Kategoriarkiv: Anbefalinger

februar 11, 2017 - 00:28

To-do list for February

I  slutningen af 2016 startede jeg en ny kategori op på bloggen, nemlig en månedlig to-do liste. I december og januar fik jeg dog ikke lavet disse indlæg, men med februars begynden, og en smule mere tid på hånden, starter jeg dem nu op igen. Jeg har faktisk en hel del jeg skal denne måned. Et par af tingene har jeg allerede overstået.

Copenhagen fashion week

Februar startede for mit vedkommende ud med Copenhagen fashion week; først morgenmad hos Tommy Hilfiger og ‘Meet the Danes’ og så Domanoff show på D’angleterre med min gode ven Tobias. Derefter PR-besøg og hygge med mine søde blogger kolleger Eline og Liselotte. Resten af modeugen havde jeg dog meldt mig til at hjælpe til backstage til diverse shows og events. Det er både spændende og hårdt, men jeg tror det er godt også at se den mindre glamourøse side af modeugen. Overvejer lidt at lave et separat indlæg om hvad backstage arbejdet indebærer, hvis det har interesse?

Eco by sonya face tan

Jeg har fået mig denne økologisk selvbruner til ansigtet, som jeg er ret spændt på at prøve. Når jeg vil have lidt naturlig glød, plejer jeg som regel at spraye lidt Sunspa i ansigtet, men når en selvbruner med helt naturlige ingredienser lover naturlig glød og lang holdbarhed, så bliver jeg nødt til at prøve den. Tænk hvis den bliver en ny favorit. Jeg skal nok opdatere jer, når jeg har prøvet den.

Marabou premium Cocoa salty liqourice

Jeg er normalt ikke chokolade-med-lakrids typen. Jo, Johan Bülows lakridser med chokolade om, men ellers foretrækker jeg chokolade for sig og lakrids for sig. Derfor blev jeg også meget overrasket over hvor vild jeg var med denne mørke chokolade med meget små stykker saltlakrids i. Chokoladen virker slet ikke lige så ’stærk’ og saltlakridsen komplimenterer den bare godt. Kan varmt anbefales.

H&m trashed jeans

Jeg så disse jeans i H&M forleden, men prøvede dem ikke. Jeg har lovet mig selv ikke at shoppe før jeg kommer til New York, så jeg skulle ikke fristes af at prøve dem på. Dog er de stadig i mit hoved, jeg er ret vild med det lidt ‘ødelagte’ ufuldendte look de har. Måske de skal prøves i en H&M i New York haha.

Going to new york

Som jeg tidligere har nævnt på bloggen, så rejser jeg snart til New York – det bliver her i slutningen af februar, og jo tættere det kommer på, jo mere spændt og nervøs bliver jeg på at rejse afsted helt alene. Min snarlige afrejse betyder også at februar er booket op med kaffe aftaler med venner og veninder, som jeg lige skal nå at sige farvel til.

fifty shades darker

Min veninde havde lokket mig med til galla premieren i onsdags, og to’eren til Fifty shades of Grey skuffede bestemt ikke. Tit kan to’er filmen godt skuffe, men jeg synes at denne levede godt op til den første i rækken, så hvis I kan lide 1’eren, så tror jeg også Fifty shades Darker falder i jeres smag. Nogen der har været inde og se den?

 

 

Skriv kommentar 0 Kommentarer
januar 14, 2017 - 10:23

Pink Love

 

1. here // 2. here // 3. here // 4. here // 5. here // 6. here // 7.here 

Jeg forsøger virkelig at spare på mine penge og ikke shoppe, nu når jeg snart skal til New York. Derfor sælger jeg faktisk også en hel del ud af min garderobe (den kan I finde her lokke, lokke). Dog kan jeg ikke helt stå for den lyserøde trend der er fremtrædende denne sæson. Jeg faldt nemlig for de fine slip-in loafers i ruskind, og måtte straks finde en masse lyserød inspiration at parre dem med.

