I torsdags, da jeg var i London, var jeg jo så heldig at få fat i nogle lækre ting fra H&M;’s designsamarbejde med Versace. Ydermere var jeg så heldig at få lov at tage nogle billeder af kollektionen der inde. Som I kan se på billederne kan man se meget af loftet og uden om ‘butikken’. Det er fordi det var inde i storcentret Selfridges (den bedste sammenligning her hjemme ville være Illum). Så butikkerne er nærmest større eller mindre stande.

Jeg stod op kl. 7 torsdag morgen og gjorde mig klar inden jeg smuttede ned i hotellets restaurant og tog en crossaint i hånden, og derefter skyndte mig ned for at tage bussen ind til Oxfordstreet. H&M; butikkerne åbnede op for kollektionen kl. 9:00. Først var jeg faktisk gået hen til en anden H&M; på Oxfordstreet, hvor jeg fik et armbånd på (ligesom turpassne fra Tivoli) hvor der stod jeg skulle ind kl. 10:05 og fik at vide jeg bare kunne gå ned og købe mig en kop kaffe og morgenmad mens jeg ventede. Jeg trippede hastigt hen til Starbucks og købte en latte at vågne på, og så tænkte jeg at jeg lige ville smutte ned forbi Selfriges for at se hvor lang køen var der. Der nede fik jeg at vide at jeg kunne komme ind kl. 9:30, så jeg valgte da selvfølgelig at blive der.

Jeg fik købt 2 ud af de tre items jeg havde i kiggerten, så det er jeg tilfreds med. Det ene var læderjakken, som I kan se en pige prøve på billede 4. En læderjakke er en virkelig god ting at have i sin basisgarderobe, da den holder længe både hvad trends  og kvalitet angår. Så de penge er (forhåbentlig) givet godt ud. Den anden ting jeg købte var armbåndet som I kan ane på billede 7. Det er super smukt og perfekt til årets julefrokoster.
Smider billeder ind af dem snarest, så I kan se dem ‘live’.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...