…brugte jeg på at se ’sex and the city’ mens jeg spiste boller med smør, pålægschokolade og philadelphia og drak Starbukcs iced latte. Jeg kan godt lide at man nu kan rende ned i supermarkedet og købe sig en kold kaffe fra Starbucks, når solen bager udenfor. Det er så lækkert og forfriskende. Starbucks er jo så kliché, men da jeg boede i London blev jeg lidt halvafhængig af deres kaffe (og kakao for den sags skyld). Når det var koldt udenfor, kunne man lige gå ind på den nærmeste Starbucks og varme sig på en varm latte, og når det var varmt udenfor, ja så kunne man køle ned med en af deres mange iceblends. Tal om coffelicious!
I dag er det min fridag, så har bare rigtig kunne slappe af med morgenmaden og nyde min yndlingsserie. Det er rart med sådan nogle dage hvor man ikke har de store planer.
Her er sildebensfletningen, som jeg fandt ud af ikke var så svær at lave, og alligevel har jeg ikke lavet den særlig godt. Men øvelse gør vel mester på et tidspunkt.
Har været på arbejde i dag og skal igen i morgen, så der kommer ikke til at ske så forfærdelig meget denne weekend, Vejret er jo også bare til indehygge. Hvad med jer, skal I noget spændende i weekenden?
Så er mine solbriller gået i stykker. Hvor irriterende. Og fandt ud af at jeg ikke en gang har andre par. Så må jo ud og invistere i nogle nye. Men kender I det med ikke at have et solbrille ansigt? Jeg synes bare aldrig at nogen solbriller passer til mig. Træls! Men der er ikke andet for end at gå på jagt, for undvære solbriller en hel sommer, det tror jeg ikke jeg kan.
Er næsten lige kommet fra arbejde, så sidder bare og hviler fødderne, og ja så har jeg hovedpine, dobbelt op på træls! Nå jeg bestiller ikke andet end at brokke mig. Nu vil jeg lukke computeren ned, glæde mig til aftensmaden, som blandt andet står på bagekartofler, og så vil jeg bare slappe HELT af ind til jeg skal møde igen i morgen. God weekend der ude. XxxX
Forleden var jeg som sagt på café sammen med mine søstre. Det var godt vejr, så vi fandt en café hvor vi kunne sidde udenfor og spise vores frokost. Jeg fik en lækker Pampas sandwich med okse mørbrad og skiver af aubergine i, og så hjemmelavede pomfritter med chilimayo til. Begge mine søstre valgte et noget sundere alternativ, nemlig en youghurt med jordbærsirup, lækker frugt og nødder. Begge måltider er favoritter hos mig, når jeg er på café Mikkel. Specielt yoghurten er et hit om sommeren.
Har I også haft problemer med blogger de sidste dage?
Når man logger ind står det som om jeg ikke er logget ind, og jeg kan derfor ikke skrive kommentarer. Så sorry til dem jeg ikke har fået svaret på endnu. Håber virkelig der snart kommer orden på det igen.
Denne fine banan top er mit seneste køb. Den er fra H&M; og koster 79,95,-. H&M; er gået lidt crazy med bananerne i år, bla. med deres fine banan bikini og banan strandtøj i det hele taget, som også allerede har floreret i blogland. Denne top spottede jeg første gang her. Den er rigtig sød til mørke denim shorts eller over bikinien, og så er den bare lidt sjov med sin bananhalskæde.
Er I også gået bananas i år?
Jeg er ikke den store bogorm. Ovenfor er det min boghylde med de bøger jeg ejer, og som I (forhåbentlig) kan se, så er nogle af bøgerne mere end et par dage gamle. Jeg har aldrig rigtig følt jeg gad bruge min fritid på at sidde ned og læse en bog. Jeg er normalt mere til magasiner i stakkevis, hvor jeg kan læse om de nyeste tendenser og hvad der rører sig lige nu og her. Alligevel plejer jeg at læse en bog hver sommer (ja, det tager mig noget nær en hel sommer at få læst en bog), når jeg ligger og soler i haven eller ved poolen nede syd på. Det kan jeg faktisk godt lide – der har man jo alligevel ikke andet at lave. MEN, men men men det skal være chick litt! Jeg er absolut ikke til science fiction eller krimier, det skal være om tøse fnidder fnadder, sko, tøj og alt det der. Sådan et Sex and the city univers. Det er lige mig når jeg bare kan ligge med en bog og drømme mig ind i den verden.
Så kommer spørgsmålet, hvad skal jeg dog læse i år! Nogle anbefalinger? Og hvad er I egentlig mest til?