Lav din egen sunde banana nicecream
Er det ikke noget med at det har været den varmeste juli nogensinde? Det fortjener vel næsten en opskrift på noget lækkert og køligt, og for at vi ikke skal indtage alt for mange unødvendige kalorier her i varmen, så tænkte jeg at en sund kølig snack (eller dessert) var på sin plads. Jeg har kastet mig ud i banana nicecream, som egentlig er vildt nemt at lave.
Jeg har kun brugt 4 ingredienser til denne banana nicecream, så her goes:
Til en portion skal du bruge:
1 banan
3-4 spsk. skyr natural
kornene fra en halv vanillestang
ca. 10 g. grofthakket 85% chokolade
Mos bananen godt med en gaffel og bland den med de øvrige ingredienser. Kom det i fryseren. Tag det ud når du har lyst til din banana nicecream, og spis når den har den ønskede konsistent. Nicecream’en kan godt blive en smule hård og krystaliseret, så jeg kan godt lide at lade min nicecream blive en smule blød inden jeg spiser den. Den er stadig kølig og forfriskende, og den mørke chokolade er en god kontrast til bananen og vanillen.
Har I andre opskrifter på nicecream? Jeg overvejer at kaste mig ud i noget med enten bær eller kakao. Da vi officielt har en hel måned endnu med sommer, er der masser af tid til at prøve nye kølige desserter af.
l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l ll l l l l
l l l l l Ps. Hvis I kunne bruge inspiration til flere kølige desserter eller snacks, som ikke sprænger kalorie indtaget, så kan I finde min opskrift på en lækker smoothie bowl lige her.