Outfit details:

Knit: H&M // jeans: Global Funk //bag: Rudi & Harald Nielsen // shoes: Keds // Watch: Skagen // ring: Accessorize // earrings: Butler & Wilson

Dette var hvad jeg havde på i torsdags, da jeg var på café og drikke kaffe med søde piger og i biografen bagefter. Der er altid så koldt i biografer, så selvfølgelig skulle min nye strik på. Har allerede brugt den en del faktisk. Den fælder virkelig(!), men ih hvor er den dejlig og vamset.

Vi så ‘Sover Dolly på ryggen?’. Normalt er jeg ikke så meget til nyere danske film, da jeg synes de ofte er ret platte. Har dog på forunderligvis formået at være inde og se hele tre danske film i denne måned. F.eks var ‘Den skaldede frisør’ lige præcis det jeg ville bruge til at betegne sådanne danske film – rimelig meget hvad jeg havde regnet med; lidt dogme agtig, forudsigelig, tilføjet dansk humor blandet med seriøsitet.

Da der var halv pris-biografdag landet over, var jeg inde og se ‘Kapringen’. Den var naturligt nok meget seriøs, og også spændende. Den var en smule mindre dramatisk end jeg havde regnet med, men jeg tror den skildrer virkeligheden ret godt.

‘Sover Dolly på ryggen?’ synes jeg bare var skide sjov. Den er selvfølgelig også fyldt med plathed, men samtidig også super talentfulde skuespillere, som Nicolai Lie Kaas, Sidse Babett Knudsen og Lene Maria Christensen. Vi sad virkelig og grinede nærmest hele filmen igennem. Klart anbefalelsesværdig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...