Denne maxi kjole har I efterhånden set en del her inde på bloggen. Derfor valgte jeg også at ændre kjolens udseende en smule, da jeg havde den på en aften i Miami. Vi skulle i biografen og se ‘We are the Millers’ – som i øvrigt var hylende morsom – og derfor ville jeg ikke klæde mig alt for afslappet, men alligevel ville jeg gerne have det komfortabelt. Og denne kjole er altså bare det perfekte miks af fin og afslappet. Virkelig behagelig at have på. Det eneste jeg gjorde for at ændre på kjolens udseende, var at binde en hårelastik på indersiden af kjolen, således at den fik den der draperings effekt. Jeg synes at det gjorde kjolen ret anderledes at se på, og desuden var den også meget nemmere at gå i hehe. Man kan også vælge at binde endnu mere stof op med hårelastikken, så kjolen måske får knælængde. Det gør den i hvert fald super anvendelig til hverdagsbrug og til nogle af de lange ture vi gik, og så ser det jo super godt ud med lidt fald i kjolen. Jeg havde også denne kjole på på hele flyveturen der over, da den med sin længde varmer i de kolde fly, men man kan stadig have bare ben i den, så man heller ikke får det for varmt når man så er i lufthavnene.

Nu vil jeg se at blive klar inden jeg skal ud og spise og efterfølgende i biografen, med 4 skønne kvinder, hvoraf den ene er min farmor 😉 Vi skal se Diana. Nogen der har set den?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...