Lækker og mættende salat med kikærter
Jeg laver en ofte en salat til frokost. Det er så nemt, hvis man har det man skal bruge, ved hånden, og så synes jeg det er en rar afveksling til den obligatoriske rugbrødsmad. Ikke at jeg er træt af rugbrød. Jeg elsker faktisk rugbrød, men jeg kan godt lide at variere min frokost, netop så jeg ikke bliver træt af den. Desuden synes jeg kun det er godt at jeg nogle af ugens dage, slet ikke indtager brød. Jeg tænker at jeg i løbet af sommeren vil dele nogle forskellige salater her på bloggen, men i dag bliver det denne salat med kikærter.
Det gode ved salater er at du kan komme i hvad du har lyst til, men en gang imellem kan det være rart med lidt inspiration til nye variationer. Salaten på billedet her er beregnet til en person, så mængderne af hver ingrediens er blot fordelt efter eget ønske.
Opskrift på salat med kikærter
Du skal bruge blandede mørkegrønne salatblade, agurk, cherrytomater, snack peber, lidt mango, en halv stor moden avocado, 2 spsk hytteost, en håndfuld ovnbagte kikærter, sød chili dressing samt salt og peber. Skyld og skær alt hvad der skal dét, og anret i en skål. Voila, klar til at spise! Hytteosten, avocadoen og de ovnbagte kikærter, er med til at gøre salaten mættende. Desuden er kikærterne et lækkert touch til salaten, da de er krydrede og sprøde. Du kan sagtens lave dem i forvejen, så du har til nogle dage. De er super nemme at lave. Opskriften på dem kan du finde lige her.
Er der noget i salaten her, du ikke spiser, skifter du det selvfølgelig bare ud med noget andet. Der er masser af lækre mættende ting du kan tilføje, og hvis du er på bar bund, så hold øje med bloggen. Der kommer nemlig snart et indlæg med forskellige slags salater, som både er mættende og velsmagende.Lad mig meget gerne vide hvis I prøver denne salat med kikærter. Det er altid sjovt at høre hvad andre synes om dem, eller hvad I måske foretrækker frem for noget andet.
Ej hvor lækkert! Den må jeg prøve!
Ja synes virkelig den er god. Og chili dressingen giver lige det sidste touch 🙂
Den ser faktisk rigtig god ud, desværre er jeg ikke særlig vild med kikærter, har du alternativer? 🙂
https://blogbykathrine.bloggerspoint.dk/
Du kan også sagtens bare koge lidt quinoa, linser eller cous cous og komme i 🙂 og ellers er ovnstegte krydrede grønne bønner også et godt alternativ 🙂