Kategoriarkiv: New York

november 21, 2017 - 16:51

Park Avenue strolling

Jeans / Only, sweater + loafers / H&M, bag / Aimee Kestenberg, shades / Karen Simonsen x Prego Eyewear, belt / Gucci

Efteråret har for alvor ramt New York, så mine striktrøjer er i konstant rotation i øjeblikket. Jeg er virkelig ikke fan af koldt vejr, men jeg elsker hyggen ved at købe mig en kaffe to go, til at varme hænderne og halsen på, og så bare vandre rundt i New Yorks gader. Billederne her var Christina så sød at skyde, da jeg mødtes med hende i hendes frokostpause en dag. Hun arbejder ikke ret langt fra det smukke Park Avenue, så det var oplagt at skyde lidt billeder der. Det er rigtig rart vi kan gøre det på den måde, i perioder hvor vi begge har travlt. Det er så hyggeligt at ses med andre blogger veninder – også selvom det nogle gange kun er en times tid, der kan rives ud af kalenderen.

Jeg synes november er fløjet afsted allerede. Jeg har mine forældre på besøg i disse dage, så den sædvanlige blogging tid, bliver primært erstattet af sightseeing, shopping og hygge i deres selskab. Forleden var vi inde og se forestillingen Christmas Spectacular starring the Rockettes inde i Radio City Music Hall. Der var ikke så stort fokus på handlingen, men virkelig flot show, med gode chancer for at komme i julestemning. Hvis I følger med på mine Insta-stories (byjennip), så har I måske set at jeg har postet lidt stemningsvideoer fra stormagasinernes smukt pyntede julevinduer. New York City er så småt ved at være klar til julen. Der er virkelig en helt særlig stemning i byen ved juletid – specielt om aftenen hvor alting bare lyser op i mørket. Det er virkelig fint! Kan ikke vente til efter Thanksgiving, hvor juleriet for alvor begynder.  

Byjenni.dk park avenue

English / The fall has really hit New York now, so all of my sweaters are on constant rotation. I’m not a big fan of cold weather but I like the coziness about buying a hot latte to go and then just walk around the streets in the city. There’s just always something to look at. I shot these photos with Christina when we met in her lunch hour one day. She works really close to Park Avenue so it as a no-brainer deciding to go shoot a few outfit photos in this beautiful street. It’s really convenient that we can meet up like that in times where we are both busy. I love meeting up with my fellow blogger girls, even if it’s only for an hour sometimes. 

I can’t beleive we are almost through with November. where did time go?! I have my parents visiting in the city these days so my usual blogging tiime has been replaced with sightseeing, shopping and their company. we kind of started the Christmas early by going to the Radio City Music Hall and see the Christmas Spectacular show starring the Rockettes. It’s certainly a good opportunity for getting your Christmas spirit on! Those of you who follow along on my Insta stories (byjennip) might have seen my little videos of the Christmas decorated windows at both Macy’s and Lord & Taylor. New York is slowly getting in the Christmas mood.. All the lights at nightt are quite stunning. Can’t wait till after Thanksgiving when the Christmas begins for real.

 

Skriv kommentar 2 Kommentarer
november 11, 2017 - 08:36

5 ting New York har lært mig

ting New York har lært mig

Jeans / Only, sweater / H&M (more colors here), coat / Soyaconcept, belt / Gucci, bag / Mango, boots / Ecco, sunnies / Karen Simonsen x Prego Eyewear

Man finder ud af flere og flere finurligheder jo længere man er her i New York. Nedenfor har jeg derfor delt nogle ting, som jeg i min tid herovre har fundet ud af. Måske nogle af jer kan genkende noget af det?

Fake it till you make it

Det er simpelthen et råd jeg har fået flere gange her ovre. Er jeg usikker på noget, skal jeg bare lade som om, jeg ved hvad jeg taler om. Hvor vi i Danmark ofte ikke er så gode til at tale os selv op, så gør amerikanerne altså et fremragende job på det punkt. Ét er hvad man siger man kan, noget andet er selvfølgelig hvad man rent faktisk kan. Jobmarkedet er så konkurrence præget i New York, så derfor er det med at sælge sig selv bedst muligt. 

