Som nogle af jer måske har luret på min Instagram, så var jeg i sidste uge et lille smut i Milano. Jeg var nemlig så heldig at få muligheden for at komme med Hyundai til verdenspremieren på deres nye mini SUV ‘KONA’. Hyundai KONA er en livsstilsbil og henvender sig i høj grad til kvinder. Netop de to elementer er grunden til at jeg selv og tre andre bloggere var inviteret med til premieren i Milano. Mine medbloggere var Sophie Valentine, Maria Vestergaard og Charmaine Lago. Vi er fire meget forskellige bloggere, men det gjorde det også ekstra interessant at lære hinanden at kende, og vi havde simpelthen et par fantastiske dage sammen.

Til Verdenspremieren om aftenen var der inviteret presse og bil entutiaster fra hele verden. Eventet foregik i en stor hyggelig baggård med stående buffet, drinks, fotovæg og lounge musik, lige ind til afsløringen af Hyundais nye bil i bygningen indenfor. Stemningen var ret intens med så mange mennesker samlet om én fælles ting. Folk var spændte og forventningsfulde, og efter flere introduktioner af diverse designere og andre folk fra teamet bag KONA, åbnes den store boks på scenen endelig, og ud triller en lille lækker orange SUV. Resten af aftenen foregår i 30 gaders varme ude i gården, med at studere den nye KONA og mingle med folk til toner fra DJ’ens mixerpult. Det var en ret fantastisk aften, og i det hele taget en skøn skøn tur, jeg ikke ville være foruden.

Foruden os bloggere var der fra Danmark Torben og Annegrethe fra Hyundai teamet samt Malene og Benedicte fra henholdsvis online bil magasinerne Pret a Partir og Kvindernes Bilmagasin. Selvom vi alle kom med vidt forskellige tilgangsvinkler til tingene, så havde vi bare en fest sammen og en oprigtig interesse i hinandens erhverv. 

Jeg må indrømme at jeg ikke ved meget om biler, men da jeg til dagligt blogger om mode og livsstil, så matcher det virkelig fint Huyndais nyeste skud på stammen. Her er der nemlig tænkt super meget i design, med specielt kvinden for øje. Bare tænk når vi shopper tøj og sko. Vi prøver og prøver. Tager stilling til trends, komfort, pasform, brand osv. så hvorfor skulle vi ikke gøre det samme når det kommer til at vælge bil. Vores outfits er en del af vores personlighed og fremtoning, og det er en bil i den grad også! Du bliver set i den på gaden.

KONA kommer bl.a. til at kunne forhandles i de to lidt vilde, men lækre farver orange og lime grøn. Vi skandinavere inklusiv jeg selv, har en tendens til at gå utrolig meget i sort. Det er lidt det samme med biler. Tendensen har været rigtig meget sorte biler. Det er det sikre. Det matcher alt. Så blev det hvid – det passer også så fint ind i skandi-stilen. Nu er det tid til at bevæge sig lidt væk fra det sikre og hen mod lidt mere spræl. Jeg synes at stærke farver, hvadend det er i din garderobe eller på din bil, signalerer selvsikkerhed, stil og selvstændighed. Der er lidt power woman over det. Der er noget fedt over det der med at turde. Turde skille sig ud fra mængden og stå lidt alene. Ret hurtigt følger de andre efter. 

Hyundai KONA kommer til Danmark til november og ligger i et ret fornuftigt prisleje, nemlig omkring 200.000 kr. Hvis du vil have mere info om bilen, kan du klikke her, hvor du også kan se en ret lækker kampagnevideo, som efter min mening er meget mere fashion end den er bilnørdet. Lige on point, hvis I spørger mig. Jeg tænker at bikse et lille indlæg sammen om den del af Milano-turen som ikke omhandlede Hyundai. Vi var nemlig fire blogger-damer på fri fod, og det indbragte både shopping, sight seeing, lækker gelato, spaghetti og selvfølgelig de meget populære Aperols.

Sponsoreret indlæg

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...