Disse sager var hvad jeg kom hjem med efter en tur på Fisketorvet forleden.
Kjolen på det øverste billede er så smuk at jeg bare måtte eje den, alligevel stod jeg i prøverummet i et kvarter for at beslutte mig. Jeg kan ikke rigtig finde ud af hvornår jeg skal have den på. Jeg har ikke købt den til nogen bestemt lejlighed, så jeg ved ikke hvornår den ryger på. Jeg synes den er lidt for fin til hverdag, men samtidig er det heller ikke en jeg vil tage på i byen. Jeg forestiller mig den med strømpebukser og støvler her om vinteren, og med bare ben og stiletter om sommeren. Jeg tror den vil være god når jeg skal på restaurant, til familiefødselsdage, julefrokoster (selv om der er lidt længe til) og når jeg er på ferie nede syd på. Men kjolen skal ses på før den kommer ordentligt til sin ret. I kan jo slet ikke se udskæringen i de store ærmer. Den er fra Monki og koster 300 kr.
Den stribede bluse er fra Saint Tropez og var sat ned til 200 kr. Den er perfekt til hverdag, specielt ved denne årstid.
Og så var jeg også lige et smut i Søstrene Grene og købe cup cakes forme og en kagetyl så jeg kan få nogle fine cupcakes, og nåh ja, så røg der også en af deres slikkepinde med hjem.
Tror jeg gav 12,50 for de tre ting, så det er lige til at overkomme.
Laver forresten et tilbageblik for januar måned sidste år, en af de nærmeste dage.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...