Cat-calling

Du kan som kvinde ikke undgå at blive cat-called når du går på gaden. Det er virkelig ubehageligt ikke at kunne gå på gaden eller i fitnesscentret uden at man bliver overbegloet og tiltalt af fremmede mænd. Selv på mine grimmeste dage med morgenhår, ingen make-up og jogging tøj oplever jeg det, og jeg er ikke alene om det. Jeg kender flere som ofte udsættes for cat-calling. Ofte foregår det i neighborhoods som Harlem eller steder hvor der bor mange hispanics. For det meste er det ‘bare’ sætninger som ‘hey beautiful’ eller ‘nice legs’ efterfulgt af et elevatorblik eller et sleskt smil, men jeg er simpelthen ikke vant til det fra Danmark, så jeg bliver bare ukomfortabel. Min erfaring er at man skal ignorere det, da det åbenbart er et forsøg på opmærksomhed. 

Serviceminded – not so much!

Alle andre end dem der rent faktisk er ansat til at hjælpe, er søde og hjælpsomme hvis du har et spørgsmål eller problem. Du kan sagtens forvente at personalet inde i en butik står og snakker internt om en date den ene var på dagen forinden, imens de betjener dig.

Flatter will get you anywhere

Lige så nemt amerikanere har ved at være stolte af ting de har opnået, lige så gode er de til at rose andre. Det kan være alt fra en random på gaden, som komplimenterer dit outfit, til folk der imponeres over ting du har opnået. Roser du dem, tager de også gerne glædeligt imod, og har ingen problemer med at uddybe det de er stolte af.

NYC really has that je ne sais quoi

Nok ikke alle vil være enige med mig i dette udsagn, men jeg er sikker på at der er andre end mig, der bare er faldet for byen, uden helt at kunne sætte ord på, hvad det præcist er. Jeg tager nogle gange mig selv i bare at smile på gaden. Som f.eks. forleden dag da jeg kunne gå i shorts og sandaler på en november dag! Jeg tror mest af alt at jeg smiler af ting, som jeg oplever for første gang. Jeg er vant til at det er hundekoldt i Danmark i november for pokker! New York har bare et eller andet udefinérbart over sig, som gør byen så attraktiv, a certain something, den der je ne sais quoi.

__________

Hvis I vil læse om flere af de erfaringer jeg har gjort mig i New York, så kan I læse indlægget her tilbage fra april, med 8 ting jeg har lært om New York.

 

 

Skriv kommentar 0 Kommentarer
november 7, 2017 - 08:17

Louis Vuitton Exhibition and a summery outfit in November

volez voguez voyagezBlogger in SoHo

Dress / Pieces, knit / H&M (more colors here), boots / Nine west, bag / Mango, sunnies / Karen Simonsen x Prego Eyewear

Hvis jeg lige må starte indlægget her med at rose mig selv, så vil jeg (meget apropos mit indlæg i sidste måned) lige pointere hvor god jeg har været den sidste måned til at få blogget. Lige for tiden er jeg bare inde i en god rutine ift. at koordinere blog og arbejde, så jeg får givet den lidt ekstra gas på begge fronter i øjeblikket. Jeg må indrømme at det også tydeligt kan ses på mine besøgstal, at bloggen har været højere prioriteret på det sidste, og det motiverer mig jo bare til at fortsætte den gode rytme. Dog ved jeg at jeg i næste uge ikke får meget tid til bloggen, da mine forældre nemlig kommer her til New York og besøger mig. Det glæder jeg mig meget til. Derfor satser jeg derfor på at være ude og opleve byen i deres selskab de dage de er her.

