Happy Halloween
I dag er det halloween, og det er ikke noget jeg som sådan går op i. Det gør danskerne vel generelt bare ikke, men derfor kan man jo godt tage nogle af halloweenens goder, som f.eks. græskaret, til sig 🙂
I år har jeg for første gang udhulet et græskar og stilt det ude på trappen med stearinlys i. Det er simpelthen så hyggeligt, som det lyser op i mørket!
Indvoldene har jeg brugt til græskarsuppe. Perfekt til årstiden (og for min forkølelse ikke mindst). Jeg synes den blev ganske god, den smagte faktisk lidt hen efter kartoffelsuppe. Ingredienserne var svitset rødløg, græskarkød, grøntsagsbullion og salt og peber. Når løgene er svitset gyldne, skal græskarkød, bullion, vand og krydderier hældes i og blandingen skal koge ud. Derefter hældes det i en blender og blendes til en tyk suppe.