Jeg kan se at mange af mine bageopskrifter, og specielt den opskrift jeg postede med cupcakes uden æg får en del sidevisninger. Så derfor vil jeg nu poste endnu en opskrift på cupcakes uden æg.

18 stk.
Du skal bruge:
200 g. hvedemel
2 tsk. bagepulver
125 g. sukker
31/4 dl. minimælk
1 dl. solsikkeolie
ca. 50 g. mørk chokolade (min. 70% kakaobestanddele)

Fremgangsmåde:
Forvarm ovnen til 180 grader. Sigt mel og bagepulver ned i en skål, og rør sukkeret i. Tilsæt mælk og olie, og pisk det hele til en jævn dej. Hæld til sidst chokoladestykkerne i og pisk et par sekunder. Hæld forsigtigt dejen i en metal form foret med papirforme og bag 15-20 minutter. Vend derefter kagerne ud på en rist hvor de kan køle af.

Butter frosting:

250 g flormelis
80 g meget blødt smør (gerne Lurpak)
1/4 dl. minimælk
1 tsk. vanille sukker
Pisk flormelis, vanillesukker og det bløde smør sammen med en elpisker. Tilsæt mælk lidt af gangen ( brug ikke mere end der står, så bliver frostingen for tynd). Jo mere der piskes, jo lettere og luftigere bliver frostingen.
Påfør frostingen ved at hælde den i en sprøjtepose med kagetyl. Tryk frostingen nede i spidsen af posen og begynd at ‘glasere’ cupcakesne fra yderkanten og rundt ind mod midten.
Lækre og svampede cupcakes! Ps. de er virkelig lækre når de lige er kommet ud af ovnen og chokoladen stadig er smeltet!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...