Forleden var jeg med en veninde inde og se den Louis Vuitton exhibition som er i New York nu og frem til 7. januar 2018, og det kan i den grad anbefales hvis I er i byen i den periode. Altså selvfølgelig hvis I interesserer jer for mode og brandets historie. Det var helt gratis at komme ind (men husk dog at booke en tid online alligevel, da der er kø udenfor), og alligevel havde de gjort meget ud af det hele. F.eks. havde de lavet et virtuel subway station, hvor man kunne vente på LV-toget, og de forskellige rum var delt ind i temaer med tog, skib, propelfly etc. Det var virkelig fint at kunne se en masse af Louis Vuittons helt gamle designs af kufferter, kjoler og tasker, blandet med brandets nyere designs. Du kan booke billetter lige her, hvis det har interesse.

Apropos mit outfit, så lægger det lige op til en lille snak om vejret endnu en gang. Jeg er vist begyndt at nævne vejret ret ofte i mine indlæg, et lidt for nemt emne at hive op. Klassikeren når man ikke ved hvad man skal snakke om, men jeg er simpelthen bare forundret over det crazy november vejr vi har her i New York. I fredags kunne jeg gå ude med bare ben, og have det for varmt i min store trøje. Det var d. 3. november og 23. grader. Bladene var brune og faldet af træerne!! I denne uge lover de dage med 6-7 grader! Yeiks! Hvordan skal man kunne nå at vænne sig til disse vejr skift?!

Jeg har forresten fået en kategori på bloggen der hedder ‘New York‘ hvis I specifikt er interesserede i mine New York indlæg. Det er en god blanding af guides, anbefalinger, tanker om at flytte hertil, mine erfaringer med byen, pæne outfit locations etc.

Louis Vuitton exhibition nyc

 

Skriv kommentar 6 Kommentarer
november 5, 2017 - 17:24

Tanker og overvejelser inden jeg flyttede til New York

New York plakat Desenio

I sommers fik jeg plakaterne her i fødselsdagsgave af min tvillingesøster, og de beskriver egentlig meget godt, hvad jeg vil sige med indlægget her, og så er det en super god reminder at have til mig selv. Inden jeg i februar rejste her over, gjorde jeg mig en hel del tanker omkring hele min situation med at skulle flytte til New York. Efter praktik og bo-situation var på plads, blev det hele meget virkeligt og kom pludselig meget tæt på. En masse tanker fløj gennem mit hoved i ugerne op til, og for bedre at kunne samle mig om dem, så skrev jeg dem ned. Det er der nu kommet et blog indlæg ud af. Jeg ville ikke rigtig dele alle de her tanker, før jeg havde mulighed for at kunne sætte dem i perspektiv, og det synes jeg at jeg kan nu, godt 8 måneder inde i mit New York eventyr.

Inden jeg rejste her over havde jeg været i New York to gange forinden. En gang i sommeren 2013, hvor jeg var her i ganske få dage inden turen gik videre til Miami, og så var jeg her igen på en studietur i foråret 2014. Jeg har nok siden jeg var 15-16 år drømt om at komme til New York. Jeg kan i hvert fald huske at jeg allerede dengang klippede artikler og guides ud af aviser og magasiner, så snart jeg så noget om New York. Jeg tror lidt det startede, i takt med min fascination af ‘Sex and the City’. Efter mine rejser til New York, vidste jeg i hvert fald at det ikke var nok, og jeg begyndte at drømme om et lidt mere permanent ophold i byen.

Mine yndlingsserier er SATC og Gossip Girl. Jeg er nok stærkt inspireret af de to serier, som jo har NYC som set. Desuden er en af mine yndlingsfilm The Devil wears Prada, så at tage til New York og lave noget inden for modeverdenen lå næsten i kortene. Selvom New York var noget jeg drømte utroligt meget om, så kunne jeg heller ikke lade være med at stille mig selv spørgsmålet ‘vil jeg virkelig det her?’. Spørgsmålet er mest af alt opstået af frygt. Frygt for at der forventes mere af mig end jeg kan give. Frygt for at komme i praktik et sted jeg ikke er glad for. Frygt for at blive ensom i New York. Frygt for at være utilstrækkelig. Frygt for at min store drøm ikke var det jeg så inderligt havde håbet på.