Jeg kunne forestille mig at man enten hader eller elsker de lidt bedstemor-agtige sko. Jeg synes der er noget ret fedt over dem, men jeg er meget i tvivl om de vil klæde mig. Derfor har jeg nu klikket et par hjem, så jeg kan prøve dem sammen med forskellige outfits. Hvis de er toppen, og hvis vejret tillader det, så ryger de på til modeugen. Det er den perfekte flade fashionable sko at rende rundt i en hel dag. Er nogle er jer hoppet med på den lyserøde vogn, eller synes I det bliver for piget? Selv foretrækker jeg at kombinere den fine sarte farve med lidt mere rå elementer.

English recap / Since I have now booked my trip to New York I am really trying to save some money and trying not to do any shopping (actually I’m selling out of my closet right here), but I will say I have fallen for the pink trend that we see in the fashion picture this season. I have just ordered the suede slip-ins so I can try them on with different outfits. If they are a GO then I’ll wear them to Copenhagen fashionweek next month. They would be the perfect fashionable pair of flats.

Skriv kommentar 0 Kommentarer
december 27, 2016 - 00:02

Lækre udsalgsfund

Affiliate links: 1. here // 2. here // 3. here // 4. here // 5. here // 6. here // 7. here // 8. here 

De fleste steder starter januar udsalget allerede i december, så jeg har ikke helt kunne lade være med at lure lidt rundt på nettet. Det er jo netop også nu det er oplagt at bruge nogle af de gavekort som juleaften har indbragt. Jeg har ovenfor fundet nogle fristende sager med rimelig gode besparelser. Et par af tingene har jeg selv, og er glad for, så jeg vil da selvfølgelig tippe om de gode priser, som de fås til lige nu.

farverne på det nyere By Malene Birger iPhone case er så fine, og til 120 kr er det nu det skal klikkes hjem, hvis du har en iPhone 6. Det kan også fås til 6 plus for 42,50 kr mere.

Cami toppen fra Hunkemöller har jeg i forvejen og er SÅ glad for den! Jeg har både brugt den til festligere lejligheder og indenunder striktrøjer. Jeg overvejer meget om jeg skal købe en mere, nu hvor den er på halv pris.

Nederdelen fra Baum und Pferdgarten er simpelthen så fin, men også dyr. Med en besparelse på 70% kommer den dog ned i et prisleje jeg gerne vil være med på.

Jeg går næsten altid i sorte jeans, og disse med stjerner fra Zoe Karssen vil være en fin og lidt anderledes tilføjelse til min basis garderobe.

Zoe Karssen laver mange tees med sjove statements, og denne boyfriend-agtige en er ikke ret dyr, og så er den også god til et par jeans, en læderjakke og et par rå ankelstøvler.

Jeg har længe gerne ville have en ruskindsjakke, og denne fra Munderingskompagniet har jeg haft kig på et stykke tid. Den er lige nu sat ned med 40%, så det er meget fristende at klikke den hjem.

Jeg har i forvejen et armbånd med et lille lyn fra Sophie by Sophie, men det er på en snor, så nu vil jeg også gerne have dette i forgyldt sølv til at komplimentere det andet.

Tasken her fra By Malene Birger fik jeg i julegave af min søster, men den er allerede nu sat ned med 35%. Jeg synes den er fin at have med i fitness, på studie og på arbejde.

Noget jeg virkelig også synes jeg mangler, er en lækker kort pelsjakke, et par gode vinterstøvler, som jeg kan have sæson efter sæson, samt en tyk vinterjakke til at stå sne og kulde imod med. Har I øje på nogle gode udsalgsfund? Del endelig i kommentarfeltet, hvis der er et lækkert udsalgsfund, som ikke bør gå min næse forbi. De webshops som jeg lige umiddelbart har spottet de største udsalg hos er Boozt, H&M, Asos og Zalando.

