For noget tid siden kastede jeg mig ud i selv at lave ketchup. Jeg har nu lavet det et par gange og er ret vild med resultatet. De første gang gik min blender dog i stykker, og jeg måtte derfor spise ketchuppen ublendet. Det havde dog ingen betydning for smagen – i stedet blev det blot en lækker ‘relish’ til mine burgere. Når I kaster jer ud i at lave det, tror jeg også I vil opdage at man kan variere smag (og ikke mindst konsistens) i et utal af muligheder. Vil man f.eks. have den mere sød, kan man tilføje lidt honning, eller vil man have den stærk, evt. som en salsa, kan man tilføje chili efter ønske. Prøv jer frem. Det er i hvert fald ikke sidste gang jeg kaster mig ud i at lave ketchup selv.

Jeg tjekkede lidt forskellige opskrifter ud på nettet, og er så kommet frem til min egen, som jeg synes smager lækkert, og så er den fantastisk nem at lave. Man skal bare koordinere sin tid, men det meste af tiden passer blandingen heldigvis sig selv.

Ingredienser:
250. cherry- eller blommetomater
1 æble (gerne lidt syrligt)
2 løg
1 rød peberfrugt
1 dåse flåede/hakkede tomater
1 tsk. salt
peber
80 g. sukker

et lille drys kanel

Fremgangsmåde:

Skræl æblerne og fjern kernehusene. Pil løgene.Fjern kerner og stilk fra peberfrugten. Hak det hele fint. Fjern stilken fra fra tomaterne og del dem i kvarte eller halve. Kom det hele i en gryde sammen med de øvrige ingredienser og lad det koge stille i en times tid under låg.

Når blandingen har kogt, så lad den køle stille og roligt af i en halv til en hel times tid, og kom derefter indholdet fra gryden i blenderen, og blend til massen er jævn. Ketchuppen sætter sig når den køler ned, så kom den evt. i køleskabet inden den skal spises, og tag den ud ca. 20 minutter før servering.

I sådan en portion her, er der til ca. 4 personer.

Kan holde sig ca. tre dage i køleskab, overdækket eller i lukket beholder.


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...