Jeg fik tilbudt en praktikplads efter mit første job interview med et praktiksted. Jeg fik at vide at jeg var meget velkommen til at komme og være med på hendes team. Hun virkede helt vildt sød og mega cool og nede på jorden, men det virkede på en måde for let at få praktikpladsen, når hun bare sagde sådan. Nu var det bare op til mig at sige, ja tak og bekræfte hvornår jeg kunne starte. Hele beslutningen lå ligesom på mine skuldre. Hvornår ville jeg starte? Havde jeg overhovedet lyst til at tage afsted?

Jeg havde gået SÅ længe og drømt om at komme til New York, og når så tingene blev virkelige og kom tæt på, så fik jeg kolde fødder. Eller egentlig ikke rigtigt kolde fødder, for jeg besluttede at gøre det. Jeg tog afsted, men ikke jublende og med armene over hovedet. Det som jeg glædede mig så meget til, blev pludselig også virkelig frygtindgydende.

For en hel del år tilbage havde jeg en mindre god oplevelse da jeg boede i London og arbejdede der som au-pair. Jeg følte mig netop ensom og faldt aldrig rigtig til hos den familie jeg boede hos. Det gjorde at jeg i lang tid efter, ingen udlængsel havde. Jeg følte mig mest tryg hjemme med min familie, og havde ikke mod på at prøve en anden værtsfamilie i London. Selvom jeg havde en dårlig oplevelse med det, så er det i dag ikke noget jeg fortryder. Det blev en del af min udvikling, og der er mange ting fra den tid, som jeg er stolt af. Det var min første gang jeg rejste alene ud i verden, og selvom London kun er et par timers flyrejse væk, så var det et stort skridt for mig dengang. New York er meget længere væk og på en eller anden måde mere frygtindgydende at skulle rejse til helt alene for at bo. Måske mest af alt fordi det her er en større drøm, så tanken om at få en lige så dårlig oplevelse med at bo i New York, som med London, var ret skræmmende.

Jeg har hele tiden husket mig selv på at jeg altid ‘bare’ kan rejse hjem igen, hvis det ikke er mig eller jeg ikke trives. Jeg har dårlig erfaring med at give ting for mange chancer, og er med tiden heldigvis blevet mere konsekvent. Har man en dårlig oplevelse med noget, er man blevet den erfaring rigere, og man har gennemgået en udvikling i sit liv. Modstand kan være en sund ting, fordi man i det øjeblik indser nogle ting,og lærer af det. Jeg kan huske at jeg tænkte, at hvis jeg tager hjem før tid, så har jeg da de ekstra opsparede penge at bruge på en lækker rejse, eller på at komme godt på plads i Danmark igen. Jeg ville måske fortryde hvis jeg ikke tog afsted, men hvor stor er chancen for at jeg vil fortryde at jeg gjorde det? Jeg kan jo netop tage hjem hvornår jeg vil.

 I dag sidder jeg med et smil på læben, og er ovenud lykkelig for at jeg tog springet, og selvom jeg ved at New York eventyret har en udløbsdato, så vil det bare altid stå som et minde om en god tid. 2017 er seriøst fløjet afsted. Hvor blev tiden lige af?

Skriv kommentar 0 Kommentarer
november 1, 2017 - 08:01

Having a Gossip Girl Moment at the New York Palace Hotel

Gossip Girl new York PalaceLotte New York PalaceThe Palace NYC

Denim skirt / Zara, top / Joie, boots / Nine west, bag / Mango, hairband / Berggren Studio

Godmorgen og glædelig 1. november. Så fik vi overstået Halloween med besøg fra Trick ‘n’ treaters i vores bygning, og næste store højtid herovre er Thanksgiving. Jeg håber dog på at New Yorkerne snart begynder at jule lidt. Officielt starter julen først efter Thanksgiving d. 23. november, men jeg krydser fingre for at der kommer lidt julestemning over byen lidt før. Selvom jeg ikke er klar til koldere tider, så glæder jeg mig alligvel meget til jul. Måske fordi det er noget jeg forbinder med hygge, familie og samvær. Det kan man godt savne lidt ekstra, når man bor så langt væk hjemmefra.

