Om at rykke til New York + en update

Hej I skønne læsere. Jeg tænkte jeg ville tjekke ind og give jer en lille NYC update, og samtidig dele nogle af de tanker der har fløjet gennem mit hoved i tiden op til min afrejse, for jeg har virkelig gjort mig mange tanker omkring hele det her ophold.

Det er sådan at jeg er taget her over for at tage et internship hos et cool smykke brand der hedder Bijules. Meningen er at få en masse erfaring, få noget til mit CV og at få muligheden for at opleve arbejds kulturen i New York. Da jeg fik min praktikplads på plads i starten af januar, blev det hele pludselig meget mere virkeligt. Jeg fik opsagt mit job, købt flybillet og fundet et sted at bo i New York, og vupti nu var der virkelig ingen vej udenom. Jeg havde meget længe vidst at jeg gerne ville afsted, og har drømt om og glædet mig til det øjeblik det ville ske, men da tingene én efter én faldt på plads blev jeg også samtidig meget nervøs og skræmt af det hele. Ville jeg kunne leve op til forventningerne? Ville jeg blive ensom? Ville jeg overhovedet afsted? Svaret er JA, det ville jeg, men jeg tror ikke man helt kan undgå den der følelse af ikke helt at turde.

Jeg har ikke tal på hvor mange gange folk har sagt til mig ‘Det bliver så fedt’. Hver eneste gang har jeg kun kunnet svare ‘det håber jeg’, for jeg kan jo ikke vide om det rent faktisk bliver så fedt, som alle går og fortæller mig. Jeg har altid anskuet tingene meget realistisk, og i stedet for bare at sige “det skal nok gå”, som folk har en tendens til at sige til hinanden, så ser jeg tingene for hvad de er, og er bevidst om at det ikke er sikkert det går.

Det der er med livet er, at det venter altså ikke på en. Hvis du ikke griber chancen mens du har den, er der en ret stor chance for at du vil se tilbage og altid spekulere på hvad der ville være sket, hvis du havde gjort det. Den fortrydelse vil jeg ikke sidde tilbage med. Så hellere komme til New York og fejle og indse at det alligevel ikke var noget for mig, istedet for altid at tænke ‘hvad nu hvis’. For mit vedkommende var tidspunktet perfekt. Jeg havde lige afsluttet studie i januar, jeg havde med to jobs sparet en del penge op og var flyttet hjem til mine forældre, så jeg ikke havde en lejlighed eller husleje at tænke på mens jeg er væk. Det eneste der manglede var at jeg selv blev helt klar, og helt ærligt, det kunne jeg sgu ikke vente på.

Jeg plejer at huske mig selv på devisen “Hvis du er bare lidt mere spændt end du er bange, så gør det!” Nogle ting bliver du bare aldrig helt klar til, men hvis du ikke gør noget ved det, vil det måske altid hænge over dit hoved. Det er som regel de situationer i livet som er skræmmende, der er de mest betydningsfulde.

Nu sidder jeg her cirka halvanden uge inde i mit ophold i New York, meget meget glad og taknemmelig for hvordan tingene foreløbigt har udformet sig. Halvanden uge er jo ingenting, det føles stadig lidt som en ferie. Jeg har ikke det vilde grundlag at basere noget på endnu, men den korte tid jeg har været her, har jeg allerede fået oplevet smykke-industrien indefra på helt tæt hold, jeg bor på et værelse hos den sødeste danske familie og jeg har ind til videre haft for travlt til at være ensom eller sådan rigtigt kede mig. Min tvillingesøster kommer og besøger mig i april og min veninde har netop booket fly til New York for at besøge mig. Helt galt står det altså ikke til, men lige nu er det hele også bare nyt og spændende.