Månedsarkiv: september 2016

september 29, 2016 - 17:30

En arbejdsnarkomans bekendelser

Nu skal det ikke lyde som om at jeg er en arbejdsnarkoman, for det er jeg egentlig ikke. Jo vist i perioder har jeg travlt og arbejder en del, men hvis jeg har brug for at koble af så gør jeg det. Det kan jeg vist slet ikke lade være med. Min alenetid med en serie eller en bog bliver egentlig prioriteret ret højt. Jeg er faktisk nok rigtig nem at overtale til at lave alt muligt andet end pligter når det kommer til stykket. Det jeg ville med indlægget var egentlig at fortælle at jeg har læst en bog – det sker rigtig sjældent. Og så vil jeg fortælle hvor begejstret jeg var for den bog. Jeg arbejder et sted, hvor kolleger og især chefer farer fra det ene møde til det andet, og har sindsygt travlt, så da jeg hørte at to af mine travle kolleger havde læst bogen “En arbejdsnarkomans bekendelser” og var ret begejstrede for den, blev jeg nysgerrig.

Jeg skyndte mig straks selv at få fat i bogen, og med det lækre vejr vi har haft i september var det intet problem at få den hevet frem på solsengen. Og den fangede mig altså bare! Den handler om en meget succesfuld karrierekvinde, som bliver afhængig af rusen fra succesen, og som forsømmer dem omkring sig til fordel for sit arbejde. Hun kører derudaf i raketfart, uden at se faresignalerne. Lige indtil det går galt selvfølgelig. En fuldstændig sandfærdig historie om Hanne Feldthus som har haft høje stillinger hos både Q8 og i reklamebranchen.Jeg slugte den råt, og har netop lånt bogen “Den stensikre vej til fiasko” af samme forfatter, som jeg vil begynde på i aften. Jeg har afleveret opgave i dag, og er hoppet direkte i toget mod mine forældres sommerhus. Her skal jeg bare slappe af og nyde de næste dage, og starte på bogen. Jeg håber den kan lave op til 1’eren. Nogle af jer der har læst bøger af Hanne Feldthus?

Skriv kommentar 0 Kommentarer
september 26, 2016 - 09:14

October must-do’s

Jeg har indført en ny månedlig kategori her på bloggen. Lige omkring månedsskiftet hver måned, vil jeg nemlig poste et indlæg med små mål jeg har for måneden. Det kan være noget jeg gerne vil opnå, noget jeg skal nå, noget jeg gerne vil købe eller et arrangement jeg skal til. Det kan være de helt små hverdagsting, og det kan også være større mål som en ferie, et træningsmål etc. For oktober har jeg følgende ting jeg skal eller gerne vil:

  1. Jeg har for nyligt købt denne lækre bløde body, og jeg vil virkelig gerne nå at bruge den lidt mere inden vejret bliver alt for efterårs koldt.
  2. Jeg har længe gerne ville have en ruskindsjakke, og oktober må være måneden hvor jeg får anskaffet mig sådan en. Jeg har haft kig på denne fra Vero Moda, som er rigtig fin på, og så er prisen ret overkommelig.
  3. Vi har haft virkelig fint vejr i det meste af september, men med oktobers indtræden, det noget køligere vejr og tidlige mørke aftener, er det også blevet tid til at hygge indenfor med serier, te og stearinlys. Jeg er vild med mit soya duftlys fra By Ransborg. Det udleder langt færre af de forurenende partikler, så jeg kan have det tændt med god samvittighed.
  4. Jeg har i fødselsdagsgave givet min søster et gavekort til Nori Sushi, så der skal vi helt sikkert hen her i oktober. Deres sushi ser så lækkert ud, så jeg glæder mig virkelig til at smage om det lever op til udseendet.
  5. Nu har jeg kigget efter en af de fine feminine cami toppe så længe, så i oktober må jeg investere i en lang en, jeg kan have inden under mine store bløde strikbluser. Denne fra H&M er ret fin.
  6. I starten af september, hvor vejret var helt fantastisk fik jeg nydt det gode vejr med bogen “En arbejdsnarkomans bekendelser”. Den fangede mig fuldstændigt, så derfor har jeg netop bestilt en anden bog af samme forfatter, som jeg glæder mig til at komme i gang med i oktober. Dog bliver det nok med tæppe og te i stedet for bikini og en solstol.
  7. Basis items skal man altid have i garderoben. Denne t-shirt i merinould fra Engelbert Strauss vil være god til de kolde tider.
  8. Jeg købte tidligere i september disse fine og billige ballerinaer fra H&M, og har da nået at få dem brugt en smule, men nu hvor sandalvejret for alvor er slut, er disse en god overgangssko inden jeg for en laaang periode går over til helt lukkede sko.
  9. Jeg har været lidt på jagt efter en mascara, som kunne blive min favorit, men har endnu ikke fundet en. I oktober vil jeg glæde mig til at prøve denne fra Rimmel, som skulle forlænge vipperne markant.