Temperaturerne herovre svinger dog stadig en del. De sidste dage har det været 13-14 grader, regnvejr og blæst, og i morgen lover de 23 grader og sol igen. Det gør det om noget svært at klæde sig rigtigt på, men hvis der er noget jeg har fundet ud af de sidste 8 måneder om vejret i New York, så er det at det svinger helt vildt.

Dagen i dag står på fotoskydning med Christina inden arbejde, og i aften skal jeg i biografen og se ‘All I see is You’ – den med Blake Lively. Har I set den nogle af jer? Jeg synes umiddelbart den virker spændende, men også meget alvorlig, når jeg ser traileren. Og speaking of, så er billederne her skudt ved The Palace, hvor Serena jo bor i 1. sæson af Gossip Girl. Jeg skal helt sikkert derhen igen ved juletid, og se det kæmpe juletræ, der kommer til stå der. Jeg får julelys i øjnene bare ved tanken.

New York Palace hotel

 

 

 

 

 

Skriv kommentar 0 Kommentarer
oktober 27, 2017 - 08:54

En løbetur i Central Park og en ordentlig sports-bh

Pretty elite sports-bra

Sports-bh og løbejakke er sponsoreret af Hunkemöller

Jaa, jeg har igen fået lov at vælge mig lidt lækre sager fra Hunkemöller, og selvom de har så meget lækkert undertøj, så skal jeg altid ind og tjekke deres sports kollektion ud. Jeg synes nemlig ofte de har nogle lidt mere feminine styles end de klassiske sports brands. Denne gang faldt jeg ret meget for kollektionen af blogger Caro E. Hun har lavet nogle virkelig virkelig fine sports-bh’er – de fleste til lettere træning, og lige en enkelt med high support. Den nuppede jeg. De af jer der søger efter sports-bh’er med høj support, må lige som jeg være stødt ind problemet med at disse bh’er ikke er særligt kønne. Ofte har de en virkelig bred lukning med 4 hægter bagpå, brede stropper, er kedelige i farven og er generelt ret usexede. 

Bevares, funktionaliteten er vel det vigtigste, men det er altså også bare rart med træningstøj man føler sig godt tilpas i. Derfor blev jeg faktisk ellevild, da jeg så denne sports-bh på Hunkemöllers hjemmeside. Sådan julelys-i-øjenene-og klappende-hænder ellevild! Snittet er jo egentlig ret simpelt, lidt i stil med flere af deres andre level 3 sports-bh’er, men den vildt fine blonde deltalje på ryggen (kan ses bedre her), de røde/lyserøde farver og de formstøbte skåle giver bare lige dét, som jeg synes andre sports-bh’er til high intensity træning mangler. Desuden sidder den som den skal, når jeg løber.

Løbejakken klikkede jeg hjem, med et mål om at løbe mere ude i efteråret. Jeg har forresten også fået krydset en løbetur om søen i Central Park af listen, og wow hvor kan det anbefales! Det er virkelig befriende at løbe rundt om den flotte sø i de smukkeste omgivelser, omgivet af et par hundrede andre mennesker der også er ude for at nå en løbetur efter arbejde. Der er et eller andet helt vildt motiverende over det. Jeg må snart der ind igen og se efterårets præg på parken. Her bliver løbejakken god, da den varmer, men stadig har små lufthuller, så huden kan ånde. I kan se det bedre på billederne her.

Selvom jeg også er særdeles tilfreds med jakken, så har sports-bh’en altså bare fortjent mest spalteplads. Den koster 349 kr. (dog er der lige nu to HKMX produkter for 400!!). Efter min mening er den alle pengene værd, så jeg kan godt forså den er udsolgt i de fleste størrelser.

Et behov er blevet dækket, haha. Tak Caro E og Hunkemöller!

