Jeg ved ikke om nogle af jer har prøvet disse spaghettier lavet på sorte bønner. De indeholder absolut intet mel, har et lavt indhold af kulhydrater og er rige på proteiner og fibre. Og så mætter de virkelig godt. Der anbefales en pose på 200 g. til fire personer. Der vil jeg nok tage lidt mere, men altså vi plejer at dele en pose fuldkornspasta på 500 g. når vi er 4 så det siger lidt synes jeg.

Bønne spaghettien kan ikke forveksles med almindelig spaghetti i smag, men jeg kan virkelig godt lide den, og synes det er et alternativ jeg længe har manglet. Jeg har lavet retter med den sorte spaghetti et par gange, og det tager virkelig ingen tid at lave. Ovenfor har jeg bare kogt det efter anvisningen, stegt en stykke frisk laks på panden og toppet min spaghetti med hytteost, agurk, tomat og avocado. Virkelig lækker sommerspise. Jeg vil klart anbefale at bruge friske stykker laks frem for de vakumpakkede. Smagen bliver helt fanastisk, og man forkæler lige sig selv lidt mere. Jeg kan også anbefale bønne spaghettien med en lækker tomatsovs eller blandet i en frisk salat. Jeg er i hvert fald fan!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...