tips til Turks & Caicos, så del endelig. Jeg kender ikke rigtigt nogen der har været der faktisk.

Skriv kommentar 2 Kommentarer
juli 17, 2017 - 14:35

Strolling around NYC

byjenni.dk

Top / H&M, jeans / Only, heels / &other stories, purse / By Malene Birger, sunglasses / Gucci        …        Photos shot by: Lars Wedel

Godmorgen her fra New York, selvom det jo er langt op af dagen i Danamark nu. Det bliver et hurtigt tjek ind for mig i dag,da jeg står med det ene ben på vej ud af døren, på vej til en stor forlystelses park i New Jersey. Vi sad lige i går aftes og kiggede på Youtube videoer af de forskellige forlystelser. Hold nu op, der er nogle halv-sindsyge imellem. Jeg er liiidt nervøs vil jeg gerne indrømme haha.

Outfittet her er fra forleden dag, da jeg selv og et par venner skulle ud og spise, og min gode ven Lars var så sød at skyde disse billeder af mig. Han er egentlig ikke fotograf, men kan godt lide at tage billeder. Dog laver han noget inden for det kreative felt. Han læser nemlig fashion design – lige nu er han i praktik hos Anna Sui her i New York. Mega sejt altså. Giv evt. hans hjemmeside et besøg, hvis I vil se hvad det er han render og laver.

Skoene jeg har på, er nye, og jeg føler mig lidt Carrie Bradshaw når jeg har dem på haha. Jeg kan dog ikke anbefale at tage til New York for at shoppe i &Other stories. Jo, altså de har en masse lækre ting, men jeg måtte f.eks. give ca. 250 kr. mere for skoene her ovre end i Danmark. Av min pengepung! Men fede det er de, og hvis ikke New York er byen til at strolle rundt i lækre pumps, hvor så?

 

Skriv kommentar 2 Kommentarer
juli 14, 2017 - 23:48

My new Gucci glitter sunglasses

gucci glimmer solbriller

Jeg ville lige vise jer mine nye fine solbriller. Eller nye og nye, nu er det ved at være en måned siden jeg købte dem. Historien bag købet har I jo allerede fået her. Jeg prøvede dem inde i Gucci i lufthavnen i Milano, og fik den der lidt ambivalente følelse af at de var virkelig fede og ret skøre på samme tid. Nogle gange kan det skøre altså være godt, og jeg synes de her er perfekte til at pifte et outfit op. Jeg bliver ret glad af at kigge på dem. Jeg fik lige vist dem til mine forældre forleden dag, da jeg skypede med dem. Det første min far spurgte om var hvor mange tusind kroner de så havde kostet (så galt var det nu ikke). Jeg prøvede at forsvare det med at jeg synes de var meget sjove, hvortil han svarede at man da ikke giver så mange penge for en ting man synes er sjov. Godt ord igen, haha! 

Jeg vil smutte igen, da jeg er på vej ud af døren for at kigge på lejlighed sammen med dem jeg bor hos. Jeg kalder dem ‘min anden familie’, og det er virkelig rart at have en familie her i New York, når min egen familie er i Danmark langt væk fra hvor jeg bor. Vi laver mange ting sammen som at tage ud og kigge på lejligheder, se SATC eller tage på familie udflugter sammen. På mandag skal vi f.eks. i forlystelses parken ‘Six Flags’, hvor vi skal prøve en masse vilde rutchebaner, og om lidt over en uge rejser vi også på ferie sammen. Jaaah jeg glæder mig.