Favorit sports-bh

Skriv kommentar 4 Kommentarer
oktober 19, 2017 - 21:17

Om at leve i nuet og lave det der gør mig glad

byjenni.dk

at nyde tilværelsen og leve af min opsparing

Jeg får meget ofte spørgsmålene ‘hvad er det egentlig du laver i New York?’ og ‘Hvordan har du dog råd til at bo der?’. I forhold til bo-situation er jeg så heldig at bo hos nogle jeg kender, på den måde slipper jeg for de noget dyrere værelser Manhattan ellers har, og samtidig er det hyggeligt at bo sammen med nogle man kan lave en masse ting sammen med. Havde jeg skulle leje et værelse på Manhattan havde jeg skulle regne med at slippe $800-1200 for et lille værelse. Du får ikke meget for pengene hverken på Manhattan eller i Brooklyn, så havde jeg skulle finde noget der, havde jeg nok ikke haft råd til stadig at bo i New York på en meget lille indkomst.

De første tre måneder her ovre tog jeg et internship hos et jewellery brand, for at få noget mere arbejdserfaring og noget til mit CV, men efter det er min tid her ovre mere gået med sociale ting og at opleve byen. Det gjorde det lidt svært for mig at komme med et præcist svar på, hvad det er jeg laver i New York. En jeg snakkede med, jokede med at jeg bare skulle sige at jeg nød tilværelsen og levede af min formue, og selvom jeg grinede af det, kom jeg faktisk til at synes at den sætning beskrev min situation meget passende. Jeg nyder virkelig tilværelsen lidt ekstra, nu her hvor jeg kan. Formue kan jeg nok ikke ligefrem kalde de penge jeg lever af, men jeg har i hvert fald inden afrejsen til New York, arbejdet hårdt og sparet op til netop at kunne nyde min tid herovre.

Jeg rejste til New York på et tidspunkt hvor der ikke var noget der forhindrede mig i at tage afsted. Ingen lejlighed, kæreste eller børn, som kan være faktorer der gør det lidt sværere ‘bare lige’ at tage afsted. Jeg havde et job jeg skulle sige op, og venner og familie som jeg vidste det blev svært at skulle undvære i længere tid, men min drøm om at tage til New York, var for stor til at lade disse ting stå i vejen. Heldigvis har jeg besøgt venner og familie flittigt de gange jeg har været i Danmark, og flere har også besøgt mig i New York.

lav det der gør dig glad

Jeg lever meget efter princippet ‘lav det der gør dig glad’. Jeg er ikke god til at arbejde et sted jeg ikke trives eller med noget jeg ikke synes er sjovt. Det er måske også derfor jeg gik væk fra pædagogfaget, som jeg jo også har en uddannelse inden for. Jeg kan rigitg godt lide at arbejde med mennesker, men med større arbejdsbyrder og mindre tid til at nå det, har jeg oplevet hvordan det har tærret på kolleger. Stressede medarbejdere er bestemt ikke en god cocktail, og slet ikke for hinanden, så jeg endte med slet ikke kunne se mig selv arbejde længerevarigt inden for det fag.

Det jeg vil sige med det er at du ikke skal blive i noget du ikke er glad for, hvad enten det drejer sig om karriere, forhold, venskaber eller andet. Hvis du bliver i noget for længe, som du ikke er glad i, ender det med at gå ud over dig selv, og du udnytter ikke livets potentialer fuldt ud. Sommetider kan man være ‘tvunget ‘ til at lave noget man ikke er glad for, for at nå derhen hvor man gerne vil, men hvis dette job er med til at du kan nå din drøm, så er det et skridt i den rigtige retning. Bliv ved med at gå efter din drøm og søg hen mod det du gerne vil – det kan tage tid at nå målet, men så længe man bliver ved med at kæmpe for det, er der noget til at motivere en.

