Disse über-lækre vegetarburger skal I næsten prøve. De er SÅ lækre, og så mætter de helt vildt faktisk. Jeg har selv lavet opskrifterne ud fra egen erfaring samt inspiration fra nettet. Here goes..

Til 4 vegetarbøffer:
½ dåse kidneybønner
1 løg
2 røde snackpebre
1-2 spsk. soya
2 æg
2½-3½ dl. ruggryn (eller havregryn)
salt og peber
lidt chili

olivenolie til stegning

Fremgangsmåde: Dræn og skyl kidneybønnerne. Fjern kerner og stilk fra peberfrugt. Hak det hele fint. Pil og riv løg å et rivejern. Kom det i en skål sammen med resten af ingredienserne, og rør det til ‘fars’. Form farsen til bøffer med en grydeske mod håndfladen, og steg dem i olivenolie på en pande ved middel varme i ca. 4 minutter på hver side. Brug evt. både en palet og en ske til at vende bøfferne med, så ‘farsen’ ikke går fra hinanden.

Til 4 burgerboller:
300 g. durummel
150 g. pizzamel
100 g. majsmel
4½ dl. koldt vand
25 g. gær
2 spsk. olie
blandingskrydderi (basilikum, oregano, løg, peber, persille, rosmarin, koriander og paprika)
salt

havsalt og mere blandingskrydderi til pynt

Fremgangsmåde: Dejen til disse boller kan med fordel laves en dag eller to i forvejen, da den skal koldthæve.

Rør gæren ud i det kolde vand, Tilsæt olie krydderier og salt. Kom melet i og rør dejen jævn. Den skal være våd og klistret. Kom film over skålen med dej, og sæt den i køleskabet.

Når du skal bage dine burgerboller, tager du dejen ud af køleskabet og tænder ovnen på 220 grader. Sæt dejklatter med en ske, på en bageplade med bagepapir og tryk dem en smule flade med hånden. Dryp lidt olivenolie hen over hver bolle og drys med havsalt og blandingskrydderi. Bag 15-18 minutter på midterste rille i ovnen.

Kom gerne friskskårne tomater og agurk i dine burgere og server dem med hjemmelavede fritter og ketchup. I kan finde opskriften på min lækre hjemmelavede ketchup her 

Tip: Hvis I leder efter et lidt sundere alternativ til retten, kan kartoffel-fritterene erstattes med krydrede gulerods-, knoldselleri- og auberginefritter, og burgerbollerne kan erstattes af ovnbagte portobello svampe smurt med Philadelphia Light. De klappes bare sammen om bøffen, og vupti – en sund burger. Det smager i hvert fald også rigtigt skønt.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...