Skriv kommentar 0 Kommentarer
december 21, 2016 - 12:23

En tidlig julegave fra Hunkemöller

Som jeg har nævnt her på bloggen før, så samarbejder jeg med Hunkemöller, og jeg fik derfor lov at vælge mig en tidlig julegave hos dem. At stå som kvinde og kigge på hele det lækre udvalg i en undertøjsforretning, må være lidt som at være barn i en slikbutik. Mindre sjovt er det måske for de mænd, som skal købe de bløde pakker til kvinderne. Jeg har her fundet mit bud på et sæt undertøj som jeg synes er lækkert og feminint, og som er tilpas enkelt til at jeg tror de fleste kvinder vil kunne lide det. Så kære mænd, hvis I følger med, så kan jeg varmt anbefale dette sæt til julegaven. Sort er altid ret sikkert at gå efter, og så gå efter de lækre detaljer så det ikke bliver kedeligt. Jeg er f.eks. ret vild med chiffonflæserne på bh’en, og den smukke smukke blondekant på trusserne.

Bh’en er fra den lidt mere eksklusive Noir kollektion og kan findes her. Trusserne er fra kollektionen Doutzen’s stories og kan findes her. Doutzen’s stories er lavet i samarbejde med den tidligere Victoria’s Secret model Doutzen Kroes, og indeholder SÅ mange smukke items i form af bla. push-up bh’er, blondetrusser, kimonoer, corsager og natkjoler. Foruden sættet her har jeg også valgt noget lidt mindre fotogent, men ikke desto mindre noget meget brugbart. Jeg har nemlig fået mig de blødeste og varmeste sutsko. De er ganske vist ikke særligt sexede, men virkelig lækre at have på, når jeg tuller rundt derhjemme.

Skriv kommentar 0 Kommentarer
december 18, 2016 - 01:12

Christmas gift guide

Står du ligesom jeg, stadig og mangler at købe 6-7 julegaver? Og ved du ikke hvad du skal give, fordi vedkommende aldrig ønsker sig noget? Jeg har fundet lidt sjove og anderledes gaveideer til kvinden og manden der har alt.


For her:

1. confetti print matchbox ca. 60 kr // 2. Hooded fur jacket 8000 kr // 3. Vogue fashion coloring book ca. 90 kr // 4. Chill Pills iPhone case ca. 75 kr // 5. By Ransborg Soya candle 114 kr // 6. fur pom pom from Storm & Marie x Kopenhagen Fur 499 kr

1. Tændstikker med lyserøde ender og i en fin konfetti æske, er en sød og feminin gave til hende der ikke mangler noget. De kan evt bruges som en del af en værtindegave eller som julegave f.eks. sammen med soyalyset.

2. Pelsjakken er helt sikkert til hende der skal have lidt ekstra luksus denne jul. Den er en lækker ting at få, og hvis det er noget hun går og drømmer om, har hun helt sikkert ikke noget imod at det er den eneste pakke til hende under juletræet i år.

3. Malebogen her er en oplagt jule- eller værtindegave til hende der går op i mode. Det er blevet så populært at bruge malebøger til at afstresse med, så hvorfor ikke farvelægge nogle af Vogues gamle ikoniske forsider? Den er ikke specielt dyr, og så er den bare sjov at få.

4. iPhone coveret her er sjovt og lidt tøset, og så er det ikke det alle andre render rundt med. Det billigste sted jeg har fundet det, er på Amazon, som i det hele taget har så mange fine og anderledes ting.

5. Giv et soyalys, som dufter skønt, spreder hygge, er mildt mod miljøet og pynter i hjemmet

6. Pels pom pom’er kan man ikke få for mange af. De pynter så fint på håndtasken eller i nøglebundet, og så er de bare fine!

