Havde næsten glemt at lave et tilbageblik på juni sidste år, men I kan lige nå at få det inden vi rammer juli 😉

Som I kan se så har min juni måned sidste år indbefattet en hel del mad. Har bl.a. holdt brunch med amerikanske pandekger, yoghurt med müsli, hjemmebagte boller og frisk frugt. Desuden bagte jeg i juni 2012 en virkelig lækker og snasket, men meget skrøbelig brownie. Ved ikke om jeg tør kaste mig ud i at lave den igen, men nøhj hvor smagte den godt. I starten af måneden holdt min søster og jeg, ligesom i år, fødselsdag for pigerne med lækker mad og farverige drinks. Og så fik jeg brugt mit gule bælte fra Indiska en hel del den måned. Det var jo nyt der. Har faktisk hele tre outfit billeder med det gule bælte fra den måned. I kan finde det sidste outfit her. Synes dog stadig bæltet er super fint til lige at pifte et outfit op. Og heldigvis er gul jo en af sæsonens store farver.

Jeg lavede også en sommerudgave af ‘Brændende kærlighed’. Ganske lækker når jeg selv skal sige det. Og lidt sundere og lettere i det. I kan finde opskriften her. Og så fandt jeg et par længeønskede bukser med det perfekte mix af afslappet og fin fra Saint Tropez. Endda til nedsat pris! Desuden cravede jeg smukke wedges fra H&M. De kunne matche bukserne temmelig perfekt jo. Og selvfølgelig fik jeg bagt en del. Bla. cupcakes med nougat frosting. Find opskriften her.

Hvis I har lyst til at se mere fra juni sidste år, bl.a. opskriften på min yndlingssalat, nogle af mine køb, mit bud på en indie chik garderobe eller endnu mere kage, så kan I klikke lige her. Det var bl.a i juni sidste år at Galaxy trenden var meget in. Er der nogle af jer der stadig er med på den? Personligt kan jeg godt lide alt det glimmer, som man kunne tillade sig at komme på neglene osv, men tror aldrig jeg faldt sådan rigtigt for den trend.

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...