I går lavede jeg denne ret til aftensmad. Jeg synes det blev rigtigt lækkert, så vil lige dele opskriften med jer.

Sennepsmarineret kylling:
Mariner dine kyllingelår i sennep og vend dem derefter i rasp og læg dem i ovnen i en time til 5 kvarter ved 200-220 grader.

Hjemmelavede pomfritter:
Ca. 5 kartofler pr. person. Sæt ovnen på 200 grader. Skyld kartoflerne og skræl dem. Skær dem ud i både og kom dem i en skål. Fordel salt, peber, oregano, basilikum, paprika og olivenolie rundt i skålen med bådene. Kom dem på en bradepande med bagepapir og fordel bådene så de ikke ligger oven på hinanden. Giv dem 30-40 minutter ved varmluft til de er gyldne og sprøde.

Kogte gulerødder:
Skræl gulerødderne, kom dem i en gryde med vand og lidt salt. Når de er kommet i kog, så lad dem koge ca. 10 minutter eller til de er tilpasse møre og sprøde.

God fornøjelse!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...