Forleden lavede jeg risotto. Mums. Det smager så lækkert, og det er ikke så tit man får det. Nok fordi der skal laves fond og det tager noget tid. Heldigvis havde vi fået karrysuppe med kylling et par dage forinden, så der var en god fond til risotto. Her får I opskriften:

3-4 pers.


Lidt olivenolie
1 løg, hakket
ca. 350 g risottoris
1 liter kyllingefond (bullion kan også bruges)
ca. 300 g. frisk spinat
100 g. revet mozarella
2 bakker champignoner
salt og peber

3 kyllingefileter

Varm olien op i en gryde. Tilsæt løg, og steg til de er bløde, ikke brune. Tilsæt derefter spinat og svampe. Tilsæt risen og bland rundt. Tilsæt fonden lidt efter lidt, mens du rører i gryden. Det tager ca. 15-20 min. for risene at suge væden til sig. Skær kyllingefileterne ud i små stykker og steg dem på en pande til de er brunede. Kom dem i risottoen og lad den simre yderligere 5-10 min.
Drys med ost, smag til med salt og peber, og retten er klar til at blive serveret.












Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...