Preview // et kig i garderoben
Jeg kan godt lide at læse de der indlæg eller artikler i bladene, hvor man får et kig ind i andres garderober. Jeg har selv lavet et en enkelt gang før, om min veninde Johanne. I kan se hendes garderobe her. Men nu har jeg endelig fået lavet et nyt indlæg, eller det vil sige, det er snart færdigt. Det kræver faktisk ret meget tid, da der for det første skal tages stilling til hvilke items der skal vises frem, der skal skydes en masse billeder, billederne skal redigeres og evt. sættes i collager og der skal skrives noget tekst til det. Det hele tager tid, men mit indlæg er næsten færdigt. Og hvem tror I det handler om denne gang? JA denne gang er det min egen garderobe jeg viser frem 🙂 Jeg synes det er sjovt at tage billeder af andres garderober, men tænkte at I jo egentlig også lige så godt kunne få et nærmere kig i min garderobe, nu I alligevel kender lidt til min stil. Jeg har dog også allerede i tankerne at lave et indlæg om min tvillingesøsters garderobe i nærmeste fremtid. Tænkte det kunne være meget sjovt, efter I har fået et kig i min. Så kan I jo selv vurdere hvor ens eller hvor forskellige vi er 🙂