 For him:

1. portable speaker/lamp 899 kr // 2. Ralph Lauren cufflinks 999 kr // 3. Johan Bülow liqurice 100 kr // 4. leather weekend bag 1499 kr // 5. Headphones 999 kr // 6. bowtie made from wood 530-890 kr

1. Højttaler og lampe i én, og tilmed transportabel. What’s not to like? Når det så oven i købet er kombineret med et lækkert design, så kan du godt unde ham lidt elektronik. Sæt telefonen til og hør musik derhjemme eller i det fri.

2. Nogle fine manchetknapper er den ideelle gave til manden der ikke mangler noget, og disse fra Ralph Lauren gør altså lige det pæne outfit en tand mere lækkert.

3. Johan Bülows lækre lakrids er til både mænd og kvinder, men en super god løsning til den mand der aldrig ønsker sig noget. Min egen far ville sætte stor pris på en god gang kvalitetslakrids. Eventuelt kan gaven kombineres med en god flaske vin.

4. En lækker taske, som holder i mange år. En ting mange mænd ikke gider bruge penge på, men som de til tider står og mangler. Skal det være dig der tager skridtet og forærer ham en?

5. Hørebøffer i lækkert design og god lydkvalitet. Hvis vi kan give elektronik der bare virker, så bliver de mandlige gave modtagere så glade.

6. De sjove og virkelig fine butterflies i træ er min favorit gaveidé til ham. Jeg spottede dem hos det nye danske brand Be Wooden, som laver de sejeste bæredygtige butterflies, manchetknapper, kortholdere og bælter. Tag et kig på deres webshop, hvis du vil give din kæreste, bror eller far noget anderledes i år.


Skriv kommentar 0 Kommentarer
oktober 12, 2016 - 16:00

My Moments event på NIMB

I går var jeg inviteret til et hyggeligt blogevent på smukke NIMB. Matas holdt nemlig lancering af deres nye lidt mere luksuriøse mærke ‘My Moments by Matas’. Mærket og dets 13 produkter er produceret med henblik på at man skal huske ’sin tid’ dvs. man skal huske at have mig-tid; tid til selvforkælelse og luksus for krop og sind. Eventet bød på lækker mad og bobler, samt en præsentation af hvert enkelt produkt. Mens Matas kvinderne præsenterede de forskellige produkter og de mange naturlige og økologiske ingredienser, fik vi prøvet nogle af de forskellige cremer, scrubs og olier på egen hud. Umiddelbart virker det som nogle lækre produkter, og jeg tror jeg har fundet min favorit; den lækre kropsolie fra ‘Relaxing’ serien. Vi fik hver en lækker goodiebag, så der er mulighed for at prøve nogle af produkterne, og olien var heldigvis iblandt. ‘My Moments’ er delt op i tre serier; den lyserøde Relaxing serie, den blå Refreshing serie og den råhvide Face care.

‘My Moments’ rammer Matas butikkerne i uge 44 og priserne ligger lidt højere end striberne, men cirka på niveau med deres mærke Plaisir. Jeg glæder mig til at teste alle produkterne, og noget af det der kommer i brug meget snart er olien og den rensende kulmaske. Og så er alle produkter heldigvis så fine, at de kun kan pynte ude på badeværelset. Jeg er i hvert fald virkelig begejstret for deres æstetiske udstråling, selvom flere bloggere mente at de havde en hvis lighed med emballagen fra Rudolph Care, men de er jo altså også super fine.

Ps. Husk du stadig kan nå at deltage i den lækre  VERA VEGA give away her

English recap / Yesterday I went to a beauty blog event at the beautiful NIMB near Tivoli in the heart of Copenhagen. The Danish drugstore Matas was launching their new brand ‘My Moments by Matas’ with 13 new products with organic, nordic and natural ingredients. I got a really nice goodie bag so I can’t wait to try out some of the products. 