 

Skriv kommentar 4 Kommentarer
september 27, 2017 - 18:04

New York Fashionweek through my lense

Hakan Akkaya ss18 showNew York fashionweekNYFW

Så kom mit New York fashionweek indlæg endelig. Jeg fik faktisk ikke tage mit kamera med mig til de første fashionweek events/fester jeg var til, men til gengæld fik jeg taget stakkevis af billeder til nogle af de andre ting jeg var til. Eftersom det var min første modeuge i New York, så var jeg nok lidt ekstra spændt på det hele. Jeg var, meget forventeligt, ikke inviteret med til en helt masse, men bare det at der lå et par invitationer i min indbakke, gjorde mig lidt ekstatisk. Det var jo lidt stort! Ikke ‘bare’ Copenhagen Fashionweek. Jo, jo, jeg nyder at tage med til så meget jeg overhovedet kan presse ind, under Copenhagen Fashionweek, men New York fashionweek er bare noget særligt. New York er jo BYEN! Den by jeg så længe har drømt om at bo i og måske endda arbejde inden for modebranchen i. Hvorfor skulle NYFW ikke være lidt stort og betydningsfuldt for mig?

Min favorit må være Hakan Akkayas show ude på Skylight Clarkson Square. Hans show var præget af sort og hvidt, på mange punkter ret monokromt og skandinavisk, men han formåede at mikse materialer og lave iøjenfaldende snit, så det sorte og hvide blev yderst livagtigt at se på. Selvom kollektionen var imponerende, så er det halve af oplevelse altid setuppet; showet, lokationen, musikken, stemningen. Det hele var virkelig fedt, og jeg havde heldigvis en ret god udsigt fra min siddeplads. Skylight Clarkson Square er faktisk nogle store haller, så der foregår flere shows der ude samtidig. Det var et mega hyggeligt sted at gå rundt og vente på næste show, for de havde nemlg sørget for at man blev holdt beskæftiget i ventetiden. Du kunne gå ind i et rum og kigge på forskelligt interiør der var udstillet, du kunne lave din egen New York fashionweek video med E! i deres videobooth, du kunne hente lækker kaffe og andre forfriskninger hos Papyrus helt gratis, eller du kunne vælge at sætte dig ind i deres arbejds lounge med din computer og arbejde.


Byjenni New York fashionweek

Jeg nåede også med til et par kollektionsfremvisninger, og de kan virkelig være forskellige fra brand til brand. Blandt andet var jeg til en meget speciel og mærkværdig fremvisning hos Suzanne Rae nede i Chinatown. Til fremvisningen kunne man gå rundt blandt de hippe og kunstneriske typer og se og mærke på kollektionen, men det mest specielle var at man kunne gå ind i en slags boks, som skulle forestille at være en form for skriftestol, og så se designeren selv stå og danse i sit design, alt imens hun blev ved med at kigge en i øjnene. I en lille boks hvor Suzanne Rae og jeg kun var adskilt af en rude, var det ekstremt grænseoverskridende at stå med hendes blik lige på mit. Ret provokerende, men jeg tror hun opnåede det hun ville med sit event.

Helt anderledes var Helen Yarmaks fremvisning af pelse. Eventet foregik på toppen af The Crown building på 5th avenue. Her havde man ude fra rooftop terrassen, udsigt til Central Park, mens modeller spadserede rundt i overdådige pelsfrakker og stillede sig klar til at posere for fortograferne. Indenfor var musikken høj, og lokalet var fyldt med alverdens fashionable mennesker, som beundrede pelsene både på stativerne og på modellerne, alt imens de minglede og snakkede på livet løs. Et virkelig cool event, og en fantastisk første NYFW for mit vedkommende. Jeg håber virkelig ikke det bliver den sidste.


 

 

Skriv kommentar 0 Kommentarer
september 15, 2017 - 00:22

Dressed in a checkered two-piece for NYFW

two-piece from Honeyz UK

Skirt + top / Honeyz, mules / Nine West, bag / Karl Lagerfeld, sunnies / Prego eyewear x Karen Simonsen   …  Photos by Christina Wonsbeck

Sættet her har jeg haft på et par gange, senest en af dagene under New York Fashion Week. Jeg synes selv det er ret fint, og så behøver man ikke gøre ret meget med stylingen. Et par sorte hæle (og selvfølgelig skiftesko til vandringerne mellem shows og events), en enkel taske og et par mørke solbriller var hvad jeg satte sættet sammen med. Jeg må sige at jeg også fik en del komplimenter for det. New Yorkere, og amerikanere generelt kan bare det der med at give komplimenter. Hvad enten det er en tilfældig på gaden der vil vide hvor dit outfit er fra, eller en fashion person til et event der bare har lyst til at fortælle hvor godt det ser ud, ja så er det nu skønt at blive anerkendt for noget man har gjort.