Skriv kommentar 4 Kommentarer
september 22, 2016 - 11:55

Nautical vibe

Leatherpants / H&M, tee / VRS, trainers / Lacoste, sunglasses / Primark

Man skulle næsten tro jeg havde planlagt outfittet her, så det matchede baggrunden, men rent faktisk syntes vi bare der så så pænt ud, da vi kom forbi haven med alle de små både. Og så fik jeg selvfølgelig tanken dér, at mit look jo allerede var lidt sailor inspireret med de maritime striber på min top. Jeg må indrømme at jeg synes det er svært hvordan jeg skal klæde mig. Temperaturerne er faldet en del nu, og forleden føltes det for første gang i år, som efterår, men hold nu op hvor vejret alligevel svinger altså. På med jakken. Af med jakken. På med jakken igen.

Igår var jeg til det hyggeligste event med VRS hos PR Connect. Jeg fik set på den nye kollektion og udvalgt mig mine favoritter, og jeg fik spist lækker tapas i selskab med en masse andre søde bloggere. Det er simpelthen så hyggeligt at lære andre bloggere at kende. Jeg nåede også lige forbi Holm og Bertung og Dahl PR, til et kig og et par hyggelige snakke, inden jeg mødtes til en kop kaffe med Isabella fra bloggen Creative Careers, så en ret produktiv dag.

English recap / You would think that I had planned to match the location with my look, but I hadn’t until I randomly spotted the little cute boats and decided to have my photos taken there. After all it did match my sailor striped top quite well. 

Yesterday I attended the VRS event along with some other bloggers. I got to see the new collection and choose my favorites. Can’t wait to show you guys.

 

Skriv kommentar 0 Kommentarer
september 17, 2016 - 22:37

Pandehår / Bangs

Jeg har længe gået med overvejelserne om at få lavet pandehår. Jeg har haft det et par gange før, men det er efterhånden en del år siden. Jeg har spurgt veninder og familie til råds, og meningerne er lidt delte omkring hvorvidt de kunne forestille sig at det klædte mig. Min tvillingesøster har haft pandehår et par år nu, og hun bærer det virkelig godt, så det burde også passe til mig haha. Dog er min ansigtsform mere rund, hvor min søsters er aflang. Ved ikke om I kan fornemme det her? Jeg har fundet lidt inspiration, og lige for tiden er jeg meget til at pandehåret godt må se lidt ‘uredt’ ud. Det behøver ikke være helt tæt og fint. Jeg er meget til Alexa Chungs og Caroline Braschs looks.

Jeg skal til frisøren på mandag og have ordnet mine spidser, så jeg har et par dage til stadig at overveje situationen. Jeg må indrømme at jeg aldrig har været god til at bruge tid på mit hår om morgenen. Jeg er typen der hellere sover en halv time længere, og så lægger make-up’en på vej til skole og spiser morgenmaden på arbejdet – så der er selvsagt ikke meget tid til at sætte håret. Hvis jeg får pandehår ved jeg at jeg skal glatte det hver eneste morgen og komme tørshampoo i, de dage hvor jeg ikke vasker det. Hvorfor er det lige at ens pandehår altid bliver fedtet så meget hurtigere end resten af ens hår? Åh what to do,what to do?? Jeg er stadig en del i tvivl, så jeg håber at jeg sammen med min frisør kan finde ud af det.


English recap / I’ve really been considering lately whether I should get bangs. I had it some years ago and I liked it but I remember how much taking care of that it needed. Straightener and dryshampoo en masse! I found some inspiration and I kinda like that the looks are not so ‘put together’. 