Skriv kommentar 2 Kommentarer
september 29, 2016 - 17:30

En arbejdsnarkomans bekendelser

Nu skal det ikke lyde som om at jeg er en arbejdsnarkoman, for det er jeg egentlig ikke. Jo vist i perioder har jeg travlt og arbejder en del, men hvis jeg har brug for at koble af så gør jeg det. Det kan jeg vist slet ikke lade være med. Min alenetid med en serie eller en bog bliver egentlig prioriteret ret højt. Jeg er faktisk nok rigtig nem at overtale til at lave alt muligt andet end pligter når det kommer til stykket. Det jeg ville med indlægget var egentlig at fortælle at jeg har læst en bog – det sker rigtig sjældent. Og så vil jeg fortælle hvor begejstret jeg var for den bog. Jeg arbejder et sted, hvor kolleger og især chefer farer fra det ene møde til det andet, og har sindsygt travlt, så da jeg hørte at to af mine travle kolleger havde læst bogen “En arbejdsnarkomans bekendelser” og var ret begejstrede for den, blev jeg nysgerrig.

Jeg skyndte mig straks selv at få fat i bogen, og med det lækre vejr vi har haft i september var det intet problem at få den hevet frem på solsengen. Og den fangede mig altså bare! Den handler om en meget succesfuld karrierekvinde, som bliver afhængig af rusen fra succesen, og som forsømmer dem omkring sig til fordel for sit arbejde. Hun kører derudaf i raketfart, uden at se faresignalerne. Lige indtil det går galt selvfølgelig. En fuldstændig sandfærdig historie om Hanne Feldthus som har haft høje stillinger hos både Q8 og i reklamebranchen.Jeg slugte den råt, og har netop lånt bogen “Den stensikre vej til fiasko” af samme forfatter, som jeg vil begynde på i aften. Jeg har afleveret opgave i dag, og er hoppet direkte i toget mod mine forældres sommerhus. Her skal jeg bare slappe af og nyde de næste dage, og starte på bogen. Jeg håber den kan lave op til 1’eren. Nogle af jer der har læst bøger af Hanne Feldthus?

Skriv kommentar 0 Kommentarer
april 1, 2016 - 11:22

My daily skincare routine

Jeg tænkte jeg ville vise jer hvilke produkter jeg bruger til hverdag. Hvis der er et mærke jeg er særligt glad for, holder jeg selvfølgelig fast i det, men ellers kan jeg godt lide at skifte til et nyt mærke, når mine cremer er brugt op. Jeg har både prøvet dagcremer fra Lóreal og Plaisir, og fra mine favoritter Vichy og Elizabeth Arden. Jeg har stadig til gode at prøve Melissa, som jeg for nyligt har fået. Produkter her er fra det danske hudplejemærke Purely Professional, og dem har jeg brugt fast den sidste halvanden måned. For det første er jeg ret vild med det meget stilrene udseende produkterne har. Det er også med til at indikere at Purely Professional er parfume fri. Personligt skulle jeg lige vende mig til at produkterne ikke duftede af noget som helst, men det er nu en ret rar følelse at vide, at man ikke udsætter sin hud for det via. sine cremer.

Jeg bruger både serum, dagcreme og natcreme, som har hver deres formål. Serummen påfører jeg som regel om morgenen inden min dagcreme. Når serummen er trængt ind påfører jeg min dagcreme, som iøvrigt indeholder SPF 15. Kæmpe plus i min bog. Man burde jo bruge lidt solfaktor hele året, men særligt nu hvor forårssolen rigtigt er begyndt at titte frem er den særdeles velegnet. Min natcreme bruger jeg selvfølgelig om aftenen inden jeg går i seng. Jeg påfører den efter jeg har fjernet min make-up og renset min hud. Lige nu bruger jeg en renseskum fra LR, som jeg er ret glad for. Den kan jeg eventuelt vise i et separat indlæg, hvis det har interesse.

I aften skal jeg ud og have nogle drinks med en veninde, så måske jeg skulle forkæle mig selv med en ansigtsmaske i dag 😀 Har I nogle spændende planer for weekenden?

