Jeg fik under modeugen taget en masse billeder. De fleste har jeg slet ikke fået redigeret endnu, men her en god håndfuld fra Zalando showet. Zalandos show var som det eneste åbent for alle, bare man havde skaffet en af de eftertragtede billedetter. Derfor var stemningen også lidt anderledes end til de andre shows. Christiane Schaumburg-Müller var vært, og præsenterede de 4 trends, som modellerne viste frem. Jeg havde set ret meget frem til showet, fordi Zalando netop huser et hav af brands som er ready-to-wear. På den måde kunne jeg se mig selv i flere i stylesne. Jeg er ret vild med det sporty look på første billede, og selvom det er noget jeg sjældent bærer fra top til tå, så gør modellen så godt at jeg selv får lyst til at iføre mig det.

Efter showet var der mulighed for at shoppe og mærke tøjet direkte fra catwalken. Vi skulle dog skynde os videre, så det blev kun et meget kort kig på tøjet efterfølgende. Zalando showet var faktisk det show, hvor jeg fik de bedste billeder. Vi sad front-row og det var nok meget heldigt, for at fange modellerne og stylesne ordentligt. Nogle gange kan det være svært at få gode billeder bare på anden eller tredje række. Heldigvis var lyset skarpt, så alt ved tøjet trådte til syne. Var I med nogle af jer? Der var i hvert fald spækket med mennesker.

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...