Nicolas Vahé ønsker

Hvis I har lidt øje og interesse for æstetik, så tror jeg også godt i kender Nicolas Vahé og især deres ikoniske mærkater. Og hvis I går op i mode, er der garanteret også en del af jer der også går op i indretning. Krydderier behøver ikke nøjes med at give smag til maden – de må også gerne komme i en pæn emballage, så de kan stå fremme og dekorere køkkenbordet på bedste vis. Det gør de allerede hjemme hos min søster, som har de fine krydderiflasker fra Nicolas Vahé. De står fint placeret sammen med olier og en morter på en skiferplade. Selv har jeg skiferpladerne fra Nicolas Vahé, som jeg godt kan lide at servere mad på.

Jeg kunne godt overveje at klikke de små tapasskåle i træ hjem. Ganske vist er det engangs service, men ret fine at servere små retter i til en fødselsdag. Jeg fik under modeugen serveret sushi i dem. Det synes jeg var virkelig fint. Sådan er par stykker i hver skål. I det hele taget synes jeg at Nicolas Vahé produkter er fine til gavekurve, og det er jo ret oplagt her op mod jul. Jeg overvejer selv om noget af ovenstående skal klikkes hjem til julegaver til min søster, da jeg ved hvor glad hun er for mærket. Jeg har fundet det hele samlet inde hos cahetu.dk, som har så meget andet lækkert interiør og nips også.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...