English recap / I wanted to share my daily skincare routine with you guys. I often try out new products when it comes to skincare but for the last month and a half I have been using these three products from the Danish skincare brand Purely Professional. It is free from perfume which I really like. Besides the Day creme has SPF 15 which is a big big plus for me. I usually ad the serum in the morning before my day creme, and then I use my night creme in the evening right after I have removed my make-up and cleaned my skin. Warm recommendations from me!

Skriv kommentar 0 Kommentarer
februar 15, 2016 - 21:41

Ansigtsbehandling hos Skønheden Aphrodite

Jeg gav til jul min søster en ansigtsbehandling hos Skønheden Aphrodite i Slagelse. For et par uger siden var vi endelig oppe og få behandlingerne. Jeg ved ikke hvor mange af jer der kender klinikken, men jer fra Slagelse og omegn kender garanteret til stedet. Min søster og jeg har tidligere kigget lidt på nogle af de mange deals man modtager på mail, men det var kun blevet ved tanken. Derfor besluttede jeg mig for at give hende en behandling i julegave, så vi kunne have en hyggelig søster-forkælelses dag sammen. Så behøvede det heller ikke foregå i København eller en af de andre storbyer, men bare 20 minutter hjemmefra. Man kan godt nogle gange glemme hvilke goder lokal området har at byde på, men Slagelse har både lækre caféer, fine shopping muligheder og ja klinikken Aphrodite lige i centrum.

Det var første gang vi besøgte klinikken, men vi blev taget rigtig godt imod af Laila, som ejer klinikken. Vi blev lagt i hver vores rum, hvor Laila vurderede hvilke behandlinger vores ansigter hver især trængte til. Min hud var meget tør, så jeg fik en dybderensende maske. Den behandling jeg fik hedder Fire and Ice fra Is Clinical. Den behandling bliver også kaldt The red carpet treatment, hvilket skærpede min nysgerrighed. Jeg tænkte at det passede egentlig meget godt, eftersom det var få dage inden jeg skulle til modeuge. Der er intet bedre end at føle sig godt tilpas, og mærke at ens hud er sund, når man skal være meget på.

Jeg vil forsøge kort at fortælle om effekten af behandlingen, og så vil jeg dele de gode råd jeg fik med på vejen.

Fire and Ice effekten kommer af den syrebaserede maske, som virker lidt hård mod huden, men så snart den afløses af den milde lindrende og hydrerende maske, føles det rart igen. Man får også renset sine porer og prikket små hudorme. Huden er en smule rødmåsset bagefter, men man kan virkelig mærke hvor lækker blød huden er. Især lige rundt om næsen, I ved der hvor man ellers altid har lidt hudorme.

5 gode råd fra Laila

  1. Husk at bruge en skrubbemaske beregnet til ansigtet, minimum en gang om ugen, så din hud hele tiden kan forny sig.
  2. Få gerne er ansigtsbehandling som denne på klinik en gang hver tredje måned. Gerne lige omkring når årstiden skifter, for så skal huden nemlig forberedes til en ny sæson
  3. smør huden med en god fugtighedscreme morgen og aften
  4. Sørg for at indeklimaet ikke er for varmt og luft ud hver dag
  5. spørg en professionel til råds hvis der er noget du er i tvivl om. Det koster ikke noget.

I kan finde Skønheden Aphrodite på facebook her. Jeg kan i hvert fald varmt anbefale klinikken. Laila var så sød at lade mig tage lidt billeder, mens min søster blev færdig med sin behandling, så here you go.

Ps. hvis I overvejer at give et gavekort til en behandling, så laver Laila de fineste indpakninger, som emmer af luksus, overdådighed og forkælelse.

