Så er det blevet tid til et review af denne creamy intense eyeliner fra Ace of Face. Det er sådan at jeg er en af de heldige, som er blevet ambassadør for make-up firmaet Ace of Face, og derved har fået muligheden for at teste en masse øjen-make-up og efterfølgende dele min mening om produkterne med jer. Til de af jer som ikke kender Ace of Face, så kan jeg fortælle at det er et make-up firma, som udelukkende specialiserer sig i mascara, eyeliner og care. I kan besøge deres hjemmeside på aceofface.dk hvis I har lyst til at lure nærmere på deres produkter.

Som ambassadør forgår det sådan at jeg får tilsendt et produkt fra Ace of Face hver måned, tester det og skriver et review om det. På den måde kan Ace of Face blive endnu bedre og I læsere kan få en troværdig bedømmelse af produkterne.

Denne måned har jeg modtaget mit første produkt, nemlig ovenviste eyeliner i brun. Jeg har faktisk aldrig ejet en brun eyeliner, så jeg var lidt spændt på at afprøve den. Jeg har tidligere haft brune mascaraer, da jeg godt kan lide at holde et naturligt look til hverdag. Denne brune eyeliner gav også et ret naturligt look, da jeg lagde den på den våde kant under øjet. Den brune farve er ret diskret under øjet, og rammer kun ganske let øjet ind.

Der stod i det vedlagte materiale at eyelineren også kunne bruges til at markere øjenbrynene, så det skulle selvfølgelig også prøves af. Må sige at jeg er blevet ret begejstret for at bruge den til mine øjenbryn. Jeg har i forvejen brune bryn, så jeg markerer dem bare ganske let med eyelineren, men det giver virkelig et helt andet look end hvis de var ‘bare’. Det er meget in med markerede øjenbryn for tiden, specielt på catwalksne, og jeg er hooked!

Er der nogle af jer der bruger brun eyeliner?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...