Status på New York eventyret
Noget der i den grad har været efterspurgt, er hvordan det egentlig går mig i New York. Nogle af mine blogger veninder har sågar givet mig et kærligt rap over nallerne for ikke at have dedikeret flere af mine blog indlæg til New York. Jeg kan egentlig kun give dem ret, for jeg kan jo huske at jeg, inden jeg tog her over, selv higede efter andre ny-New Yorkeres tanker og erfaringer omkring at flytte hertil. Jeg har hist og her delt små bidder fra min hverdag i New York, men min sidste rigtige status-update på New York eventyret, var helt tilbage i starten af marts, ca. halvanden uge efter jeg kom her over. Det hele var stadig så nyt der, men det er alligvel sjovt at kigge tilbage på hvad mine tanker var på det tidspunkt. I kan læse indlægget her, hvis I gik glip af det, eller bare gerne vil have det genopfrisket. Nu, et halvt år inde i eventyret, må det være tid til en rigtig update igen. For alt er selvfølgelig ikke lige eventyrligt.
Nyd livet og udnyt friheden
De første tre måneder her ovre arbejdede jeg frivilligt hos et cool smykke brand, og fik en masse erfaring og en god base at starte ud på. Jeg havde egentlig lidt planer om at ville tage endnu en praktik efter min første, men den ene sociale ting har taget den anden, og jeg må indrømme at det har været guld værd at have så meget frihed til bare at tage ud og opleve New York på en anden måde. Når man bor og arbejder her, kan tingene hurtigt blive hverdag, men de sidste 2½ måneder er simpelthen fløjet afsted. Jeg vil gerne i en praktik i New York igen på et tidspunkt, men det har også været godt for mig at have en periode hvor jeg bare har kunne gøre hvad jeg vil. Jeg er jo på eventyr.
God base og gode venskaber er nøglen
Jeg var ret nervøs for om jeg ville trives her ovre eller føle mig ensom. Heldigvis har jeg haft og har stadig den bedste base, ved at jeg bor hos et par danskere, som jeg har fået et nærmest familiært forhold til. Jeg er ikke bare indlogeret på et værelse i deres lejlighed. Vi spiser aftensmad sammen, tager på ferie og i forlystelsesparker sammen og tager ud og løber sammen hver weekend. Jeg ved med sikkerhed at det har betydet en hel del for mig, fordi det ikke er ret meget jeg har nået at føle mig alene. Til gengæld har jeg ikke selv været ret opsøgende ift. at skabe andre venskaber her ovre.
De venskaber jeg har fået her ovre er faktisk kommet ret sent. Jeg har boet her siden slut-februar og havde ind til slut-juni kun mødtes med nogle få personer, uden for arbejds regi. Nu har jeg fået nogle ret gode venner her ovre, som jeg ofte ses med, og jeg må indrømme at det har haft større betydning end jeg lige troede. Jeg tror at arbejde og min bo-situation har gjort at jeg ikke har tænkt på samme måde over at jeg ikke havde et særligt stort netværk i New York, men nu hvor jeg har en fast venne base her ovre, som jeg bare klikker med, kan jeg mærke at det er sådan nogle ting der gør at jeg bliver mindre og mindre i tvivl, når folk spørger om jeg kan se mig selv her ovre i længere tid.
det både at have udlængsel og hjemlængsel
Det med hvor længe jeg skulle være i New York har hele tiden været lidt uvidst. Jeg er her til jeg gerne vil tilbage til Danmark igen, eller til mine penge slipper op, haha. Jeg startede lidt med tre måneder, men fandt forholdsvis hurtigt ud af at jeg gerne ville blive her længere, og senest har jeg besluttet at jeg i hvert fald bliver her ind til jul. Jeg vil vildt gerne nå at opleve efteråret og juletiden i New York, men jeg ved også at det vil være godt for mig at komme tilbage til Danmark og tjene nogle penge efter det.
Jeg føler mig dog overhovedet ikke færdig med New York. Tager jeg tilbage til Danmark for good, ved jeg at jeg vil komme til at savne en stor del af min hverdag i New York og pulsen der er i byen, men bliver jeg herovre længere, ved jeg at savnet til min familie og venner bliver sværere at håndtere. Det er en meget ambivalent følelse gerne at ville være begge steder. Kunne det gå efter mit hoved, så tog jeg gerne et års tid hjemme i Danmark, hvor jeg kunne arbejde og se familie og venner så meget som muligt, og så tilbage til New York igen, for evt. at læse et par år. Jeg må da indrømme at jeg også så småt går og undersøger mulighederne, men det er en omfattende proces, så tiden må vise hvad der kommer til at ske.