English / Just wanted to show you guys my new glittery sunglasses. It’s acually almost a month ago I got them after trying them on in the Gucci store i Milan. They have this perfect combo of fun and coolness which I like to add to my outfits. I’m happy to have added a new pair to my growing sunglasses collection and these designer sunglasses are my most expensive so far. Fortunately the quality seems really good and hopefully I’ll have them for years. Maybe I’ll be tired of them next year. Who knows? But how fun would it be to take them out again in 5-7 years to remember my first pair of designer sunglasses and the memories I have from the year I bought them? That’s what I love about more expensive stuff. You appreciate it much more and keep some memories to it.


gucci solbriller byjenni.dk

Find them here

Skriv kommentar 0 Kommentarer
juli 12, 2017 - 19:12

Milano blogger tur

byjenni.dk

I sidste måned var jeg jo et smut i Milano med Hyundai og nogle søde blogger ladies. Det var et lyn visit på to dage. Én dag til lancering af Hyundais nye bil KONA og det fedeste event, og én dag til lige hvad vi havde lyst til. Eftersom det var min første tur til Milano, ville jeg gerne opleve de klassiske turist attraktioner, og bare fonemme byen og den italienske stemning. Jeg synes egentlig vi fik nået en god portion ting, på den ene dag vi havde til at udforske byen, så her er mine anbefalinger.

Hvad skal opleves i Milano?

Starhotels E.c.h.o

Hotellet som vi boede på, vil jeg varmt anbefale. Skønne værelser, hyggelig udsigt og morgenbuffet. Det ligger et stykke fra centrum, og foruden den virkelig smukke gamle metro station med tilhørende shopping muligheder, som jeg havde udsigt til fra mit hotelværelse, var der ikke meget spændende lige om hjørnet. Med en über eller metroen er der dog ikke langt ind til centrum, som er det jeg vil betegne som det rigtige Milano. I ved det smukke Milano, som har en masse at byde på. Det som man ser på film og sådan. Hotellet er placeret på Viale Andrea Doria, 4, 20124 Milano.

Shopping i Galleria Vittorio Emanuele

Den helt utroligt smukke arkitektoniske shopping arkade, som I kan se på et par af billederne, er Galleria Vittorio Emanuele, prydet af mosaik og glas. Man er sådan lidt udenfor og så alligevel ikke. Du har tag over hovedet hele tiden, og lige meget hvor du kigger rundt derinde, er der smukt og meget billedværdigt. Galleria bugner med dyre italienske butikker som Gucci, Versace, Massimo Dutti og Prada, men der er også andre mindre mærker og flere spisesteder. Går du nogle få hundrede meter væk fra det smukke Galleria, finder du lækre high street mærker som Mango, H&M og &other Stories.

byjenni blog

Et besøg på Terrazza Aperol

Lige uden for Galleria Vittorio Emanuele finder du Piazza del Duomo (pladsen hvor Duomo katedralen ligger). Der ligger Terrazza Aperol, som foruden de populære orange drinks, også har en fantastisk udsigt lige overtil Duomo katedralen. Terrazza Aperol kan i første omgang godt være lidt svær at få øje på. Husk at kigge op, så spotter du Terrassen og skiltet placeret oven over en række andre spise steder. Du skal ind i et lille ‘center’ (med udsigt til katedralens højre side), for at komme der op. De serverer traditionel italiensk mad og anbefalelsesværdige drinks. Prøv deres iskolde og lækre Aperol Fruit. Priserne er meget almindelige, og så får du en lækker udsigt med i købet.

Duomo katedralen

Når du alligevel befinder dig i centrum og lige på eller ved Piazza del Duomo, så kan du ikke undgå at få øje på den enormt smukke Duomo katedral. Det er nok et Milano must-see sammen med Galleria Vittorio Emanuele. Klart et besøg værd og ganske gratis, hvis ikke du skal ind i den.

Gelato

Ægte italiensk is. Mmmmh! When in Italy, så skal man altså have den lækre italienske is. Den kan købes mange steder rundt om i byen, men skynd dig. I varmen smelter den før du kan nå så meget som at få bare et enkelt godt billede af den.

