Som jeg tidligere har teaset om, så får I her nogle billeder fra min kusine Stinas lejlighed. På de 64 kvadratmeter hun bor på, har hun stue, soveværelse, køkken, badeværelse og entré. En pæn størrelse lejlighed hvis I spørger mig. Stina kan godt lide at bo enkelt og så går hun op i at der er hyggeligt. Jeg er specielt ret vild med hendes sofa arrangement. Det er indbegrebet af hygge med chaiselong hvor man kan smække benene op, tæpper, stearinlys og blomster. Og så synes jeg sofabordet er så smukt!

Som I kan se, har Stina en rummelig stue med både plads til sofa afdeling og spisebordsafdeling. Og så har hun en fin harlekin reol, som jeg misunder hende lidt – elsker kombinationen af sort og hvid, og at den har mange forskellige rum.

Jeg håber at I kan danne jer et nogenlunde billede af lejligheden ud fra de billeder jeg har taget.

Nu vil jeg smutte, så jeg kan nå at gøre mig klar inden jeg skal til min venindes fødselsdag 🙂

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...