Skriv kommentar 0 Kommentarer
november 20, 2015 - 17:22

3 snapchatters to follow

 

Nå, nu til et – i min optik – meget interessant emne. Nemlig Snapchat. Jeg var en late bloomer da det kom til at få Snapchat, og jeg fik det da også kun fordi nogle af mine veninder næsten tvang mig og ‘hjalp’ mig med at oprette en konto haha. Jeg har haft Snapchat i et par år snart, og bruger det til at sende små øjebliksbilleder til mine venner. Dog har jeg for nyligt fået øjnene op for at bruge Snapchat mere som et promoverings middel i forbindelse med min blog. Lidt på samme måde som min Instagram er tilknyttet min blog. Jeg har for nyligt fundet nogle Snapchattere som bestemt er værd at følge. Se med nedenfor.

English recap / This post is going to be about a very exciting subject; Snapchat as a branding media. I’ve used Snapchat for some time to snap here-and-now photos to my friends but these girls has really taken Snapchat to a whole new level by promoting themselves and their fashionblogs via Snapchat.

snaochat1

Erika Fox har jeg snakket om før, fordi jeg følger hendes blog retro-flame.com. På Snapchat deler hun en masse øjebliks billeder fra hendes hverdag i New York, hvor hun har boet et år. Hun er tit med til events, og snapper rigtigt ofte videoer derfra, og også videoer hvor hun snakker om sine outfits, events, hendes nyopstartede træningsforløb og sit arbejde i modeindustrien. Hun har fingeren på pulsen og har altid gang i en masse spændende. Rigtigt inspirerende hvis du er interesseret i mode og New York.

English recap / Erika Fox is an Irish fashionblogger living in New York. She sends snaps about cool events, her outfits, food, shopping etc. She often sends videos where she tells about her day or other interesting things.

snapchat2

 Louise Cooney følger jeg også trofast på både hendes blog, Instagram og på Snapchat. Louise er for nyligt kommet hjem til Irland efter et år i New York. Hun snapper meget fra events og af hendes outfits. Og så virker hun bare sød og glad.

English recap / Fashion blogger Louise Cooney just moved back to Ireland after a year in New York. She snaps about interesting events, her outfits and her fashion studies.

snapchat3

Lisa bor også i NYC (jeg har bare noget for New York) og inspirerer med sin stil og sine mange snaps hvor hun filmer det hun oplever i New York; modeevents, butiksvinduer, juleshows etc. og så snapper hun en del videoer hvor hun snakker også.

English recap / Lisa lives in NYC (Yes. I have a thing for New York) and inspires with her style and her many videos about exciting things happening in New York.

Snapchat er et medie der bruges især af de unge, men flere virksomheder er også begyndt at bruge mediet til at promovere sig igennem. Teen Vogue har f.eks. brugt Snapchat til at introducere forsiden af deres juni/juli nummer, inden de bragte det på nogen andre medier, og bloggerne ovenfor har formået at inddrage Snapchat, som et medie der giver et nærmest life-billede af de mange spændende ting de foretager sig. Man får ligesom følelsen af at være med i det øjeblik det foregår. Sådanne ting ville jeg nok ikke have forestillet mig at Snapchat kunne bruges til, for bare et år siden. Hvis I har lyst til at følge med i mine små snap stories så hedder jeg jennifromdablog på Snapchat. Og jeg har ikke selv fundet på navnet haha. Desværre består mine snaps ikke af lækre New York events, men man har da lov at håbe at det sker en dag.

English recap / Snapchat is especially used by young people but many brands has begun to use the media to promote themselves. The three bloggers above have understood how to use Snapchat to promote themselves and their blogs. We as followers get the feeling of being part of the exciting things they include us in via. Snapchat. Who would have thought Snapchat could be a branding media, a year ago? If you want to follow my little snap stories you can find me as jennifromdablog on Snapchat. Unfortunately I don’t have a lot of New York events to snap about but maybe one day 😉

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Skriv kommentar 0 Kommentarer
Follow on Bloglovin

Find opskrifter

Madblogstoppen

Follow me on Instagram