Kategoriarkiv: shopping

november 30, 2013 - 10:57

Tilbageblik på november 2012

Tid til at kigge tilbage på november sidste år. Vi kan vist lige nå det inden måneden rinder ud. Bl.a købte jeg disse støvler for et år siden, og jeg er stadig super glad for dem. De er gode både til hverdag og fest. Var også ude og spise lækker sushi med søde piger, og så har jeg fået foreviget lidt outfits.I november sidste år var jeg også i London med min søster og mine forældre. Det var en super hyggelig tur med bl.a. frozen yoghurt og shopping. Nåede også at stå i kø til Margiela for H&M kollektionen, men køen var så lang at jeg desværre ikke kunne nå ind og shoppe, hvis jeg gerne ville nå mit fly hjem til Danmark. Ærgrer mig stadig over at jeg ikke fik fat i ankelstøvlerne og paillet bukserne.I London var shopping centre og gader fuldt pyntet op til jul, og det hele var bare lige en tand mere idyllisk og hyggeligt. Til gengæld mindede vejret ikke om jul og vinter. Den ene dag gik vi uden jakker. På vej til Oxfordstreet kom vi forbi den smukkeste park fyldt med efterårets farver, og egern overalt selvfølgelig. En ting man næsten skal opleve i London er musicals. Vi var inde og se “We will Rock You”. I kan læse mit review her.Victoria’s secret skulle vi også i nu vi var i London. Man bliver dog lidt nærrig når man kender priserne på deres undertøj i USA, så det blev kun til lidt fine trusser. Men til gengæld er de også super behagelige. Primark er også et must når jeg er i London. Foruden en masse julegaver røg disse bløde uld sokker også med hjem der fra. Og så havde jeg en lidt underlig ting med hjem fra London også. Nemlig renseribøjler. Nok kan de købes mange steder her hjemme. Bl.a i Søstrene Grene. Men vi gik ind på et renseri derovre og købte dem til 10 pence stykket. Det er altså lige under 1 kr. pr. bøjle. Bøjlerne er helt nye, og vi kunne købe så mange vi ville.

Hvis I har lyst til at se mere til hvad der skete et år tilbage, bl.a nogle af alle mine London køb, det hotel vi boede på, min London shoppingliste eller et review af et ebay køb jeg gjorde mig sidste år, så kan I klikke her.

Skriv kommentar 0 Kommentarer
oktober 13, 2013 - 12:02

New jeans

Disse to par jeans købte jeg da jeg var i USA. Jeg er og har nok altid været en jeans-pige, men de sidste ca. 2 år er jeg faktisk blevet mere og mere en strømpebuksepige. Dagene hvor jeg går med jeans tæller dog stadig flere end dagene hvor jeg går med strømpebusker. Vi kan dog ikke komme uden om at strømpebukser altså bare er mere behagelige, og så kan man iføre sig fine kjoler og feminine nederdele. Jeans er jo ikke den mest komfortable stykke beklædning, må man sige, men de har altså bare en evne til lige at give en god popo, og så kan man få så mange forksellige modeller; skinny, high-waisted, boot-cut, slim-fit, boyfriend etc. Begge disse par sidder meget stramt, og derfor virkelig godt også. Ens ben syner slankere, numsen er lige løftet, og man får bare det der rå og afslappede look.

Begge par er købt i Macy’s. Det kan føles ret rodet at kigge efter tøj der inde, men hvis man virkelig leder (og bruger lang tid) kan man finde mange gode sager. Disse to par jeans var i hvert fald ikke det eneste jeg kom hjem med der fra. Jeg er især vild med vasken og den mørke farve på Ralph Lauren jeansne, og så er jeg ret vild med det ’slidte’ vintage lignende mærke på dem.