 

 

Skriv kommentar 2 Kommentarer
juli 7, 2017 - 03:19

My 4th of July outfit

byjenni.dkbyjenni.dk New YorkByjenni.dk

Dress / H&M, slippers / Urban Outfitters, bag / Karl Lagerfeld, sunnies / Gucci

Det var meningen at jeg ville have lagt outfittet her op i onsdags – dagen efter Independence Day, hvor billederne her blev taget, men først kom det ene problem i vejen, og så det næste. I går gik min oplader til computeren i stykker, og da computeren gik ud, kunne jeg altså ikke bruge den mere. Heldigvis har vi en handyman i huset, som på mirakuløs vis kunne lodde ledningen sammen igen, så jeg slap for utålmodigt at vente på en ny fra Amazon. Phew! Jeg er simpelthen så afhængig af min computer. Det er den jeg sidder og arbejder fra. Som I ved kommer én ulykke jo sjældent alene, så oven i hatten, kunne jeg pludselig ikke få lov at uploade billeder til min blog. Derfor har jeg siddet onsdag aften og det meste af torsdagen, og forsøgt at løse problemet. Virkelig frustrerende! Da det endelig lykkedes mig at anspore problemet og få det løst, var det en hel sejr. Jeg er virkelig dårlig til teknik, så at det er lykkedes mig helt på egen hånd at løse problemet er et helt mirakel.

Nok om mit bad luck. I tirsdags da det var 4th of July, var jeg iført outfittet her. 4th of July er en stor helligdag her ovre, da det er den dag USA underskrev uafhængigheds erklæringen. På dagen er der som regel en masse 4th of July tilbud, parade gennem byen og fyrværkeri om aftenen. Det var min første 4th of July herovre, så jeg mødtes med en af mine venner til en gåtur i Central Park, hvor vi skød billederne her. Efterfølgede sluttede vi os til et par venner mere til pizza, og sluttede af med at spise jordbærkage og se fyrværkeri fra et Rooftop i Brooklyn. Rimelig chill. Vores dag var ikke helt så organiseret som amerikanernes sikkert er, så næste gang må vi være med på barbecue og parade, og se fyrværkeri fra første parket.byjenni

Photos by Lars Wedel

Skriv kommentar 0 Kommentarer
juli 1, 2017 - 18:14

Lækker is hos Brooklyn ice cream Factory

Flere af jer har efterspurgt nogle tips og anbefalinger til New York, og jeg må også sige at det er for dårligt hvor få New York relaterede indlæg jeg rent faktisk har postet i de 4 måneder jeg har været her. Måske nogle af jer skal på ferie til New York hen over sommeren, eller måske nogle af jer flytter her over for en periode, ligesom jeg selv. Jeg arbejder lidt på nogle New York indlæg med anbefalinger til forskellige steder i byen (de tager lidt tid), men jeg tænkte at jeg ville starte med at dedikere et indlæg til en anbefaling af et is-hus.

Jeg har besøgt Brooklyn Ice cream factory et par gange, og begge gange har jeg bestilt den lækre fyldige chokolade is, fordi den bare er god og intens! I hvert fald hvis man er chokolade elsker som jeg selv. Begge gange jeg har besøgt stedet, har jeg kombineret det med en tur over Brooklyn Bridge. Jeg spottede ishuset tilfældigt, da en veninde og jeg befandt os nede ved havnen i Dumbo. Der var kø ude foran og vejret var lækkert, så prøves måtte det. And what a treat! Et sted jeg varmt vil anbefale hvis du alligevel befinder dig i Dumbo eller har planer om turen over Brooklyn Bridge.

Good to know

 

Prisen på en vaffel eller bæger med én scoop er $4,75 inkl tax (den str der er på billedet ovenfor). Skal du have 2 scoops koster det $6,75 og 3 scoops $7,75. og så kan du tilkøbe forskellige former for toppings

Is-huset tager kun imod kontanter, så husk det så du ikke står i en situation hvor du ikke kan få den lækre is, du lige har krydset et hav for at få.

Brooklyn Ice cream factory er lokaliseret på 1 Water St, Brooklyn, NY 11201, USAog har åbent 12-22 hver dag.

Best ice cream in BrooklynIce cream near Brookyln Bridge

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Skriv kommentar 0 Kommentarer
Follow on Bloglovin

Find opskrifter

Madblogstoppen

Follow me on Instagram