Feriestemning ala Turks & Caicos
Om ganske få dage rejser jeg på sommerferie, og jeg glæder mig! Sol og varme har vi ganske vist rigeligt af her i New York, men det bliver nu rart at komme til en palmeø med lækre sandstrande og azurblåt hav. Jeg har nævnt her inde før at ferien går til Turks & Caicos øerne, som ligger i det Caribiske hav. Jeg har aldrig før været der, så jeg er virkelig spændt på hvordan der er. Jeg har en hel masse ting jeg skal nå inden afrejse i næste uge, bl.a. en del arbejde der skal laves, og så kunne jeg også godt tænke mig at få forberedt et par indlæg til bloggen. Dog regner jeg med at tage min computer med, og blogge lidt fra hotel værelset.
Jeg mangler også stadig at få købt et par ting inden ferien, så i morgen tager jeg ind til byen og ser om jeg lige kan få ordnet det sidste Bl.a. vil jeg gerne finde en badedragt og en kimono, så jeg må et smut forbi Urban Outfitters, hvor både badedragt, kimono og sågar den lyserøde muslingeskal i collagen er fra. Jeg vil vildt gerne have den muslingeskal til at ligge og chille på i poolen, men jeg ved ikke helt om jeg kan retfærdiggøre at bruge $50 på den. Desuden tror jeg også den optager ret meget plads i poolen haha.
Nederdelen fra Zara har jeg lige købt, så den ryger også med i kufferten, og så fik jeg i går bestilt solcreme og denne New York fashion guide bog på Amazon. Jeg krydser godt nok fingre for at det kommer inden mandag, ellers står jeg både uden solcreme og ferielæsning ved poolen. De fine guldfarvede mules fra H&M står også på listen over ting der kan give mig den der lækre cool casual ferie vibe.
Forresten hvis I har nogle tips til Turks & Caicos, så del endelig. Jeg kender ikke rigtigt nogen der har været der faktisk.
Ihj hvor dejligt, det bliver skønt med sommerferie, sol og varme 🙂
God weekend!
http://blogbykathrine.bloggerspoint.dk/
Ja det gør det helt sikkert, glæder mig i hvert fald 🙂
Tusind tak og i lige måde