Milano blogger tur
I sidste måned var jeg jo et smut i Milano med Hyundai og nogle søde blogger ladies. Det var et lyn visit på to dage. Én dag til lancering af Hyundais nye bil KONA og det fedeste event, og én dag til lige hvad vi havde lyst til. Eftersom det var min første tur til Milano, ville jeg gerne opleve de klassiske turist attraktioner, og bare fonemme byen og den italienske stemning. Jeg synes egentlig vi fik nået en god portion ting, på den ene dag vi havde til at udforske byen, så her er mine anbefalinger.
Hvad skal opleves i Milano?
Starhotels E.c.h.o
Hotellet som vi boede på, vil jeg varmt anbefale. Skønne værelser, hyggelig udsigt og morgenbuffet. Det ligger et stykke fra centrum, og foruden den virkelig smukke gamle metro station med tilhørende shopping muligheder, som jeg havde udsigt til fra mit hotelværelse, var der ikke meget spændende lige om hjørnet. Med en über eller metroen er der dog ikke langt ind til centrum, som er det jeg vil betegne som det rigtige Milano. I ved det smukke Milano, som har en masse at byde på. Det som man ser på film og sådan. Hotellet er placeret på Viale Andrea Doria, 4, 20124 Milano.
Shopping i Galleria Vittorio Emanuele
Den helt utroligt smukke arkitektoniske shopping arkade, som I kan se på et par af billederne, er Galleria Vittorio Emanuele, prydet af mosaik og glas. Man er sådan lidt udenfor og så alligevel ikke. Du har tag over hovedet hele tiden, og lige meget hvor du kigger rundt derinde, er der smukt og meget billedværdigt. Galleria bugner med dyre italienske butikker som Gucci, Versace, Massimo Dutti og Prada, men der er også andre mindre mærker og flere spisesteder. Går du nogle få hundrede meter væk fra det smukke Galleria, finder du lækre high street mærker som Mango, H&M og &other Stories.
Et besøg på Terrazza Aperol
Lige uden for Galleria Vittorio Emanuele finder du Piazza del Duomo (pladsen hvor Duomo katedralen ligger). Der ligger Terrazza Aperol, som foruden de populære orange drinks, også har en fantastisk udsigt lige overtil Duomo katedralen. Terrazza Aperol kan i første omgang godt være lidt svær at få øje på. Husk at kigge op, så spotter du Terrassen og skiltet placeret oven over en række andre spise steder. Du skal ind i et lille ‘center’ (med udsigt til katedralens højre side), for at komme der op. De serverer traditionel italiensk mad og anbefalelsesværdige drinks. Prøv deres iskolde og lækre Aperol Fruit. Priserne er meget almindelige, og så får du en lækker udsigt med i købet.
Duomo katedralen
Når du alligevel befinder dig i centrum og lige på eller ved Piazza del Duomo, så kan du ikke undgå at få øje på den enormt smukke Duomo katedral. Det er nok et Milano must-see sammen med Galleria Vittorio Emanuele. Klart et besøg værd og ganske gratis, hvis ikke du skal ind i den.
Gelato
Ægte italiensk is. Mmmmh! When in Italy, så skal man altså have den lækre italienske is. Den kan købes mange steder rundt om i byen, men skynd dig. I varmen smelter den før du kan nå så meget som at få bare et enkelt godt billede af den.

Milano lyder og ser ud til at være så dejlig en by! Min franske kærestes svoger bor der, så vi håber lidt på at kunne komme derned engang og besøge dem (: Rigtig fin guide!
Camilla | http://cammi.dk
Jeg de synes jeg bestemt også den er. Vil rigtig gerne opleve mere af Italien. Ja det vil da være en perfekt anledning, for at give byen et visit 🙂
Tusind tak 🙂 Og hvor spændende at du lige nu bor i Amsterdam. Jeg er selv bosat udenlands i øjeblikket, og det giver altså nogle anderledes oplevelser.