ting New York har lært mig

Jeans / Only, sweater / H&M (more colors here), coat / Soyaconcept, belt / Gucci, bag / Mango, boots / Ecco, sunnies / Karen Simonsen x Prego Eyewear

Man finder ud af flere og flere finurligheder jo længere man er her i New York. Nedenfor har jeg derfor delt nogle ting, som jeg i min tid herovre har fundet ud af. Måske nogle af jer kan genkende noget af det?

Fake it till you make it

Det er simpelthen et råd jeg har fået flere gange her ovre. Er jeg usikker på noget, skal jeg bare lade som om, jeg ved hvad jeg taler om. Hvor vi i Danmark ofte ikke er så gode til at tale os selv op, så gør amerikanerne altså et fremragende job på det punkt. Ét er hvad man siger man kan, noget andet er selvfølgelig hvad man rent faktisk kan. Jobmarkedet er så konkurrence præget i New York, så derfor er det med at sælge sig selv bedst muligt. 

Cat-calling

Du kan som kvinde ikke undgå at blive cat-called når du går på gaden. Det er virkelig ubehageligt ikke at kunne gå på gaden eller i fitnesscentret uden at man bliver overbegloet og tiltalt af fremmede mænd. Selv på mine grimmeste dage med morgenhår, ingen make-up og jogging tøj oplever jeg det, og jeg er ikke alene om det. Jeg kender flere som ofte udsættes for cat-calling. Ofte foregår det i neighborhoods som Harlem eller steder hvor der bor mange hispanics. For det meste er det ‘bare’ sætninger som ‘hey beautiful’ eller ‘nice legs’ efterfulgt af et elevatorblik eller et sleskt smil, men jeg er simpelthen ikke vant til det fra Danmark, så jeg bliver bare ukomfortabel. Min erfaring er at man skal ignorere det, da det åbenbart er et forsøg på opmærksomhed. 

Serviceminded – not so much!

Alle andre end dem der rent faktisk er ansat til at hjælpe, er søde og hjælpsomme hvis du har et spørgsmål eller problem. Du kan sagtens forvente at personalet inde i en butik står og snakker internt om en date den ene var på dagen forinden, imens de betjener dig.

Flatter will get you anywhere

Lige så nemt amerikanere har ved at være stolte af ting de har opnået, lige så gode er de til at rose andre. Det kan være alt fra en random på gaden, som komplimenterer dit outfit, til folk der imponeres over ting du har opnået. Roser du dem, tager de også gerne glædeligt imod, og har ingen problemer med at uddybe det de er stolte af.

NYC really has that je ne sais quoi

Nok ikke alle vil være enige med mig i dette udsagn, men jeg er sikker på at der er andre end mig, der bare er faldet for byen, uden helt at kunne sætte ord på, hvad det præcist er. Jeg tager nogle gange mig selv i bare at smile på gaden. Som f.eks. forleden dag da jeg kunne gå i shorts og sandaler på en november dag! Jeg tror mest af alt at jeg smiler af ting, som jeg oplever for første gang. Jeg er vant til at det er hundekoldt i Danmark i november for pokker! New York har bare et eller andet udefinérbart over sig, som gør byen så attraktiv, a certain something, den der je ne sais quoi.

__________

Hvis I vil læse om flere af de erfaringer jeg har gjort mig i New York, så kan I læse indlægget her tilbage fra april, med 8 ting jeg har lært om New York.

 

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...