Skriv kommentar 0 Kommentarer
september 16, 2013 - 21:34

New interior

Har lige klikket min yndlingsstol hjem. Nemlig ghost stolen fra Phillippe Starkc by Kartell. Ja selve stolen og desginet er jo ingen nyhed – den kender alle efterhånden, og den er da heller ikke som sådan et nyhed i mit hjem. Jeg har jo nemlig en i forvejen, som jeg i sin tid købte til mit skrivebord, men jeg har altid ønsket mig dem som spisebordsstole ved et smukt træbord. Da jeg for nogle måneder siden fandt ud af at jeg var kommet ind på mit studie, og derfor skulle flytte i egen lejlighed begyndte jeg at overveje om jeg skulle købe tre mere af de smukke stole, så jeg havde til mit spisebord. Jeg har dog fundet nogle cool retro taburetter, så jeg nu kan have to taburetter stående skråt over for hinanden og to ghost stole skråt over for hinanden. Så kan det være jeg skifter tauretterne ud med endnu et par ghost stole med tiden 🙂

Jeg har købt min stol hos designfields.dk, hvor der iøvrigt ofte er penge at spare hvis man selv henter sin vare. Butikken ligger dog i Næstved, og da jeg lige flyttet til Jylland har jeg ikke rigtigt mulighed for at hente den. Så jeg har bare bestilt min på deres webshop. Fragten er heldigvis også gratis. Det var der jeg købte min ghost stol sidste gang, så da jeg besluttede mig for at jeg ville købe mig en til, gik jeg direkte til Designfields’ hjemmeside. Jeg har det bedst med at handle på websider, som jeg kender og har gode erfaringer med. Jeg kan i hvert fald klart anbefale designfields.dk, hvis I selv er på udkig efter et Kartell møbel eller andet interiør.

I kan finde Kartell Louis Ghost chair her, hvis I er interesserede 🙂

Skal nok se om ikke jeg kan få taget et par billeder af spisebord og stole og få smidt op på bloggen, så snart jeg har modtaget min nye stol.

 

Skriv kommentar 0 Kommentarer
september 12, 2013 - 15:28

Just ordered…

Okay ved godt at sommeren lige er slut og det virker lidt malplaceret med et par pang blå sandaler her i september, men kunne simpelthen ikke stå for disse ruskinds babies fra Black Secret. Synes den azurblå farve er så fin og så er jeg lidt vild med det brede stykke over foden. OG så var de på udsalg! De skulle gerne være mig i hænde inden for ganske få dage, så måske jeg kan nå at gå lidt med dem inden det bliver for koldt. Jeg går i hvert fald stadig i sandaler næsten hver dag. Og i dag er vejret jo også super skønt. Havde ellers lovet mig selv ikke at shoppe i meget lang tid efter at jeg har været i USA og brugt en masse penge + jeg lige er flyttet i egen lejlighed med medfølgende udgifter. Jenni, Jenni. Men altså de var jo på tilbud. 😉

 

Skriv kommentar 0 Kommentarer
august 16, 2013 - 11:40

Efterårs favoritter

 

Vi kan ikke rigtigt komme uden om at sommeren er ved at være slut, og efteråret er på vej. Selvom jeg hader at gå den mørkere og koldere tid i møde, så glæder jeg mig denne sæson til at iføre mig strik, læder og masser af glimmer. Jeg har været inde på Magasins hjemmeside og udvælge nogle af de styles, som jeg allerhelst ville gå efteråret i møde med. Et par loose fit læderbukser har jeg, som I ved, længe været på udkig efter. Disse fra designers Remix ville være helt perfekt til efteråret med små silketoppe og strik udover, tilsat efterårets lækre ballerinaer eller et par sorte stiletter. Faktisk så tror jeg at et par loose fit læderbukser må være et efterårs must-have for mit vedkommende. Måske min næste investering.

De stramme nederdele holder også denne sæson, og specielt business looket er populært. Denne sæson er jeg all about the feminine silhouette, og går efter kjoler med taljefokus, stramme nederdele, strømpebukser og mørkelilla eller bordeaux negle.

Magasin har et hav af lækre efterårsstyles fra mærker som Billi Bi, Day Birger et Mikkelsen, Whiite, Coccinelle og Designer Remix – sidstnævnte en af mine favoritmærker. Se tøj online på Magasin.dk.

Har I nogle must-haves til den kommende sæson?

