Vil lige vise jer min nye Vita eos mini fjerlampe. Synes faktisk er rigtig fin at have stående på en lille fod på bordet. Lige nu står min lampe på mit lille sofabord, og den lyser faktisk så fint op at jeg sagtens kan sidde og læse ved den om aftenen. Selvfølgelig afhænger det også af hvilken pære der er i, men min grå fjerlampe, som jeg har hængende i loftet med en sparepære i, giver i langt højere grad en hyggebelysning. Har faktisk heller ikke en gang fået vist jer den før nu, men fik i fødselsdagsgave tilbage i maj. Ikke fordi jeg ikke har fået den hængt op, men fordi jeg egentlig ikke lige havde fået taget nogle billeder af den før nu. Som regel er det mere mit tøj jeg tager billeder af, og ikke alt mit interiør, men med mit job hos Bekko.dk, er min interesse for interiør og boligindretning også vokset. Jeg ser jo ligesom alt det nyeste og bliver let fristet, og når mit job går ud på at finde inspiration og give inspiration videre, opdager jeg også tit cool måder at indrette eller lave noget DIY på.

Hvad synes I om lamperne? Jeg kan ikke vælge hvilken en jeg bedst kan lide, men okay det behøver jeg jo heller ikke. De komplimenterer hinanden så fint, og så er de rare at have, med de mørke tider vi går i møde. Hvor bliver det i øvrigt allerede hurtigt mørkt om aftenen nu. Jeg bliver sådan helt overrasket hver aften. Måske fordi vejret er så varmt og sommerligt om dagen. I går aftes sad jeg ude med min veninde og grillede skumfiduser over bål, og klappede dem sammen med mariekiks og pålægsschokolade. Mums hehe. Det var simpelthen så hyggeligt og vi bemærkede slet ikke mørket falde på, før vi lige pludselig sad i tusmørke. Personligt er jeg glad for at vi har det her fine vejr i september, men det er nok også fordi jeg har arbejdet næsten non-stop hele sommeren, og nu har jeg endelig lidt tid til at være ude og slappe af. Eller jeg vælger i hvert fald at tage mig tiden, og så snupper jeg lidt studiebøger med ud på solsengen.

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...