Image sources: here, here, here, here, here, here

Skriv kommentar 2 Kommentarer
september 13, 2016 - 21:13

Ny Vita eos fjerlampe

Vil lige vise jer min nye Vita eos mini fjerlampe. Synes faktisk er rigtig fin at have stående på en lille fod på bordet. Lige nu står min lampe på mit lille sofabord, og den lyser faktisk så fint op at jeg sagtens kan sidde og læse ved den om aftenen. Selvfølgelig afhænger det også af hvilken pære der er i, men min grå fjerlampe, som jeg har hængende i loftet med en sparepære i, giver i langt højere grad en hyggebelysning. Har faktisk heller ikke en gang fået vist jer den før nu, men fik i fødselsdagsgave tilbage i maj. Ikke fordi jeg ikke har fået den hængt op, men fordi jeg egentlig ikke lige havde fået taget nogle billeder af den før nu. Som regel er det mere mit tøj jeg tager billeder af, og ikke alt mit interiør, men med mit job hos Bekko.dk, er min interesse for interiør og boligindretning også vokset. Jeg ser jo ligesom alt det nyeste og bliver let fristet, og når mit job går ud på at finde inspiration og give inspiration videre, opdager jeg også tit cool måder at indrette eller lave noget DIY på.

Hvad synes I om lamperne? Jeg kan ikke vælge hvilken en jeg bedst kan lide, men okay det behøver jeg jo heller ikke. De komplimenterer hinanden så fint, og så er de rare at have, med de mørke tider vi går i møde. Hvor bliver det i øvrigt allerede hurtigt mørkt om aftenen nu. Jeg bliver sådan helt overrasket hver aften. Måske fordi vejret er så varmt og sommerligt om dagen. I går aftes sad jeg ude med min veninde og grillede skumfiduser over bål, og klappede dem sammen med mariekiks og pålægsschokolade. Mums hehe. Det var simpelthen så hyggeligt og vi bemærkede slet ikke mørket falde på, før vi lige pludselig sad i tusmørke. Personligt er jeg glad for at vi har det her fine vejr i september, men det er nok også fordi jeg har arbejdet næsten non-stop hele sommeren, og nu har jeg endelig lidt tid til at være ude og slappe af. Eller jeg vælger i hvert fald at tage mig tiden, og så snupper jeg lidt studiebøger med ud på solsengen.

 

Skriv kommentar 2 Kommentarer
september 3, 2016 - 10:53

Off-shoulder, ripped jeans and suede shopper

Top / H&M, jeans / Zara, heels / H&M, shopper / H&M

Outfittet her bliver vist et af de sidste sommerlige outfits i år, selvom jeg stadig håber på lidt sensommer her i september. Jeg tror næsten det kan tælles på to hænder hvor mange gange jeg har haft bare ben i år. Lidt sørgeligt faktisk. Heldigvis har de lovet godt vejr fra midten af næste uge, så det krydser jeg fingre for holder. Der var lige en dag i sidste uge, hvor jeg kunne ligge i bikini og få lidt tan, men ellers er det ikke meget farve jeg har fået hen over sommeren.

Jeg kan helt bestemt bedst lide de varme måneder, og synes at jeg har fået brugt mit sommertøj alt for lidt i år, men jeg glæder mig da en smule til at hive nogle af mine lækre strik ud af skabet, og iføre mig dem med jeans og en lækker silke- eller satintop indenunder. Og så er jeg på jagt efter en ruskindsjakke, som jeg kan have på her til efteråret. Har kig på denne armygrønne en lige nu. Apropos ruskind, så er jeg virkelig blevet glad for min ruskinds shopper, som I kan se ovenfor. Den er super god at have med på studie, arbejde eller ud og shoppe. Det er så nemt lige at smide det i man skal bruge, og så er den bare pæn! Den bliver et hit hos mig her til efteråret er jeg sikker på. Jeg kan se den lige nu er sat ned, men desværre udsolgt, men hold øje hvis du er interesseret – måske den kommer igen.

English recap / wow autumn has really come. It’s no secret that I definitely prefer the warmer months, so I’m really hoping for some Indian summer here in September. Allthough I’m not letting go of my summer wardrobe just yet I can’t deny looking forward to pull out my big chunky knits and wear them with jeans and a long silk- or satin top underneath. Also I’m on the hunt for a suede jacket. Been eyeing this one in armygreen. Speaking of suede I can’t emphasize enough how much I like my suede shopper. It’s really roomy which makes it perfect for both work, school and shopping. I can see that it is now on sale but unfortunately it has sold out. I recommend that you keep an out though if you are interested. Sometimes you are lucky that things get back in stock.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Skriv kommentar 2 Kommentarer
Follow on Bloglovin

Find opskrifter

Madblogstoppen

Follow me on Instagram