Gossip Girl new York PalaceLotte New York PalaceThe Palace NYC

Denim skirt / Zara, top / Joie, boots / Nine west, bag / Mango, hairband / Berggren Studio

Godmorgen og glædelig 1. november. Så fik vi overstået Halloween med besøg fra Trick ‘n’ treaters i vores bygning, og næste store højtid herovre er Thanksgiving. Jeg håber dog på at New Yorkerne snart begynder at jule lidt. Officielt starter julen først efter Thanksgiving d. 23. november, men jeg krydser fingre for at der kommer lidt julestemning over byen lidt før. Selvom jeg ikke er klar til koldere tider, så glæder jeg mig alligvel meget til jul. Måske fordi det er noget jeg forbinder med hygge, familie og samvær. Det kan man godt savne lidt ekstra, når man bor så langt væk hjemmefra.

Temperaturerne herovre svinger dog stadig en del. De sidste dage har det været 13-14 grader, regnvejr og blæst, og i morgen lover de 23 grader og sol igen. Det gør det om noget svært at klæde sig rigtigt på, men hvis der er noget jeg har fundet ud af de sidste 8 måneder om vejret i New York, så er det at det svinger helt vildt.

Dagen i dag står på fotoskydning med Christina inden arbejde, og i aften skal jeg i biografen og se ‘All I see is You’ – den med Blake Lively. Har I set den nogle af jer? Jeg synes umiddelbart den virker spændende, men også meget alvorlig, når jeg ser traileren. Og speaking of, så er billederne her skudt ved The Palace, hvor Serena jo bor i 1. sæson af Gossip Girl. Jeg skal helt sikkert derhen igen ved juletid, og se det kæmpe juletræ, der kommer til stå der. Jeg får julelys i øjnene bare ved tanken.

New York Palace hotel

 

 

 

 

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...