De af jer som følger mig på Instagram (@byjennip) har allerede set disse cupcakes. Det var dem jeg havde med på arbejde da det var min sidste dag i praktik. Jeg har et par gange før lavet cupcakes med tofarvet frosting, men tænkte at jeg lige ville prøve at vise/forklare hvordan man gør, til de af jer der ikke ved det. I kan se de tidligere eksempler her og her.

Det er faktisk ret let. I får først lige (igen, igen) opskriften på min yndlings frosting.

Original Butter Frosting til ca. 16-18 cupcakes:
250 g. flormelis
80 g. meget blødt smør (gerne lurpak)
1/4 dl. minimælk (det er vigtigt der ikke kommer mere væske i end det, ellers bliver det for tyndt!)
1 tsk. vanillesukker
Grøn og gul frugtfarve

Pisk flormelis, vanillesukker og det bløde smør sammen, med en elpisker. Tilsæt mælk lidt ad gangen. Jo mere der piskes, jo lettere og luftigere bliver frostingen.
Del din frosting op i to skåle, og tilsæt grøn frugtfarve til den ene og gul til den anden og pisk til frostingen har fået farve. Kom det i en sprøjtepose med tylle – sørg for at der er plads til begge farver ved siden af hinanden. Det nemmeste er faktisk hvis I gør lige som jeg har gjort på billedet; kom sprøjteposen i et glas og fold så posen uden om glasset. Så er det nemmere at fordele den grønne og den gule frosting i hver sin side af posen. Sprøjt lidt ud i glasset ind til begge farver kommer ud. Kom det derefter på de afkølede cupcakes, ved at starte ude i kanten og bevæge i cirkler ind mod midten.

Jeg har brugt en kagetylle som er lidt anderledes end den jeg plejer at bruge. Denne giver et større mønster og frostingen kommer nærmest til at ligne fine blomster.

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...