En næsten perfekt dag alene i New York
Onsdag d. 16.09.2020
Der er noget magisk over det der begyndende efterårsvejr, hvor luften er kølig men sprød, og solen stadig luner når man får sat sig et sted hvor man kan suge dens svage stråler til sig. Bladene begynder at skifte farve. De drysser ned på mig, mens jeg sidder på en bænk i Central Park og kigger på mennesker.
Det er en af de der næsten perfekte dage, hvor dagen er startet med en god løbetur langs Manhattans østside med udsigt til East River. Ole & Steen har lige åbnet deres tre butikker op igen efter lockdown, så jeg går ned i dén på 48 og Lex og køber mig en coldbrew på havre og en skagensbolle med smør. Jeg tager det med mig op til parken og finder et solstråle spot ved søen med de små mekaniske både, som dog ikke er i brug i øjeblikket. Jeg gætter (inde i mig selv) på hvem af de mange kvinder med klapvogne som passerer mig, der er hippe mødre med bopæl i de imponerende høje bygninger på 5th Avenue ude på den anden side af parken, og hvem der er nannies.
Jeg suger det sidste iskaffe op gennem sugerøret og går videre rundt i parken. Først ned forbi et offentligt toilet, som jeg ved har åbent. Det er så pokkers svært at finde et offentligt toilet her i corona tiderne. Jeg plejede ellers altid at smutte ind på en Starbucks eller på New York Public Library, men i øjeblikket er de fleste toiletter altså lukkede. Det gør det hele noget mere besværligt. I hvert fald når man har drukket en stor iskaffe og har en lang gåtur foran sig. Jeg elsker at være i Central Park, og selvom jeg nogle gange tror at jeg har set hele parken, så finder jeg alligevel områder hvor jeg aldrig har været. Tænk at have så fin og afstressende en oase midt i storbyen.
Jeg har har allerede inden dagen begyndte, besluttet at det skulle være en hyggedag. En mig-dag. Jeg har ikke travlt. Jeg går bare rundt i Manhattans gader, helt oppe fra 85 og ned til 25’nde gade. Jeg har allerede planlagt at gå ind forbi Whole Foods og købe en gang sushi to-go, og videre forbi Levain Bakery på UES for at få fat i en af deres populære cookies. De koster $4 stykket men er det hele værd. De er altid lune når man køber dem, så chokolade stykkerne indeni er lidt flydende endnu. Jeg finder et spot på min gåtur på vej downtown, hvor jeg spiser min sushi og halvdelen af min store cookie. Jeg går videre og ringer til min tvillingesøster, som jeg så tit gør. Det er ret hyggeligt ofte at tale sammen, når vi nu bor så langt fra hinanden. Jeg sætter mig på en bænk og spiser det sidste af min cookie, inden jeg beslutter at tage hjemad. 23 km i benene siger sundheds appen på telefonen. 7 af dem som løb. Det kan mærkes, men jeg er glad. Jeg smiler for mig selv i bussen på vej hjem. Træt men glad helt indeni.
