tips til at være mere effektiv

Sleeve, kabel og iPhone cover er sponsoreret af bomo.dk

God lørdag morgen. Som nogle af jer måske ved, så har jeg et job hvor jeg arbejder hjemmefra, og det kan nogle gange være en udfordring ikke at lade sig distrahere af vasketøjsbunken der ligger og venter, den netflex serie man er midt i eller en helt tredje ting. I min egen iver på at blive mere produktiv og derved effektivisere min arbejdstid, så har jeg fundet forskellige ting der virker for mig. Derfor vil jeg her dele 5 tips til at være mere effektiv.

få overblik over din tid ved at Skrive ned

Noget der virkelig kan være en udfordring for mig ift. at være mere effektiv, er at strukturere min tid korrekt. Derfor hjælper det mig ekstremt meget at planlægge, og skrive mine gøremål ned i en notesbog. Jeg kan godt finde på nærmest at lave et skema, og skrive alle mine arbejdsopgaver for en uge ned, og afsætte bestemte tidsrum til dem. På den måde kan jeg i mit skema, tilføje tid til træning, blogging, praktiske gøremål, sociale aftaler og tid til bare at slappe af. Det fungerer godt for mig at tingene bliver ret skemalagt, og det føles godt at kunne krydse de forskellige gøremål af ét efter ét

Hold fokus ved at flytte fokus

Jeg har haft 8-16 kontor job, og jeg må erkende at jeg ikke er god til at sidde 8 timer i streg foran en computerskærm hver dag. Derfor udnytter jeg også at jeg nu har friheden til at planlægge min arbejdstid som det passer mig. Jeg bruger måske 2-3 timer intensivt på arbejde ved computerskærmen, og tager derefter tid ud til at tage ned og træne eller ordne praktiske ting i lejligheden. Det at jeg får hovedet væk fra skærmen noget tid, gør at jeg får fornyet energi. og dermed er klar til flere timer ved computerskærmen igen.

Find et sted hvor det er godt at sidde og arbejde

Jeg kan mærke at det at sidde hjemme på sofaen og arbejde, hurtigt kan gøre mig ret ineffektiv. Derfor pakker jeg nu og da min iPad, tastatur og oplader i mit sleeve og sætter mig ned på en café og arbejder der fra. Det fungerer helt utroligt godt for mig. Der er ikke en masse andre ting til at distrahere, og det gør det nemt for mig at holde fokus. De $4-5 jeg bruger på kaffe eller juice er altså meget godt givet ud, når jeg sidder og arbejder effektivt i et par timer eller 3.

sæt mål og delmål

At have nogle mål at gå efter, er altid en god motivations faktor for at være mere effektiv. Hvad enten det er blog, arbejde eller andre opgaver, så skriver jeg mine mål ned, små som store, og arbejder hen imod at kunne sætte et flueben ud for dem. Det kan være mindre ting som at tage billeder af produkter jeg har modtaget, det kan være et mål om at udgive minimum tre indlæg om ugen eller det kan være et mål om at blive rigtig skarp til SEO.

skab et inspirerende arbejdsmiljø

Når jeg sidder hjemme og arbejder, er det for mig vigtigt at jeg sidder komfortabelt og i en god arbejds stilling. Det kan være fristende at sidde under dynen på sofaen, men efter en time, foretrækker jeg at sidde ved et bord som passer i højden istedet for at sidde med computeren i skødet. Desuden kan jeg godt lide at holde mit skrivebord ryddeligt, kun med de ting omkring mig, som jeg rent faktisk skal bruge. Oplader, kaffe og notesbog være sig de vigtigste ting i kampen for at være mere effektiv i mit arbejde.

Jeg har faktisk lige delt en god rabatkode til bomo.dk inde på bloggens facebook side her, hvis I er interesserede i f.eks. mit fine sleeve (som egentlig er til en lille laptop) eller andre af deres produkter.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...