Skriv kommentar 4 Kommentarer
august 11, 2013 - 15:55

New in

Dette cool net købte jeg igår i Kadarshian søstrenes butik Dash i Miami Beach. Jeg synes det er ret fedt. Når man ikke lige har moneterne til en kviltet 2,55’er, så er dette net en ganske fin erstatning. Glæder mig til at tage det i brug. Det er fra mærket Thursday Friday, som også lavede det populære net med Birkin tasken.

Skriv kommentar 0 Kommentarer
august 9, 2013 - 14:08

New arm candy

Jeg har fået købt lidt nye sager til at pynte om håndledet. Et fint ur i rosa guld fra Skagen og et tyndt armbånd fra Marc by Marc Jacobs. Uret er købt i Miami og armbåndet købte jeg, da vi var på ’sex and the city’ tur i New York. Jeg synes de komplimenterer hinanden meget godt, og uret er jo nærmest et smykke i sig selv. Skal se om jeg kan snuppe nogle mere detaljeret billeder af det og vise jer en dag.

Skriv kommentar 0 Kommentarer
august 6, 2013 - 14:37

New glitter sandals

Endnu et lille hej fra Miami. Jeg har fået shoppet en del her ovre, men faktisk har jeg ikke fået købt ret meget af det der var på min shoppingliste. Disse fine glimmer sandaler købte jeg i Mango forleden. De bliver fine til kjoler når vi skal ud og spise eller i byen. Et par andre sko jeg også har fået købt, er en model jeg længe har været på udkig efter. I kan se dem på Instagram 🙂

Skriv kommentar 0 Kommentarer
juli 8, 2013 - 12:17

Primark hos Asos

Har I set at det britiske high street mærke Primark nu forhandles hos Asos? Jeg opdagede her den anden dag, og det virker til at være lige så billigt som i Primarks fysiske butikker. Den grønne sporty kjole koster f.eks. kun £6 og denimskjorten, som jeg iøvrigt er ret vild med, koster hvad der svarer til lige under 90 kr. Hvis ikke det var fordi jeg havde shoppestop og meget snart skal til USA, så havde jeg klikket denimskjorten hjem. Jeg har en mørkere en, men en lys ville være perfekt til hvide blonde nederdele og små shorts her om sommeren. I kan finde Primarks tøj her, hvor de har tøj til både mænd og kvinder.

Et af mine outfits er forresten blevet udvalgt til dagens outfit på firsthand.dks facebookside. Hvor er det skønt altså 🙂

 

Skriv kommentar 4 Kommentarer
juli 4, 2013 - 16:35

USA shoppinglist

Bikini here // running shoes here // bra here // movie here // lace bustier here // sunnies here // sportsbras here // leather bag here // leather purse here // loose fit leather pants here 

Nu varer det jo ikke ret længe før jeg rejser til USA, og jeg er for længst begyndt at skrive ned hvad jeg gerne vil købe derovre. Nu har jeg lavet en collage med nogle af de ting, som jeg helt sikkert skal på jagt efter. På den måde har jeg også fået søgt en hel del på nettet, så jeg ved mere præcist hvad jeg skal holde øje med.

Vi har alle tre et must om at vi SKAL i Victoria’s secret! Udover at de har noget af det mest behagelige undertøj, så har de jo også en masse smukke bikinier. Den på billedet ville jeg bestemt ikke have noget imod at eje. Træningstøj er helt sikkert også noget af det jeg skal have en masse med hjem af fra USA. En masse fine toppe og sports-bh’er i flotte farver.

Et par læderbukser med loose fit vil jeg så gerne have i min garderobe – de vil bare være helt perfekt til efterårssæsonen. Og så skal jeg også have mig nogle fine og feminine shorts i tyndt stof. Og en Mulberry har jeg altid drømt om. Især Lily tasken er rigtig fin. Skal i hvert fald klart lure nærmere i både New York og Miami efter sådan en sag.

Glæder mig sådan til jeg er derovre, så jeg kan opleve, shoppe og bare nyde livet. Og glæder mig selvfølgelig til at dele min rejse og forhåbentlig en masse tips med jer <3

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Skriv kommentar 0 Kommentarer
Follow on Bloglovin

Find opskrifter

Madblogstoppen

Follow me on Instagram