Jeg har tidligere lavet et indlæg med 10 sådan rimelig tilfældige facts om mig. Jeg synes egentlig selv det er meget sjovt at læse hos andre bloggere, fordi man har ét bestemt billede af dem, men når man læser nogle lidt skøre og anderledes ting om dem, så tilfører det bare lige lidt ekstra personlighed og et bedre indblik i hvad det er for en person, som sidder bag skærmen. Noget skævhed.
Jeg læser som regel blogs der handler om mode, og det at de handler om mode er jo grunden til at jeg læser bloggen, men det at man kan se at der ligger noget personlighed bag, det giver ligesom et eller andet. Det handler ikke bare om noget perfekt og uopnåeligt, men om en person man rent faktisk kan relatere til.

Nå men ville egentlig bare give jeg 10 random facts om mig.

  1. Jeg har aldrig nogensinde ejet et par converse
  2. Jeg har været ude at flyve 38 gange – hvis man tæller både hen- og hjemrejse med
  3. Min tøjgarderobe er kun ca. halv størrelse af hvad min tvillingesøsters er
  4. Jeg drikker stort set aldrig sodavand (medmindre det er blandet med alkohol)
  5. Til gengæld har jeg en flaske vand med mig over alt. Jeg drikker f.eks. en tår vand  efter ca. hver anden bid mad jeg indtager. Kan ikke lade være
  6. Jeg har været i Lalandia stort set hvert eneste år siden jeg var 2 år gammel
  7. Jeg impulsshopper meget sjældent, men gemmer i stedet mine penge til shoppingture i udlandet. Det giver mig et eller andet…
  8. Jeg drømmer om at tage et højskoleophold i udlandet på f.eks. Hawaii, De Dansk Vestindiske øer, I Miami eller New York
  9. Jeg har haft den samme telefon i omkring 4 år nu, nemlig min metallic mørkelilla motorola klaptelefon, som jeg i tidernes morgen købte fordi den var så pææn. Bliver jævnligt ‘mobbet’ med den af familie og venner
  10. Jeg føler mig tit utilpas i høje hæle, fordi jeg er så høj i forvejen, og hader når alle (også alle fyrene) bliver lavere end mig. Jeg synes det er ucharmerende’

 

Hvis I har lyst til at læse de andre 10 facts om mig, som jeg tidligere har delt med jer, kan I klikke her.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...