My go-to heels at the moment
Så ramte vi september og dermed efterårets officielle indtræden. Her i New York kan man virkelig mærke et fald i temperaturerne, specielt om natten. Dog har vi stadig solrige dage hvor stængerne kan luftes, og der har da også været et par dage, hvor jeg har kunnet ligge ved poolen. Krydser fingre for at det ikke er helt slut. Selvom jeg ikke er fan af koldt vejr, så har jeg dog på fornemmelsen at september bliver en god måned. For det første så starter New York fashion week i dag, og for det andet så rejser jeg snart til Danmark i knap tre uger. Mine dage i Danmark er næsten allerede helt booket op med aftaler, men jeg glæder mig virkelig til dem alle!
Jeg ville egentlig bruge indlægget på at snakke lidt om mine mules fra Nine West. Ikke at de er nye, for jeg købte dem faktisk tilbage i foråret en gang. Det er bare de sko jeg har brugt en del på det seneste når jeg har skulle noget, f.eks. ud og spise eller ud og have en drink i byen etc. Jeg tror også næsten at de ryger på her til modeugen. Jeg er så heldig at være inviteret til et par shows og nogle events, og da jeg ikke har deltaget i NYFW før, så takker jeg med stor entusiasme ‘JA!’ til alt det jeg kan. Glæder mig til at dele det med jer.
Skoene her har en rigtig fin højde til at kunne gå i dem mere end et kvarters tid, og så er jeg vild med hvordan noget af hælen er udformet i plexiglas. Dog tror jeg at mine mules ryger med i kufferten hjem til Danmark. Jeg skal nemlig have skiftet sommergarderoben ud med store strik og varme støvler. Derfor er det med at få dem brugt lidt mere, inden de for alvor pakkes ned og går i vinter hi de næste måneder.
Hvor er de fede !! 😀
Glæder mig til at følge med i Fashion week <3
Tak søde!
Ja glæder mig også til at opleve det 😀