Jeg landede i Danmark i går, og derfor sluttede NYFW for mit vedkommende lidt før tid, men hvor er jeg glad for at jeg nåede bare at få lidt af det med. Specielt eftersom det er min første modeuge i New York. Der er bare noget specielt over at få lov at opleve et fashion show eller et lækkert event her ovre. Egentlig minder det jo lidt om Copenhagen Fashionweek – bare meget større! Jeg var lidt rundt på egen hånd et par af dagene, og fik derfor ikke billeder af alle mine outfits. Til gengæld fik jeg skudt lidt billeder til de forskellige shows og events, så dem lægger jeg op på bloggen her en af dagene. I morgen tidlig (eller i dag er det faktisk nu) skal jeg til et morgenmads event inde ved Nyhavn, så det glæder jeg mig utroligt meget til. Efter jeg er flyttet til New York, er det jo ikke så tit jeg ser mine blogger ladies mere.Husk at følge med på min Insta Story @byjennip

English recap / A NYFW outfit wearing my iconic two-piece from Honeyz. The material is quite thick so it was the perfect choice for the slowly dropping temperatures in New York. Eventhough I didn’t attend that many events and fashion shows during this New York fashion week I feel so lucky to actually be a part of it. For a fashion lover like me NYFW is the dream! Some things are definitely a lot like Copenhagen Fashion week – only a lot bigger! I’m gonna put up some photos from the shows and events later this week. Now I’m heading to bed ‘cause I have a breakfast event in Copenhagen at 9am tomorrow (or actually it’s later today), so make sure to follow along on my Insta Story @byjennip


50'er stil med strutskørt

Skriv kommentar 0 Kommentarer
september 6, 2017 - 04:54

My go-to heels at the moment

black mules with plexi glass heel

Så ramte vi september og dermed efterårets officielle indtræden. Her i New York kan man virkelig mærke et fald i temperaturerne, specielt om natten. Dog har vi stadig solrige dage hvor stængerne kan luftes, og der har da også været et par dage, hvor jeg har kunnet ligge ved poolen. Krydser fingre for at det ikke er helt slut. Selvom jeg ikke er fan af koldt vejr, så har jeg dog på fornemmelsen at september bliver en god måned. For det første så starter New York fashion week i dag, og for det andet så rejser jeg snart til Danmark i knap tre uger. Mine dage i Danmark er næsten allerede helt booket op med aftaler, men jeg glæder mig virkelig til dem alle!

Jeg ville egentlig bruge indlægget på at snakke lidt om mine mules fra Nine West. Ikke at de er nye, for jeg købte dem faktisk tilbage i foråret en gang. Det er bare de sko jeg har brugt en del på det seneste når jeg har skulle noget, f.eks. ud og spise eller ud og have en drink i byen etc. Jeg tror også næsten at de ryger på her til modeugen. Jeg er så heldig at være inviteret til et par shows og nogle events, og da jeg ikke har deltaget i NYFW før, så takker jeg med stor entusiasme ‘JA!’ til alt det jeg kan. Glæder mig til at dele det med jer. 

Skoene her har en rigtig fin højde til at kunne gå i dem mere end et kvarters tid, og så er jeg vild med hvordan noget af hælen er udformet i plexiglas. Dog tror jeg at mine mules ryger med i kufferten hjem til Danmark. Jeg skal nemlig have skiftet sommergarderoben ud med store strik og varme støvler. Derfor er det med at få dem brugt lidt mere, inden de for alvor pakkes ned og går i vinter hi de næste måneder.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Skriv kommentar 2 Kommentarer
Follow on Bloglovin

Find opskrifter

Madblogstoppen

Follow me on Instagram