Jeg er spiser ikke ret meget kød pålæg og færdiglavede pålægsvarer generelt, men jeg elsker at få min rugbrødsmad til frokost. Nogle gange kan jeg dog føle mig en smule begrænset af udvalget af pålæg. Som regel spiser jeg avocado madder, gerne med lidt hytteost, men forleden kastede jeg mig ud i en hjemmelavet æggesalat. En nem en af slagsen oven i købet. Det kræver kun ganske få ingredienser, og tager ikke ret lang tid at bikse sammen.

Det skal du bruge til to skiver rugbrød:

1 æg
hytteost
rød snackpeber
karry
salt og peber

2 skiver ristet rugbrød

Sådan laver du en hjemmelavet æggesalat:

Kog æg. Jeg plejer at koge det på den økonomiske og miljøbevidste måde, hvor jeg sætter ca. en halv dl vand over sammen med ægget, i en gryde med låg på. Det tager 13 min. fra du sætter det over til det er færdigt. Når du kan høre vandet koger, skrues ned på under halvt blus. Rør passende mængde hytteost op med karry, salt og peber, og skær peberfrugt og bland i. Når ægget er kogt og pillet, skæres det ud i små stykker og røres i blandingen med en gaffel. Fordel på ristet rugbrød evt pyntet med lidt salat, avocado eller purløg.

Det kan være svært at få en æggesalat til at se super æstetisk ud, men jeg kan garantere jer for at den smager godt. Og så elsker jeg når jeg ved præcis hvad min æggesalat er lavet af. Det er rart at vide at den ikke indeholder en helt masse E-numre. Derfor foretrækker jeg en hjemmelavet æggesalat. Du kan sagtens lave en større portion æggesalat og stille i køleskabet, så du har til et par dage, men generelt tager denne her ikke mange minutter at lave. Lad mig vide i kommentarfeltet hvis I prøver opskriften, eller hvis I selv har en lækker opskrift på hjemmelavet æggesalat. Er meget nysgerrig på hvad i foretrækker i jeres, altså udover æg.


Hjemmelavet æggesalat

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...