Selvom hypen omkring de sunde morgenmads pandekager er ved at være ovre, så smager de jo altså stadig godt. Jeg laver dem i hvert fald stadig ofte på mine fridage, eller når jeg møder sent. Den super nemme opskrift kan I finde lige her. På det seneste har jeg drysset lidt kokos oven på, som en god kontrast til chokoladen. Eventuelt kan man også komme lidt kokos i dejen eller stege pandekagerne i lidt kokosolie. Har nogle af jer prøvet det? Endnu har jeg det selv til gode.

Jeg kan godt lide at servere min morgenmad pænt anrettet, så den ser indbydende ud. Denne gang var det på disse fine Royal Copenhagen tallerkener af mine forældres, som jeg lovede at passe fint på. Der skulle jo nødigt ske dem noget. Heldigvis kan de godt tåle maskinopvask, så den røg ind med en opvasketabs og redskaberne fra pandekagebagningen. Det er en nem gang morgenmad at lave, men jeg foretrækker at lave det, når jeg har god tid om morgenen.

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...